Artikel i Forsk26: Handicapkonvention giver store udfordringer

I de kommende år skal der debatteres og formuleres en tilgængelighedspolitik, som er robust over for de forpligtelser, der følger med FN's handicap.konvention, som Danmark tilsluttede sig i foråret 2009.

I Danmark bruger vi begreberne tilgængelighed og handicaptilgængelighed, når vi taler om, at så mange mennesker som muligt skal kunne klare en selvstændig tilværelse. I handicapkonventionen bruger man begrebet 'universelt design'.

Bag begrebet tilgængelighed ligger en forståelse af, at man skal medtænke en særlig gruppe borgere i de aktiviteter, der tilbydes i det byggede miljø, så også gangbesværede, kørestolsbrugere samt personer med syns-, læse- og hørehandicap kan færdes og fungere på egen hånd.

”Og med den tankegang er vi kommet ret langt med handicaptilgængeligheden her i landet, ikke mindst ved hjælp af handicaporganisationernes store arbejde. Det afspejler sig bl.a. i det nye bygningsreglement, BR08, hvor der er indført en lang række mindstekrav om tilgængelighed i bygninger”, siger seniorforsker Camilla Ryhl, der har kortlagt betydningerne af de to begreber i et nyt forskningsprojekt: 'Tilgængelighed - udfordringer, begreber og strategier'.

I handicapkonventionen er alle brugere

I FN's handicapkonvention opererer man med begrebet 'universelt design', som er meget forskelligt fra det danske tilgængelighedsbegreb. I universel design opdeler man ikke brugerne i funktionshæmmede og ikke-funktionshæmmede, men definerer alle som ligeværdige brugere. Bag begrebet ligger dermed et andet menneskesyn end bag begrebet tilgængelighed. Alle skal have de samme rettigheder til at udfolde sig ubesværet, naturligvis inden for lovens grænser.

Man kan sige, at en bygning, der er opført ud fra universelt design, giver adgang for alle uanset eventuelle handicap. Der er ingen særlige handicapramper eller andre ting, der tydeligt henvender sig til handicappede. Tilgængeligheden er indbygget i den arkitektoniske kvalitet.

Udfordringerne for Danmark er dermed til at få øje på: Skal vi sadle om og begynde at bruge universelt design som overordnet målsætning for det byggede miljø? Og hvad er konsekvenserne i forhold til konventionen, hvis vi fastholder det nuværende niveau, hvor vi prioriterer resurserne til bestemte brugergrupper? Og hvordan fortolker man kravet om ligebehandling i byggeriet?

”Umiddelbart virker det som en meget stor mundfuld at gå i gang med at integrere universelt design i den danske lovgivning. I Norge har man gjort kvantespringet, og vi vil sikkert kunne bruge de norske standarder og vejledninger i det kommende lovgivningsarbejde i Danmark, hvor vi skal finde vores niveau og begrebsgrundlag for tilgængelighed”, siger Camilla Ryhl.

pkd

►sbi.dk/tilgaengelighed/bygningsindretning

Operaen i Oslo er et eksempel på indbygget tilgængelighed i den arkitektoniske kvalitet, bl.a. med en snoet rampe, der har håndgreb i to niveauer, i stedet for konventionelle trappeløb. Foto: Camilla Ryhl.