Emnenavigation
Statens Byggeforskningsinstitut
Dr. Neergaards Vej 15
DK - 2970 Hørsholm
T +45 45 86 55 33
F +45 45 86 75 35
EAN 5798000019034
CVR 29102384
sbi@sbi.dk
Pressemeddelelse 11/07 2006

50 år 21. juli: Forskningschef Niels-Jørgen Aagaard, Statens Byggeforskningsinstitut

Niels-Jørgen Aagaard, der er forskningschef på Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), fylder 50 år den 21. juli.

Efter en karriere i rådgiver-banchen valgte Niels-Jørgen Aagaard i 2005 at forfølge et ønske om at kombinere forskning og ledelse. Det førte til en stilling som chef for forskningsafdelingen Byggeteknik og Design på SBi. Afdelingen forsker i gode byggetekniske løsninger, f.eks. hvordan huse udformes så de både er sikre at opholde sig i, holdbare overfor klimaets påvirkninger og tilgængelige for personer med funktionsnedsættelse.

Niels-Jørgen Aagaard er uddannet civilingeniør fra DTU i 1981. I 1988 opnåede han ph.d.-graden med et forskningsprojekt om ressourceøkonomiske konstruktioner.

Niels-Jørgen Aagaard har haft en alsidig karriere, først og fremmest hos ingeniørvirksomheden COWI. Her begyndte han som projektingeniør i konstruktionsafdelingen. Senere har han arbejdet med IT og udviklingsopgaver, og i stigende grad påtaget sig ledelsesopgaver. Fra 2000 til 2005 var han videnledelseschef for COWI.

Niels-Jørgen Aagaard er afholdt som en person med en oprigtig interesse for andre mennesker. Blandt kolleger og medarbejdere er han kendt for at lytte åbent og fordomsfrit, og for at sætte sig ud over forudindtagede holdninger og lommefilosofiske betragtninger. Selv når der er hektisk omkring ham, formår han at bevare en rolig og venlig attitude.

Ved siden af arbejdet som forskningschef er Niels-Jørgen Aagaard ekstern lektor ved BYG•DTU.

Niels-Jørgen Aagaard bor i Virum-Sorgenfri sammen med sin kone og to døtre. Fritiden går bl.a. med sejlads på Øresund, udlandsrejser, musik og fysisk træning.

Yderligere oplysninger: Direktør Lone Møller Sørensen (lms@sbi.dk, telefon 4586 5533). Klik på portrætfotoet nedenfor for download i høj opløsning.

Portrætfoto af Niels-Jørgen Aagaard
Portrætfoto af Niels-Jørgen Aagaard

Læs mere om 'Afdelingen for Byggeteknik og Design'

Redigeret