Overvurderet kriminalitet i problemramte boligområder

Kriminaliteten i såkaldte problemramte boligområder er langt fra så udbredt som antaget. Den ligger i 8 ud af 10 udvalgte boligområder under landsgennemsnittet, som er på 90 registrerede anmeldelser årligt for hver 1000 beboere.

Det fremgår af et nyt forskningsprojekt, hvor By og Byg (Statens Byggeforskningsinstitut) og Det Kriminalpræventive Råd har undersøgt en lang række bebyggelser med særlige problemer for at se i hvilket omfang, forskellige tidligere indsatser har reduceret kriminaliteten og øget trygheden.

I forskningsprojektet er undersøgt 170 almene boligområder, hvoraf 10 er blevet underkastet en nærmere analyse. I alle områderne blev der i perioden 1994 -1998, på initiativ af Regeringens Byudvalg, gennemført forskellige foranstaltninger for at komme utryghed og kriminalitet til livs.

I 1994 vurderede beboerne i lidt over halvdelen af de undersøgte bebyggelser, at der var meget kriminalitet i bebyggelserne, og at de af den grund følte sig utrygge. Undersøgelsen viser, at antallet af anmeldt kriminalitet allerede dengang var relativ lav. Så der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem relativ få anmeldelser og høj grad af tryghed.

"Utrygheden opstår, hvis der er konflikter mellem forskellige grupper af beboere i området, hvis børn og unge har en støjende og truende adfærd, og når bebyggelsen har et dårligt omdømme, siger seniorforsker Thorkild Ærø fra By og Byg, én af de to forskere der står bag undersøgelsen.

"Andre faktorer, der gør beboerne utrygge, er, når beboerne ser tegn på kriminalitet. Det kan være skrællede cykler, ødelagt inventar på ude- og fællesarealer, graffiti og andet hærværk i opgange, på huse og stakitter", tilføjer Gunvor Christensen, den anden af de to forskere.

Sociale og fysiske indsatser skaber tryghed

En ihærdig og engageret indsats over for at mindske de utryghedsskabende faktorer i boligområderne er lykkedes. Der er sat ind på mange fronter i forskelligt omfang og styrke, fx tilstedeværelsen af en nærbetjent, ansættelse af en opsøgende medarbejder, der kan hjælpe børn og unge med at fange og løse problemer i opløbet. Det har været at forbedre belysningen på stier, pladser og gangarealer, at ændre fælles friarealer, legepladser og indgangspartier, så de gøres mere personlige og private. Og ikke mindst er der foretaget en renovering af bygningerne.

Undersøgelsen viser, at de bedste resultater er opnået i de bebyggelser, der har sat ind over for både sociale og fysiske problemer på én gang.

"Andre boligområder kan bruge resultaterne i undersøgelsen til at forebygge problemer som hærværk, chikane og vold og dermed øge trygheden. Men ligesom kriminalitetsproblemer, konflikter og utryghed i et boligområde er betinget af lokale forhold, må løsningerne nødvendigvis også tage udgangspunkt i de konkrete forhold på stedet", siger Anna Karina Nickelsen, sekretariatschef i Det Kriminalpræventive Råd.

Forskningsprojektet er udført for Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Undersøgelsens resultater er samlet i hæftet 'Veje til tryghed. Indsatser i boligområder - fra konfrontation til forståelse'. Hæftet kan fås ved henvendelse til Det Kriminalpræventive Råd eller downloades på www.dkr.dk.

Til redaktionen: Yderligere oplysninger kan fås hos seniorforsker, ph.d. Thorkild Ærø, By og Byg, telefon 45 86 55 33, eller konsulent Karsten Nielsen, Det Kriminalpræventive Råd, telefon 43 44 88 88.

Den viste illustration kan hentes i høj opløsning (ligger i selvudpakkende fil, 1,4 MB) ved at klikke på billedet.

Med ændringer i det fysiske miljø kan der skabes en variation, der giver plads til det levede liv og forskellighed blandt beboerne i boligområder. Det er en faktor, der øger både trygheden og kvaliteten i boligområdet. (Foto Thorkild Ærø).