Emnenavigation
Statens Byggeforskningsinstitut
Dr. Neergaards Vej 15
DK - 2970 Hørsholm
T +45 45 86 55 33
F +45 45 86 75 35
EAN 5798000019034
CVR 29102384
sbi@sbi.dk
Pressemeddelelse 03/07 2007

60 år 10. juli: Phillippa Suenson, Statens Byggeforskningsinstitut

Det lå nok lidt i kortene, da den lille Phillippa blev født for 60 år siden, at hun, som ud af en arkitektslægt, skulle gå den kreative vej. Og det blev da også arkitektstudiet, hun gik i lag med i 1973 på Kunstakademiets Arkitektskole i København, hvorfra hun fik sin afgangseksamen i 1978. Men inden da havde hun allerede i to år studeret arkitektur ved Arkitektskolen i Rom.

Undervejs blev det også til en uddannelse som indretningsarkitekt i 1974.

Efter endt uddannelse har Phillippa Suenson haft ansættelser ved en række tegnestuer og været konsulent ved bl. a. renoveringsarbejder for Pastoratet i Allessandria og Kulturel Forvaltning i Torino i Italien. I den periode var hun desuden docent ved International College of Arts and Sciences i Milano, ligesom hun var chefarkitekt på renoveringsafdelingen ved MID Design i Milano.

I en 10-årig periode har hun haft eget arkitektfirma, hvor hovedvægten var på opgaver om restaurering og renovering.  

Sideløbende med arkitektarbejdet er det gennem årene blevet til en række publiceringer, især om børn og arkitektur. Således har Phillippa Suenson skrevet om børns oplevelser af deres fysiske miljø studeret gennem deres tegninger, børns vilkår og behovet for øget boligforskning samt en række artikler om børn og deres legemuligheder.

Phillippa Suenson kom til SBi i 2002 og hendes primære virke har hovedsageligt drejet sig om den måde, vi bruger vores bolig på. Især er hendes interessefelt indvandreres boligadfærd.

Phillippa Suenson er desuden SBi's husarkitekt. Hun har stået for indretning, farvevalg, lamper mv. i forbindelse med en istandsættelse af SBi's fællesarealer og møderum.

Hverdagsadressen er i det nordsjællandske, mens sommerferier bliver tilbragt med tegning og maling i sommerboligen i Provence. 

Til redaktionen: Yderligere oplysninger kan fås hos forskningschef Thorkild Ærø, mobil 21 42 68 59.

Klik på foto nedenfor for download i høj opløsning.

Foto af Phillippa Suenson.

Phillippa Suenson
Phillippa Suenson

Læs mere om 'Afdelingen for Boliger og Byfornyelse'

Redigeret af Lene Engholst