Emnenavigation
Statens Byggeforskningsinstitut
Dr. Neergaards Vej 15
DK - 2970 Hørsholm
T +45 45 86 55 33
F +45 45 86 75 35
EAN 5798000019034
CVR 29102384
sbi@sbi.dk
Pressemeddelelse 17/05 2006

40 års fødselsdag. Lars A. Engberg, seniorforsker på Statens Byggeforskningsinstitut

Torsdag 25. maj 2006 fylder seniorforsker på Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) Lars A. Engberg 40 år.      

Han er uddannet cand.scient.adm. fra Roskilde Universitetscenter (RUC) i 1992. Uddannelsen førte først til en ansættelse ved Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) og senere til en gæsteforskerstilling ved Bloomington University i USA. I 2000 fik han ph.d.-graden fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi på RUC med afhandlingen 'Political participation and reflexivity. A study of reembedding strategies'. Herefter gik karrierevejen til SBi, hvor Lars A. Engberg blev ansat som seniorforsker.     

På SBi er det blevet til en omfattende forskning og publicering inden for feltet demokrati, organisation og borgerinddragelse i byudviklingen.     

Lars A. Engberg er en hardcore teoretiker. Han nyder at udfordre komplicerede problemstillinger med sine analytiske evner og anderledes vinkler og dermed tilføre en ny forståelse af tingenes tilstand. Især har hans forskning givet en større indsigt i, hvordan de demokratiske processer fungerer og udvikles i forbindelse med byudvikling og bypolitik.     

I 2005 var Lars A. Engberg Professeur Invités ved Université val de Marne i Paris, hvor han i nogle måneder arbejdede og gav forelæsninger om emnet dansk bypolitik og netværksprocesser.     

En af de seneste forskningssager er en afdækning af, hvordan en række danske kommuner ser på deres muligheder for at forbedre situationen i byernes såkaldte ghettoer.     

En båd og et bådehus over for Sluseholmen i Københavns Havn udgør de fysiske rammer for Lars A. Engbergs fritidsinteresser. Her bliver alle sommermånederne tilbragt sammen med hustruen Mia Manghezi og husstandens fire piger. 

Til redaktionen: Yderligere oplysninger kan fås hos kommunikationschef Jesper Kirkeskov, 

Nedenstående foto viser Lars A. Engberg (Foto Jan Carl Westphall).

Portrætfoto af Lars A. Engberg
Portrætfoto af Lars A. Engberg

Læs mere om 'Afdelingen for Boliger og Byfornyelse'

Kontakt Lars A. Engberg
Redigeret