Emnenavigation
Statens Byggeforskningsinstitut
Dr. Neergaards Vej 15
DK - 2970 Hørsholm
T +45 45 86 55 33
F +45 45 86 75 35
EAN 5798000019034
CVR 29102384
sbi@sbi.dk

3D-animering brugt til at bedømme konkurrenceforslag

Fem totalrådgivere afleverede i december hvert deres forslag i en projektkonkurrence om nybyggeri på
Roskilde Universitetscenter (RUC). På en uge omsatte seniorforsker Nils Lykke Sørensen fra By og Byg i samarbejde med Scheutz & Clementsen Design de indleverede forslag til computeranimerede 3D-modeller, der herefter kunne indgå som beslutningsgrundlag for dommerkomitéen.

Ved at modellere de enkelte dele af en bygning i 3D kan man på computerskærmen se hvordan bygningen kommer til at se ud fra alle vinkler og retninger. Der kan vises overflader som f.eks. træ, glas eller beton, og der kan lægges sollys og skygger.

Modellerne til dommerkomitéen blev udført som volumenmodeller med simple overflader. Vinderprojektet blev efterfølgende modelleret i en højere detaljeringsgrad, så det ved afsløringen og præsentationen af vinderprojektet på RUC var muligt også at se projektet indefra med vægge, døre, trapper og mennesker indplaceret.

Konkurrencens formål var at fremskaffe forslag til placering og bygningsmæssig udformning af nybyggeri på RUC. De foreslåede bygninger er indleveret som digitale plantegninger, men med de animerede, tredimensionale præsentationer kan bygningerne og deres placeringer i omgivelserne bedre betragtes og bedømmes.

Projektkonkurrencen blev udskrevet af Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger (S-FoU), som
skal forestå opførelsen af byggeriet med henblik på udlejning til RUC. S-FoU vil lade erfaringerne fra By og
Bygs digitale modellering indgå i udarbejdelsen af fremtidige kravspecifikationer, med henblik på at gøre det let for rådgivere at etablere 3D-modeller.

lek

Læs mere om 'Digital visualisering i udbygning af Roskilde Universitetscenter'

Download 3D-model

Kontakt Nils Lykke Sørensen, Peter Scheutz
Lagt på nettet 02/09 2003
Siden er senest redigeret 07/09 2006