Artikel i Forsk26: Sådan kan der spares energi i bygninger
”Det vil være muligt at spare 23 pct. af energibehovet til opvarmning og varmt vand i bygninger gennem energiforbedringer, der har en tilbagebetalingstid på 15-25 år”, siger seniorforsker Kim B. Wittchen, der sammen med forskningschef Søren Aggerholm og seniorforsker Ole Michael Jensen har skrevet tre nye rapporter om energieffektivisering af bygninger: 'Skærpede krav til nybyggeriet 2010 og fremover', 'Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri' og 'Virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger'.
Forbedringerne består i at efterisolere lofter og gulve, og ved at sætte nye lavenergiruder i vinduerne og skifte varmesystemets kedel.
De beregnede omkostninger løber op i 38 mia. kroner når forbedringerne udføres sammen med almindelig udskiftning og forbedring af bygningen. Hvis forbedringerne skulle foretages her og nu på hele den potentielle bygningsmasse, ville omkostningerne være 198 mia. kroner.
Baggrunden for rapporterne er, at 40 pct. af landets samlede energiforbrug går til opvarmning af bygninger. Forskernes beregninger viser, at der et meget stort potentiale for at spare energi i både nyt byggeri og i den eksisterende bygningsmasse.
”Ved at sætte ind med energibesparelser opnår vi flere ting: Bolig- og bygningsejerne sparer penge på driften, samtidig med at komforten forbedres, forsyningssikkerheden i samfundet øges, og den globale klimaforandring mindskes. Dermed kan energibesparelserne blive et vigtigt bidrag til, at vi i Danmark lever op til klimaforpligtelserne”, siger Søren Aggerholm.
Men ét er at vide, hvordan man reducerer CO2-udslippet ved at spare på energien, noget andet er, at man f.eks. som privat husejer går i gang med renoveringen. For der er jo ikke den samme synlige effekt ved f.eks. efterisolering, som der er ved at få lavet nyt køkken, badeværelse eller terrasse. Og pengene kan jo kun bruges én gang. Så energirenovering er oppe mod tungtvejende boligvelfærdsdrømme.
Stimuler tilskyndelser og nedbryd barrierer
Vi har altså en situation, hvor bygningsejerne ikke oplever en tilstrækkelig stor tilskyndelse til at gå i gang med energirenoveringerne. Men det kan der laves om på, for i den ene af rapporterne, 'Virkemidler til fremme af besparelser i bygninger', har seniorforsker Ole Michael Jensen opstillet et helt katalog med virkemidler, der kan gøre noget ved sagen, især forbedringer i den eksisterende bygningsmasse, både private boliger, erhvervsbygninger og offentlige bygninger.
Tilskyndelserne til at energirenovere kan være klima- og miljøhensyn, men også et ønske om bygningsforbedringer som f.eks. et tæt tag, mindre fugt og et bedre indeklima.
Når tilskyndelserne er på plads, så indtræffer der barrierer for alligevel ikke at gå i gang. Man synes måske, det er for dyrt, der er ikke tid, man orker ikke at have håndværkere i huset, eller det er for besværligt at finde ud af, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt at sætte ind med energirenoveringen. Virkemiddelkataloget fremlægger også en lang række muligheder for at nedbryde disse barrierer. Politikerne kan vælge og vrage blandt et væld af muligheder.
Vis de gode succeshistorier
Blandt de barrierenedbrydende virkemidler nævner rapporten fire hovedområder, der kan sættes ind overfor. Gælder det om at overvinde videnbarrieren, er rådgivning vigtig, herunder bl.a. let adgang til løsningsforslag og svartjenester. Gælder det om at yde hjælp til at overvinde økonomiske og finansielle barrierer, kommer tilskud, skattebegunstigelse, fordelagtige lån og garantiordninger ind som relevante virkemidler. For at nedbryde barrieren der handler om at overvinde mangel på løsninger, er det vigtigt at kunne anvise konkrete løsningsforslag, både tekniske og arkitektoniske. Hvis det handler om at overvinde den usikkerhed, der kan opstå ved at skulle kaste sig ud i det ukendte, er der kun ét middel der tæller: Masser af gode eksempler i form af succeshistorier om allerede udførte energirenoveringer.
Skab synlighed og status omkring energirenovering
Af tilskyndende virkemidler peger rapporten på bl.a. landsdækkende klima- og energisparekampagner, der skal gøre os mere energiansvarlige og få os til at se fornuften og fordelen i energirenovering. Midler kan også være statslige tilskud og lån, som i lignende tidligere situationer har vist sig at være særdeles effektive for at fremme interessen. Den samme effekt kan man opnå gennem rentefradrag.
Et andet og lidt mere radikalt forslag fra Ole Michael Jensen er, at det gøres synligt på internettet, hvor meget den enkelte husejer udleder af CO2. Det kan være lidt pinligt at venner og naboer kan se, hvis man er lemfældig med sit resurseforbrug. Oplysningerne på nettet kunne suppleres med 'hot-mapping', der er infrarøde foto, som viser hvor stort husets energitab er. Oplysningerne kan samtidig gøre det synligt, at husejeren rykker en energiklasse op, når han efterisolerer loftet eller sætter nye energiruder i.
Endelig kan man tænke sig skrotningspræmier, som vi kender det fra biler. I mange tilfælde kan det ikke betale sig at føre gamle, uisolerede huse op til tidens standard. Det vil være mere fordelagtigt, både økonomisk, planløsningsmæssigt og arkitektonisk at rive huset ned, og bygge et nyt på grunden. Med et statsligt nedrivningstilskud kunne myndighederne så stille krav om, at det nye hus skal overholde den bedste energiklasse.
Anerkend med grøn ejendomsskat
For at blive i bilernes verden, så peger Ole Michael Jensen på, at hvis man vil give en større anerkendelse til de bygningsejere, der har gjort noget for løbende at spare på energien, kan der indføres grøn ejendomsbeskatning, som det kendes fra grøn ejerafgift ved bilkøb. Her betaler de største energislugere den højeste skat eller årlig afgift, mens de energivenlige opnår skattebegunstigelse eller rabat.
Videncenter for energibesparelser i bygninger
Der er yderligere inspiration og viden at få i det nyligt etablerede Videncenter for energibesparelser i bygninger. Her kan primært håndværkere, entreprenører, rådgivere og konsulenter hente gratis oplysninger om, hvordan man mest hensigtsmæssigt i forhold til materialevalg, tekniske løsninger, metoder og omfang kan energirenovere eksisterende bygninger og energieffektivisere nye bygninger. SBi er én af samarbejdspartnerne bag centret og leverandør af de bagvedliggende forskningsresultater.
”Med det nye videncenter vil vi gerne kvalificere håndværkere og rådgivere til at kunne tilbyde bygherren en sikker, nem og billig energibesparende løsning, som tilfredsstiller slutbrugerens krav til kvalitet og økonomi”, siger forskningschef Søren Aggerholm.
Videncentret vil løbende indsamle, sammenfatte og bearbejde al tilgængeligt viden på området, så byggeriets aktører kun skal gå ét sted hen for at få adgang til værktøjer, gode løsninger, viden og undervisning. Det kan ske via telefonisk kontakt til centret og hjemmesiden byggeriogenergi.dk.
pkd
►sbi.dk/miljo-og-energi/energibesparelser
►byggeriogenergi.dk
Energibesparelserne fremkommer ved bl.a. at efterisolere lofter, gulve og ydervægge. Foto: Colourbox.
Omkostningerne pr. m² hus til energirenovering er i gennemsnit som vist på figuren.
En beboelsesejendom der sammen med en facaderenovering også gennemgik en energirenovering. Foto: Byens Tegnestue ApS.