Livet var en fest

Michael Varming døde den 8. januar. Han blev 68 år.

Michael blev kort efter sin afgang på Kunstakademiets Arkitektskole i 1968 ansat som forsker på Statens Byggeforskningsinstitut. Her arbejdede han med et enormt engagement på forskningssager af vidt forskellig karakter. Det handlede om alt fra byplanlægning og udvikling af tæt-lav byggeri til anlæg af motorveje og udforskning af arkitektoniske problemstillinger i almene boligområder. Uanset opgavens karakter stod Michael altid vagt om den arkitektoniske kvalitet, og det lykkedes ham altid at tilføre opgaven en menneskelig dimension.

Michael tænkte originalt. I forbindelse med hans arbejde i almene boligområder udviklede han fx en metode til umiddelbar vurdering af en bebyggelses sociale tilstand. Metoden gik blandt andet ud op at optælle andelen af vinduer med nedrullede gardiner: Når andelen er stor, kan det ses som udtryk for, at der er sociale problemer i bebyggelsen. Også i Michaels arbejde med anlæg af motorveje kom hans originalitet til udtryk. Her analyserede Michael styrkevariationer i klassisk musik, og overførte resultaterne til motorvejføringer med rytme og variation.

Da Michael i slutningen af 1960'erne kastede sig over motorvejenes æstetiske kvaliteter var det nytænkende, og sådan fungerede han ofte som 'stifinder' inden et nyt forskningsprojekt blev formuleret. Det gjaldt i forbindelse med udviklingen af tæt-lav byggeriet i 1970'erne, og det gjaldt tilsvarende, da der senere skulle opstartes en forskningssag om parcelhuse på SBi. Da var det Michael, der chartrede et lille propelfly og som hang med den halve krop ud af vinduet på Cessnaen, mens den ene diasfilm efter den anden blev høvlet gennem kameraet.

Netop hans billeder vil mange af os huske Michael for. Hans seneste bog, 'Paul Fischers København – og vores', er en flot parade af billeder, som Michael har fotograferet præcis de steder, hvor Paul Fischer malede sine billeder for omkring 100 år siden. Og i sin vanlige stil benytter Michael lejligheden til at revse ansvarlige myndigheder for det tab af kvalitet, der er sket i vores bybillede - på grund af påtrængende skilte, tarvelige belægninger og andre uheldige arkitektoniske tilføjelser. 

Som forsker og arkitekt udviste Michael et brændende engagement. Han kæmpede arkitekturens sag fra en lang række tillidshverv, og han udfoldede sine kreative evner som filmproducent og forfatter. At Michael kunne favne alt det, er næsten ikke til at fatte, men hvad der virkelig vækker til beundring er, at han samtidig kunne bevare roen til at være så meget til stede, der hvor han var.

Personligt lærte jeg Michael at kende for 15 år siden, da jeg startede som Ph.d.-studerende på Statens Byggeforskningsinstitut. Michael tog sig omsorgsfuldt af alle nyansatte, og som arkitekt fik jeg nok en særlig fornem behandling. Han øste generøst ud af sin erfaring og af sit enorme kendskab til danske byer og bebyggelser.

To dage før Michaels død fik jeg den sidste mail fra ham. Han havde lige været i Japan, og kom med venlige forslag til rejsemål, som jeg ikke måtte snyde mig selv for. Nederst sluttede han som altid sin mail af med hilsenen 'fra din hengivne Michael'. Sådan fik Michael hele tilværelsen – fra en guidet køretur i hans 2cv til en elektronisk mail – til at fremstå som en fest. Festen sluttede brat for Michael på et glat fortov i januar. Vi er mange, der vil savne ham.

Din hengivne Claus.

Sidst opdateret 15. januar 2008