Visuelle miljøkonsekvenser
- den visuelle fremstilling i VVM-redegørelser er for dårlig
Hvilke muligheder har offentligheden for at vurdere, hvordan et nyt større anlæg kommer til at tage sig ud i forhold til omgivelserne? Hvilke konsekvenser vil anlægget have for landskabet og de omliggende bygninger - og hvordan indvirker eventuelle nye adgangsveje til området på de visuelle forhold?
Disse - og andre miljømæssige konsekvenser - har siden 1988 skullet beskrives i de såkaldte VVM-redegørelser - der indeholder en Vurdering af Virkninger på Miljøet i forbindelse med større anlægsarbejder i Danmark.
Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) har analyseret otte redegørelser for at se, om de miljømæssige konsekvenser er behandlet fyldestgørende - på en tilgængelig måde - og dermed opfylder lovkravene. Arbejdet gengives i SBI-byplanlægning 74: Visuelle elementer i miljøvurderingsarbejdet.
Hovedkonklusionen er, at redegørelserne for det første er meget forskellige både kvalitativt og kvantitativt - kun én af redegørelserne opfylder de stillede krav. For det andet bærer de fleste præg af en vis usikkerhed over for, hvordan man laver en sådan redegørelse - ligesom visualiseringen af anlægsarbejdet er mangelfuldt. Tydeligvis mangler der etablerede metoder og forskrifter.
VVM-redegørelser af større anlægsarbejder
Blandt 40 VVM-redegørelser er udtaget otte, der repræsenterer forskellige anlægsarbejders art og omfang. Analysen omhandler:
Helsingør Fællesterminal, 1989 (færgelejer, opmarcharealer, tilkørselsforhold) Ny Gittervej, 1992 (ny vej på Østerbro, København) Fakkelgården i Kollund, 1992 (ombygning af et vandrehjem) B&W, Refshaleøen, 1992 (udvidelse af værftet) Ydre Nordhavn, 1994 (produktionsanlæg for bro- og tunnelelementer, København) Skamol, Fur, 1991 (udvidelse af et molerværk) Hillerødmotorvejens forlængelse, 1993 (Hillerød - Helsinge) Omfartsvej øst for Fåborg, 1994 (tosporet vej med cykelsti, fortov og stikveje).
Hvilke krav stiller loven
I hovedtræk skal en VVM-redegørelse indeholde følgende tre bestanddele:
1. Forudsætningerne, det vil sige miljøet før anlægsarbejdet
2. Konsekvenser af alternative placeringer eller udformninger
3. Foranstaltninger til forebyggelse af skader.
I analysen lægges særligt vægt på redegørelsernes visualiseringsmetoder. Der fokuseres udelukkende på, hvordan offentligheden kunne reagere på det fremlagte materiale ud fra de tre bestanddele. Ikke på selve VVM-processen eller det planlægningsforløb, den har været en del af.
Visualiseringsmetoder
Analysen viser, at der hersker en betydelig usikkerhed med hensyn til, hvordan man visuelt kan fremstille projekterne. I nogle tilfælde benyttes slet ikke perspektivtegninger - i andre tilfælde vises anlægsarbejdet kun fra steder, hvor offentligheden normalt ikke har adgang. Desuden er billedvinklerne ofte valgt, så de visuelle gener fremtræder meget lidt synlige.
For at rette op på denne usikkerhed på planlægningskontorer og tegnestuer - er der til bogen vedlagt en artikel, der giver en kortfattet gennemgang af forskellige visualiseringsmetoder. Her vises, hvordan metode kan vælges ud fra den mest hensigtsmæssige måde at visualisere et givent anlægsarbejde på, så offentligheden har et realistisk grundlag for at vurdere den fremtidige situation.
Visuelle elementer i miljøvurderingsarbejdet. Et studium af otte VVM-redegørelser. SBI-byplanlægning 74. Michael Varming. 1997. 71 sider. Kr. 212,50
Bogen kan bestilles i boghandelen eller købes direkte hos Byggecentrum Boghandel, tlf. 70 12 06 00 eller fax 70 12 08 00.
TIL REDAKTIONEN:
Yderligere information om rapporten kan fås hos seniorforsker, arkitekt M.A.A. Michael Varming, Afdelingen for Byer og Boliger, Statens Byggeforskningsinstitut (SBI).
Eksempel på illustrationer, der ledsagede VVM-redegørelsen vedrørende produktionsanlæg for bro- og tunnelelementer til Øresundsforbindelsen ved Ydre Nordhavn.
Den første tegning viser området, som det så ud før anlægsarbejdet gik i gang. Den anden tegning viser de fremtidige forhold, som de projekterende selv mente de ville se ud. Den tredje tegning er udført af forfatteren til SBI-rapporten, og viser hvordan området ville komme til at se ud, hvis forslagets egen plan var blevet fulgt. Det ses, at der er kommet adskillige flere bygninger, kraner og lysmaster til, ligesom det ses, at kystlinien ligger længere ude end de projekterendes tegning viser.
Derudover er tegningerne set fra et sted, hvor kun de færreste kommer.
Illustration fra SBI-byplanlægning 74: 'Visuelle elementer i miljøvurderingsarbejdet'.
Læs mere om 'Miljøindikatorer for bygninger'