Uenighed om spilleregler for grønt byggeri
Hvad er grønt byggeri? For nogen handler det om solceller på taget, økologiske halmhuse og affaldssortering, mens det for andre er vigtigt med præcise beregninger af det energiforbrug og kuldioxidudslip, der knytter sig til bygningens opførelse og drift.
Arkitekt Sven Dammann har i sit ph.d.-projekt hos SBi set nærmere på holdningerne til grønt byggeri hos fire centrale aktørgrupper: bygherrer, arkitekter, bygningsbrugere og miljøeksperter. Hans undersøgelse viser, at det netop pga. aktørernes forskellige indfaldsvinkler kan blive svært at opnå fuld enighed om fælles spilleregler for grønt byggeri i form af miljøindikatorer for bygninger.
"Selv om der er meget, som flertallet af aktører godt kan blive enige om, så står nogle af de centrale aktørgrupper i dag så langt fra hinanden, at det er tvivlsomt, om man i den nærmeste fremtid vil kunne nå til en bred konsensus om, hvordan et sæt fælles miljøindikatorer for bygninger bør udformes", siger Sven Dammann.
Fælles miljøindikatorer er vigtige
Sven Dammann mener, at fælles miljøindikatorer er en vigtig forudsætning for at få mere og bedre grønt byggeri. Fælles miljøindikatorer kan nemlig både gøre det lettere for bygherrerne at stille krav til en bygnings miljømæssige kvalitet, og for de projekterende at tage miljørigtige beslutninger undervejs i byggeprocessen.
"I øjeblikket er situationen imidlertid præget af en mangfoldighed af indikatorsystemer, som bliver brugt parallelt. De mange systemer afspejler tydeligt, at aktørerne har en meget forskellige opfattelser af grønt byggeri – i nogen tilfælde kan de endda være i direkte modsætning til hinanden. Det er som om de forskellige aktørgrupper ikke taler det samme sprog", siger Sven Dammann.
På de to yderpoler står henholdsvis arkitekter og miljøeksperter. Arkitekterne lægger vægt på, at miljøindikatorerne skal være lette at arbejde med, fx udformet som tjeklister, og at de ikke må begrænse arkitektens kreative frihed. Mens miljøeksperterne mener, at det er nødvendigt med mere omfattende videnskabelige og kvantificerbare indikatorer, som tager afsæt i en livscyklusvurdering af bygningen. Mellem disse to yderpoler er der dog meget, som mange af aktørerne godt kan blive enige om, og Sven Dammann vurderer, at man sandsynligvis vil kunne opnå enighed om et indikatorsystem blandt tre af de fire centrale aktørgrupper. Det vil dog betyde, at den sidste aktørgruppe isoleres som en outsider.
"Det er mit håb, at en sådan delvis enighed om et sæt miljøfagligt forsvarlige indikatorer trods alt vil kunne bringe udviklingen af det grønne byggeri videre, og at man måske med tiden vil kunne opnå en bredere konsensus og en større fælles forståelse til gavn for miljøet", siger Sven Dammann.
De fire centrale aktørgrupper
Sven Dammann har i sit projekt opdelt de relevante aktører i fire grupper, som repræsenterer forskellige syn på miljøindikatorerne for byggeri. Det drejer sig kort sagt om:
De PR-orienterede bygherrer
Som primært ønsker at bruge indikatorerne til at dokumentere og kommunikere miljømæssig ansvarlighed.
De videnskabeligt orienterede miljøeksperter
Som ønsker præcise og kvantificerbare indikatorer, som tager afsæt i en livscyklusvurdering af bygningen. Det vil sige en vurdering af alle de miljøbelastninger, som knytter sig til bygningen gennem hele dens levetid – lige fra fremstillingen og transporten af byggematerialerne, over energiforbruget til opvarmning, belysning og ventilation og til bortskaffelsen efter nedrivningen.
De æstetisk-holitiske arkitekter
Som ønsker indikatorerne udformet som et tjekliste, der kan give enkle svar på konkrete konstruktions- og formgivningsspørgsmål uden at indskrænke kreativiteten og kræve kedeligt ekstraarbejde.
De ’sanselige’ bygningsbrugere
Som ønsker indikatorer, der er lette at forstå og som relaterer sig til miljøemner, der er direkte vedkommende og synlige for brugerne af byggeriet.
Til redaktionen: Flere oplysninger kan fås hos ph.d. Sven Dammann eller seniorforsker Klaus Hansen.
Læs mere om 'Miljøindikatorer for bygninger'