Resumé af Miljøadfærd i boligen. Moderne og senmoderne livsstilsbegrebers forklaringskraft
I projektet ’Miljøadfærd i boligen. Moderne og senmoderne livsstilsbegrebers forklaringskraft’ er det gennem kvantitative og kvalitative metoder undersøgt, hvilke begreber om livsstil og forbrug der bedst indfanger og forklarer miljøadfærd i danske husstande. Der er i projektet lagt vægt på at forstå såvel de rutiniserede daglige handlinger, som de mere bevidste og kommunikerende forbrugshandlinger, hvad enten disse af forbrugeren er tænkt i et miljøperspektiv eller netop ikke af forbrugeren kobles til spørgsmål om miljø og ressourceforbrug.
De kvantitative metoder indeholder en statistisk analyse af ca. 50.000 husstandes el-, vand- og varmeforbrug koblet med alle væsentlige baggrundsvariable vedrørende husstandens medlemmer såvel som deres bolig (Denne analyse er samfinansieret med projektet ’Husholdningers elforbrug – sammenligning og reference’ finansieret af ELFORs PSO-midler).
Analyserne viser, at godt en tredjedel af variationen i el- og vandforbrug kan forklares ud fra faktorer som antal personer i husstanden, husstandens indtægt, boligens størrelse samt beboernes alder. For varmeforbruget gælder, at ca. halvdelen af variationen kan forklares ud fra faktorer som bygningens alder og størrelse, hvorimod beboersammensætningen kun har meget lille betydning. Samtidig med at de statistiske analyser således viser nogle klare sammenhænge mellem husholdningers ressourceforbrug og nogle af de baggrundsvariable der typisk bruges i forskellige former for forbrugersegmenter og sociale klassifikationer, så viser analyserne også, at hovedparten af variationen i el- og vandforbruget og en væsentlig del af variationen i varmeforbruget må forstås ud fra mere kvalitative aspekter såsom holdninger, værdier og normer, der ikke er snævert knyttet til indkomst, uddannelse, alder, køn og etnisk baggrund.
De 13-15-åriges el-forbrug
I de kvalitative analyser er der valgt at fokusere på familier med teenagere. Det skyldes dels, at de kvantitative analyser viser, at teenagere bruger ca. 20% mere el og ca. 10% mere vand end både yngre børn og voksne. Valget af teenagefamilier er imidlertid også begrundet i, at teenageperioden er kendetegnet ved, at det er her normer og adfærd grundlægges i med- og modspil med forældre, venner og under påvirkning af samfundsmæssige strømninger i øvrigt. Interviewene fokuserer dels på teenagernes forbrug af informations og kommunikations teknologi (IKT) og dels på deres adfærd vedrørende vasketøj og badning.
Interviewanalyserne peger på, at en lang række af de drivkrafter, der er beskrevet inden for nyere forbrugssociologi er væsentlige i forståelsen af de unges forbrug af renlighed og IKT. For IKT er individualiseringstendenser en væsentlig del af forklaringen bag det øgede forbrug. Et stigende antal apparater betyder, at familiens medlemmer er uafhængige af hinandens ønsker om fx hvad der skal ses i fjernsynet, og de mange apparater er samtidig en del af forklaringen bag høje elforbrug.
Det er i dag almindeligt, at teenagere har eget fjernsyn, dvd, computer og mobiltelefon, men selv om de fleste har alle teknologierne kan der være stor variation i hvor meget, og hvordan de bruges.
Samtidig betyder den teknologiske udvikling inden for disse apparater, at det hele tiden er vigtigt for de unge at have en af de nyeste typer af teknologien, både fordi ældre apparater ikke kan bruge de nyeste kommunikationsformer, og man derfor teknisk kan være udelukket fra kommunikationen med de andre, og fordi der blandt de unge er en høj grad af status forbundet med den nyeste teknologi. Særligt inden for mobiltelefoner er det vigtigt at have det nyeste og det samme som de andre.
De 13-15 åriges vandforbrug
Ligesom det er vigtigt at følge normen blandt andre unge vedrørende forbruget af IKT, er der også blandt de unge nogle klare normer om renlighed. Forbruget af rent tøj og brusebade styres i høj grad af en frygt for at lugte af sved, men der er imidlertid variationer i hvor meget tøjvask og badning man mener det kræver. For nogle teenagere er det ikke ualmindeligt at bade flere gange om dagen og at skifte alt tøj fra inderst til yderst, eller lægge tøj der slet ikke har været brugt til vask, hvorimod andre kan klare sig med mindre. Normer og praksis for renlighed bliver i de første teenageår indirekte forhandlet med både forældre og venner, og herigennem bliver rutiner fastlagt.
For både brug af IKT og renlighed gælder, at der er mange mekanismer, der trækker i retning af et øget forbrug, hvorimod der er meget få eller ingen forhold der arbejder for mådehold. Argumenter og holdninger til miljø er tilstede blandt nogle af forældrene, men det omfatter typisk nogle afgrænsede områder som fx at slukke for lyset når man forlader et rum, og indrages ikke i konstruktionen af mere grundlæggende forbrugshandlinger. Tendenser til mådehold findes i enkelte familier og er her typisk knyttet til, at forældrene selv er opdraget til mådehold i deres barndom.
Referencer:
Petersen, K. N. og Gram-Hanssen K. (In press). Husholdsningers energi- og vandforbrug – afhængighed af socioøkonomiske baggrundsvariable. Statens Byggeforskningsinstitut
Gram-Hanssen, K (2004): Bolig, Hverdagsliv og forbrug. Paper præsenteret på Boligforskerseminar på Sankt Helene Centret i Tisvildeleje d. 16-17 sept. 2004.
Tilbage til Miljøadfærd i boligen. Moderne og senmoderne livsstilsbegrebers forklaringskraft