Energimærkning af enfamiliehuse - en kvalitativ analyse. Notat

Energimærkning af enfamiliehuse
- en kvalitativ analyse 

Arbejdspapir udarbejdet af

Kirsten Gram-Hanssen og Ole Michael Jensen,

Statens Byggeforskningsinstitut, januar 2006 

Indhold 

• Indledning
• Sammenfatning
• Baggrund
• Om undersøgelsen
• Udvælgelsen af familier til interview
• Energimærkningsordningen
• Analyse
• Huskøbet og mødet med mærket
• Holdning til mærket og dets information
• Husistandsættelse og brug af råd
• Omkring køb af hårde hvidevarer
• Hverdagslivets vaner og rutiner
• Holdninger til miljø og forbrug
• Viden om miljø og energi
• Holdninger til ekspertviden
• Anbefaling jf. belgisk parallelundersøgelse
• Samlet konklusion

 Indledning

I dette notat sammenfattes resultaterne af en undersøgelse gennemført som en kvalitativ analyse blandt nybagte husejere. Spørgsmålene, som blev rejst i undersøgelsen var, hvorvidt familier der har købt hus bruger det energimærke, som de ved købet bliver præsenteret for, jf. regler om energimærkning af huse. Ti familier, som indenfor de seneste tre år har købt nyt enfamiliehus er blevet spurgt, om de husker mærket, hvad de mener om det, og om de har fulgt de forslag til forbedringer, der er angivet i mærket. Endvidere er der spurgt til de enkelte familiers holdninger, samt den viden og den adfærd de udviser omkring energi og miljø i hverdagen.

Sammenfatning

Analysen af interviewene konkluderer, at de fleste husker mærket og syntes, at ordningen er en god idé, men samtidig at de ikke selv har brugt det i nævneværdig udstrækning. En del af forklaringen på dette paradoks skal findes i, at gennemførelsen af energibesparelser i et nyerhvervet hus i reglen sker som led i renovering af huset i øvrigt og dermed bliver prioriteret i forhold til, om familien har tid og overskud til at renovere i det hele taget, samt prioriteret i forhold til, hvilke forandringer af huset, der opfattes som væsentlige. Analysen viser, at nye husejere generelt er rimeligt velinformerede om energibesparelser. 

Baggrund

Om undersøgelsen

Denne undersøgelse af boligejeres brug af boligens energimærke er led i et belgisk projekt kaldet SEREC[1]. Projektet undersøger sociale, kulturelle og tekniske forholds betydning for belgiske husholdningers energiforbrug. Dette sker gennem en række kvantitative og kvalitative undersøgelser, hvoraf sammenligninger med danske forskningsresultater bruges til at perspektivere de belgiske resultater[2]. I den belgiske undersøgelse har en række husstande fået tilbudt gratis energigennemgang af deres hus, hvorefter det er blevet undersøgt, om de energispareråd, familierne har modtaget, bliver brugt. I Belgien ses denne energigennemgang som en forløber for implementering af det europæiske direktiv om energimærkning af huse. Da dette direktiv er kraftigt inspireret af de danske erfaringer med energimærkning af bygninger har det fra en belgisk synsvinkel været oplagt at sammenligne resultatet af kvalitative interview i Belgien med tilsvarende interview af boligejere i Danmark udsat for den danske energimærkningsordning. Resultatet af den sammenlignende undersøgelse findes i (Bartiaux et al., 2005; Gram-Hanssen et al., 2005)).    

En analyse af danske boligejeres brug af deres boligs energimærke er imidlertid også interessant i en ren dansk kontekst, hvorfor en sammenfatning af resultatet fra denne del af undersøgelse er sammenskrevet og gjort tilgængelig med dette arbejdsnotat.

Udvælgelsen af familier til interview

De 10 interviewede familier, som indgår i undersøgelsen, er udvalgt blandt husejere på Sjælland, der i 2001, 2002 eller 2003 har købt hus. Udvalget er foretaget fra en liste udarbejdet af Energimærkesekretariatet. Der er dernæst foretaget et valg blandt de huse, hvis energimærke har ligget i kategorierne B eller C, hvilket vil sige, at de teknisk set bedste huse (kategori A) med hensyn til energiforbrug er valgt fra. Ud fra de tilgængelige oplysninger (areal og adresse) er der forsøgt skabt størst mulig variation, hvad angår familietype. Dette er sket ved at vælge huse, der i forhold til beliggenhed og størrelse var så forskellige som mulig.

    Flere af de interviewede viste sig at være småbørnsforældre og mange har også vist sig at være førstegangshusejere. Der var dog også et ældre ægtepar, et yngre par uden børn samt et par med store børn på vej til at flytte hjemmefra blandt interviewfamilierne. Endelig har det vist sig, at udvalget i betragtning af, at undersøgelsen kun inddrager ejerboliger, repræsenter en pæn spredning, hvad angår socioøkonomisk baggrund. Blandt de interviewede personer er der studerende, pensionister, veluddannede og vellønnede funktionærer, lavere funktionærer samt håndværkere og specialarbejdere.

Energimærkningsordningen

Danmark har haft energimærkning af bygninger siden 1997. To ordninger er gældende, en for små bygninger under 1500 m2 og en for store bygninger over 1500 m2. Mærkning efter ordningen for små bygninger kaldet Energimærkningsordningen (EM), skal ske ved hushandel, mens mærkning efter ordningen for store bygninger, kaldet Energiledelsesordningen (ELO), skal ske en gang om året. Begge mærkninger udføres af autoriserede energikonsulenter.     

Da mærkning af enfamiliehuse følger ordningen for små bygninger, betyder det, at alle ejere af enfamiliehuse erhvervet efter 1997 har fået overdraget et energimærke i forbindelse med huskøbet. Energimærket for små bygninger rummer dels en samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand, herunder en vurdering af el og vandforbrug. I vurderingen af varmeforbruget tildeles bygningen et A-, B- eller C-mærke stående for henholdsvis lavt, middel eller højt varmeforbrug. Inden for hver af disse kategorier bliver bygningen igen tildelt en værdi fra 1 til 5. Derved bliver det bedste resultat, der kan opnås, A1, og det dårligste resultat, C5. I vurderingen af el- og vandforbrug opereres der kun med kategorierne A, B og C.    

Ud over selve mærkningen, der som princip kendes fra mærkning af hårde hvidevarer, rummer energimærket en liste med forslag til indgreb, som, hvis de gennemføres, vil kunne reducere udgifterne til varme, el og vand. De forbedringer, som energikonsulenten skal foreslå, må dog ikke kræve investeringer, der ikke inden for en rimelig tilbagebetalingstid lader sig finansiere ved selve energibesparelsen. Mærkning af varmeforbrug samt opstilling af forslag, der forbedrer varmeanlægget er de centrale elementer i mærket. Dette hænger sammen med, at varmeforbrug er forbundet med den største udgift og med at en reduktion af varmeforbruget som oftest kræver de største indgreb i bygningen. Energikonsulentens vurdering af el- og vandforbrug baserer sig på bestanden af hårde hvidevarer, pumper og lignende mens vurderingen af vandforbrug baserer sig på bestanden af vaske- og opvaskemaskiner samt vandinstallationer i øvrigt. Energikonsulentens vurdering bygger alene på det, der kan ses på stedet. Der foretages med andre ord ikke målinger, ligesom der ikke foretages indgreb i bygningen i forbindelse med det besøg, konsulenter aflægger på stedet.   

Sammen med energikonsulentens forslag til forbedringer vil man i det korrekt udførte mærke finde en pris på de enkelte forbedringer, en vurdering af den årlige besparelse både i forbrugsenheder og kr. Endelig vil der ved hvert forslag være anslået en levetid på det anlægsarbejde, der knytter sig til den pågældende forbedring. Energimærket, som det foreligger, er udformet således, at mærkningen sker uden skelen til bygningens aktuelle brugere. Denne ”objektive” vurdering bliver dog suppleret med den ”nuværende ejers oplyste forbrug”, dvs. sælgers forbrug.

Analyse

Som nævnt fokuserer energimærket primært på husets energiforbrug til opvarmning, og dermed på husets isoleringsstandard, og endvidere på el- og vandforbrug. I vores analyse ser vi derfor først på selve huset og dernæst på boligens apparater samt beboernes brug af dem. Endelig forholder vi os i den sidste del af analysen til beboernes holdning til energi og miljø i bredere forstand samt deres holdning til ekspertudsagn og -råd omkring energi- og miljøproblemer.

Huskøbet og mødet med mærket

Der er mange faktorer, der er væsentlige, når folk køber et hus. Pris og beliggenhed, herunder om man skal blive i det område, man kender, eller som ligger i nærheden af familie og venner, er ligeledes forhold, som de fleste huskøbere inddrager i beslutningsprocessen. Men også husets indretning og det arkitektoniske indtryk er vigtigt for mange. Endelig er også husets tekniske tilstand en vigtig faktor for valg af hus.    

Det er imidlertid meget forskelligt, hvad aktuelle familier har lagt vægt på, da de købte hus, ikke mindst hvad angår husets tekniske tilstand. For nogle har det været vigtigt, at huset var i god stand, og at der ikke skulle gøres en masse ved huset:

Mand: Altså, det skulle være noget, hvor man kunne sige, det kunne vi lige reparere lidt på, og det kunne vi lige lave, og derfor blev det det her hus. Der skulle ikke laves noget, men selvfølgelig skal man lige sætte sit eget præg på det, sådan som at male udestuen. Men ellers skal der ikke gøres noget, og det var derfor vi købte det. (…)

Kvinde: Ja det var meget vigtigt, da vi begge to arbejder, og to børn, ikke! 

Andre er gået efter, at der netop skulle laves en masse om, som fx dette unge par, hvor manden er VVS-uddannet.

Interviewer: Hvorfor flyttede I hertil?

Mand: Vi ville have et hus og det var billigt. Det var det billigste område på Amager. (….) Det eneste vi gik efter, det var murstensvægge, så resten bliver revet ned og lavet om.

Interviewer: I har masser af planer?

Kvinde: Ja, jeg har jo en håndværker! 

De fleste befinder sig dog et sted mellem disse to yderpunkter, idet man som oftest går efter, at pris og kvalitet stemmer overens. På den måde har den enkelte familie sikret sig, at der var råd til at udbedre de ting, der ikke var i orden samt råd til at sætte et personligt præg på huset.    

Energiforbrug er for de færreste en afgørende faktor, men det kan være væsentligt, når man som ny ejer skal vurdere de kommende driftsudgifter. Det bliver i øvrigt betragtet som en vigtig indikator for husets komfort- og moderniseringsniveau. På den måde kan energimærket dels bruges til at tjekke, om alt er i orden, hvis dette er et væsentligt kriterium for familien. Dels kan det ved lav vurdering bruges til at forhandle prisen ned, fordi der enten må forventes en stor varmeudgift, eller forventes udgifter i ombygning, for på den måde at få driftsudgifterne bragt ned. Der er blandt de interviewede eksempler på begge anvendelser af mærket. I ingen af tilfældene medfører det imidlertid, at de forslag til forbedringer mærket rummer, følges. Hertil kommer at flere familier udtaler, at energimærket slet ikke indgik i deres overvejelser omkring køb af hus. Energimærket indgår som en del af et større skriftligt materiale, som kommende husejere forholder sig til før et evt. huskøb. Det betyder også, at flere af de interviewede familier havde gennemgået energimærker på adskillige huse udover det hus, som de havde valgt. Enkelte kom med den kommentar, at de havde fået ideer til energiforbedringer fra nogle af de andre energimærker, de havde haft gennem hænderne.

Holdning til mærket og dets informationer

Et væsentligt aspekt ved, om mærket er brugbart, er, om boligejerne føler, at de gennem mærket opnår en viden, som de ellers ikke ville kunne have fået. På den baggrund er der flere af de interviewede, der stiller spørgsmålstegn ved, om de gennem mærket har fået oplysninger om husets energitilstand, som de ikke lige så godt selv kunne have fundet frem til, eller som denne familie udtrykker det:

Mand: Altså de ting, der egentlig kom frem var, at man kunne skifte de gamle vinduer. Ja det kunne man også godt selv …

Interviewer: Det giver sig selv?

Mand: Ja, (…) det er blot en konstatering af, at huset det var sådan og sådan, og det betød, at der var den energimærkning.

Interviewer: Så I blev ikke klogere af den?

Kvinde: Nej.

Om der findes forsatsvinduer og isolering på loftet, behøver man ikke at have en energikonsulent til at oplyse om, og spørgsmål om eksistensen af hulmursisolering er alligevel baseret på en vurdering fra konsulentens side, da denne ikke må eller skal bore i muren for at tjekke. Mindst en af husejerne har været opmærksom på, at den vurdering, konsulenten havde lavet vedrørende manglende hulmursisolering, var forkert. I forlængelse heraf foreslår en anden husejer bedre dokumentation for energimærket, fx kunne termofotografering, der direkte viser, hvor stort varmetabet fra husets overflader er om vinteren, være god dokumentation. På den måde kunne man få en vigtig oplysning, man ellers ville have svært ved at tilvejebringe, lyder det videre.    

To familier har den kommentar, at det nok især er førstegangskøbere, der har glæde af mærket. I den ene familie, hvor man har været gennem et tidligere huskøb med efterfølgende husistandsættelse, fortæller man, at man fra den tidligere renovering vidste alt om isoleringstykkelser, lavenergiruder osv. og derfor præcist viste, hvad man ville gøre med det nye hus, man havde købt. For denne familie lå der således ingen væsentlig information i mærket på det nye hus. Til gengæld havde man haft stor glæde af mærket på det første hus. Den anden familie, der gav udtryk for, at mærket er særligt velegnet for førstegangskøbere, er selv førstegangskøber, og selv om manden i dette tilfælde er vvs-håndværker, mente de altså, at der var væsentlig viden i mærket for dem, særligt omkring udgiften til varme, således at de ikke fik et stort chok første gang, de så varme­regningen. Hvor meget ny information, man føler, man får gennem mærket, er i høj grad afhængig af den viden, man i forvejen har om energiforbrug. Det er dog bemærkelsesværdigt, at en stor del af de interviewede mener, at det er ret simple informationer, man får gennem energimærket.   

Nogle familier fremhæver at mærket generelt er en god ide, men at deres situation er lidt speciel. Dette gælder fx en familie, der har købt et gasbetonhus uden hulmur, der kan isoleres, samt med meget lidt isolering mod gulv. Som de udtaler, kunne de godt selv se dette uden at have fået et energimærke med i købet. Samtidig viser det sig, at mærkets forslag til, hvad de bør gøre, ikke er særlig brugbar. Der foreslås indvendig isolering, selvom huset er meget lille, hvorfor familien ikke finder denne løsning brugbar. En anden af de interviewede familier har købt et hus, der havde været handlet et år tidligere, hvorfor der ikke var udarbejdet et nyt energimærke i forbindelse med den sidste hushandel. Da de forrige ejere havde været i gang med et større renoveringsarbejde betød det, at mange af de forslag, der var opregnet i husets energi mærke, allerede var gennemført eller gjort uaktuelle.

 Generelt gælder, at de fleste interviewpersoner kan huske, at der forelå et energimærke, da de købte huset. De fleste har læst det, da de købte huset, og mange kan også huske nogenlunde, hvad der stod. Hovedparten af de interviewede har imidlertid ikke brugt energimærket efterfølgende, selv om de egentlig syntes mærket er en god ide. For yderligere at forstå dette, vil vi se nærmere på de overvejelser familierne har gjort sig og de beslutninger, familierne har taget omkring istandsættelse af deres hus, ligesom vi vil se nærmere på, hvornår og hvordan overvejelser om energiforbrug i den forbindelse bringes på banen.

Husistandsættelse og brug af råd

Spørgsmålet om, hvorvidt man følger energimærkets råd om energirigtig renovering af det hus, man har købt, hænger uløseligt sammen med, hvordan renoveringen af huset i øvrigt tænkes at skulle foregå. Som sagt er der nogle husejere, der bevidst har købt et hus, som kræver meget renovering og ombygning, ganske som nogle husejere, der bevidst har købt hus, som i princippet skal være indflytningsklart. I begge tilfælde kan rådene i energimærket imidlertid være svære at bruge, fordi man enten slet ikke ønsker at renovere huset, eller fordi man har tænkt sig at lave så meget om, at de forslag, der er i mærket er helt uaktuelle. Kun en af de interviewede familier havde købt et hus, som krævede en del renovering, men som de på den anden side fik håndværkere til at gøre indflytningsklart, herunder sørgede for, at der blev udskiftet vinduer til lavenergiruder samt foretaget isolering af tag.    

Ellers befinder de fleste familier sig mellem de to yderpunkter, hvilket vil sige at de mere eller mindre udtalt har en liste liggende over de ting, som de mener, der trænger til at blive gjort noget ved. Prioriteringen på listen sker ud fra kriterier om, hvad man har mest lyst til, hvad der trænger mest, hvad der er afgørende nødvendigt, hvad man kan overkomme og hvad der er råd til. Energi­forbrug udgør kun sjældent et selvstændigt argument for at iværksætte en istandsættelse. Derimod kan efterisolering indgå i overvejelserne sammen med overvejelser over æstetik og komfort, eller overvejelser over, hvor meget, man orker, og hvor meget man har råd til at gøre på en gang.    

I nedenstående citat kan man se, hvordan en energirenovering bliver en del af et projekt, der skal udføres også af andre grunde.

Kvinde: Men det flade tag, det er et problem, og det må vi se at få løst på et eller andet tidspunkt. Men lige nu så regner det ind.

Interviewer: Hvornår vil I gøre noget ved det?

Kvinde: Ja, så snart vi kan komme til det. Det, det drejer sig om, det er, at vi venter på, at forsikringen finder ud af, hvor meget de vil betale, hvis de vil betale noget. (…) Lige nu kunne det godt se ud til, at vi ville få en løsning med et tag med hældning, og det ville så betyde, at vi kunne få op til 300 mm, jeg tror måske 400mm Rockwool og det ville jo ændre væsentligt. Lige nu er der jo 100 mm, almindeligt ikke, og noget af det er vådt, så jeg er ret overbevist om, at vi kunne vinde noget. Men vi lægger det selvfølgelig kun på en del af stuen. På den del af huset, som er fra 1960, der har vi ikke tænkt at skifte taget ud. Jeg kan ikke huske det på tegningen, men der er sikkert også de 100 mm, som det ville der være på den tid - det ville være naturligt.

Interviewer: Og det er ikke noget, I vil lave om på eller har overvejet?

Kvinde: Altså, tanken har da strejfet mig, men jeg syntes det er en relativt stor opgave, for du skal gå til det oppefra og det vil sige, du skal tage tagpap og krydsfiner og hele molevitten af og isolere, og så skal du tilrette alle sternkanter til at du pludselig har lagt 10 cm ekstra i, så det bliver… og det vil også betyde noget for udtrykket af huset, og det er i det hele taget en meget stor operation, så det har vi ikke… det er ikke rigtigt sådan en der ligger i tankerne

Mand: og så skal vi have lavet ny indkørsel

Kvinde: Ja

Mand: Og vi skal have lavet terrasse og ..

Når der tages energiovervejelser med ind i en renovering er det i øvrigt ikke altid, fordi man har fået ideen fra energimærket, som vi kan se i nedenstående eksempel.

Mand: … Vi har skiftet hoveddøren derude, den har vi skiftet!

Interviewer: Hvorfor har I det?

Mand: Fordi Bettina ikke ville have, at det var rent glas. Det var sådan en gammel rude kan man sige, med sådan nogle trælameller i og rent, klart glas.

Interviewer: Så man kunne glo lige direkte ind?

Mand: Så man kunne glo direkte ind, ja så købte vi sådan en dør, der i stedet for..

Interviewer: Tænkte I noget med døren der? Tænkte I noget med isolering eller energi, da I skiftede den?

Mand: Ja, ja, det er en energirude, det får man jo… Tømreren sagde: det skal være sådan der du!

Interviewer: Var det tømreren, der fik jer til det, eller havde I tænkt på det?

Mand: Ja, han sagde, at det kan klart godt betale sig. Jeg tror det var 300 kr. eller sådan noget, der gjorde forskellen.

Omkring køb af hårde hvidevarer

Køb af hårde hvidevare finder typisk sted i to situationer: I forbindelse med køkkenrenovering og i forbindelse med nedbrud af de gamle hårde hvidevarer. Da køkkenrenovering for de fleste er forbundet med en totalrenovering, tager man også for givet, at de gamle hårde hvidevarer ryger med ud sammen med det gamle køkken. Derfor spiller prisen på det nye apparat ikke den store rolle. Tværtimod er forhold omkring æstetik og indpasningsmål o.l. lige så vigtigt. Når den gamle opvaskemaskine eller vaskemaskine bryder sammen er situationen imidlertid en anden. Her skal det bare gå hurtigt med at skaffe en ny maskine, inden opvasken eller vasketøjsbunken er vokset for stor. Derfor kan tilbudsvarer, manglende likvider eller ønsket om at spare penge her og nu veje tungt i netop denne situation. Ydermere spiller det ind her, at man i mange familier går med planer om inden for overskuelig tid at foretage en totalrenovering af køkkenet.   

Uanset, om der er tale om systematisk udskiftning, eller der er tale om en nødsituation, tænker de fleste over det kommende energiforbrug som en naturlig del af det at købe nyt. Dette underbygges af, at man i alle de interviewede familier er bekendt med A-mærkningen af hårde hvidevarer og ved, hvad det står for. I svar på, hvor man har denne viden fra, viser det sig, at reklamespots i TV, hårde-hvidevare-butikkerne samt husomdelte tilbudsaviser er vigtige kilder. I to familier siger den mandlige halvpart, at denne ikke kender, eller kun i begrænset omfang har kendskab til mærknings-ordningen.    

Når det kommer til konkret køb, er reglen da, at man vælger A-mærkede apparater, såfremt de ikke er urimeligt dyre. I hvert fald er det noget, man gør sig tanker om ved købet, og som man åbenlyst diskuterer:

Kvinde: Ja, alt hvad der kan være det, er A. Men en tørretumbler kan vel ikke være A!

Interviewer: Men opvaskemaskinen sagde du, den skulle bare være den mest skrabede?

Kvinde: Jo, men det er også en B’er eller en A’er mener jeg. Det er en A’er også.

Mand: Det mener jeg helt bestemt

Kvinde: Ja ja, jeg synes bare vi havde 2 muligheder

Mand: Nej, det var noget med, om det skulle være en enkelt eller en fuldstændig integreret. 

Ved pludseligt nedbrug af en vaskemaskine, køleskab eller andet apparat sker det dog tit, at man går på kompromis, og køber et B- eller C-mærket apparat. En familie, der stod over for at skulle bygge nyt køkken, valgte at købe en billig B- eller C-mærket opvaskemaskine, netop fordi den kun skulle holde kort:

Interviewer: Så, når I netop var ude at købe, så var det ikke alfa og omega at få et A-mærke?

Mand: Nej, nu lige med det der, der var det mere … vi skulle bare have noget midlertidigt, billigt!

Interviewer: Okay

Mand: Fordi vi skal have et nyt køkken på et tidspunkt.

Interviewer: Nå ja, så ville I ikke

Kvinde: Nej 

For en enkelt familie bliver støjniveauet og ikke energiforbruget udtrykkeligt nævnt som den afgørende faktor ved køb af opvaskemaskine.

Hverdagslivets vaner og rutiner

Med en enkelt undtagelse har de familier, som deltager i interviewundersøgelsen, alle de almindelige hårde hvidevarer inkl. opvaskemaskine og tørretumbler. I den ene familie, som ikke har det hele - en yngre familie uden børn, siger kvinden: 

Kvinde: Nej, altså det kan godt være, vi en dag får opvaskemaskine. Tørretumbler, det tror jeg              ikke.

Interviewer: Hvorfor ikke det?

Kvinde: Tja, jeg har aldrig haft det, og vi har en tørresnor ude, og vi har tørrestativ ude i vores                baghus, og der tørrer det rimeligt hurtigt. Og der er også det der igen, at det bruger for meget energi. Jeg synes simpelthen, at man bruger for meget strøm på at få tørret sit tøj i en tørretumbler, og maskinen fylder for meget, osv., osv. 

I forbindelse med brug af tørretumbler bemærker mange, at de kun bruger den om vinteren, eller de foretrækker at tørre håndklæder og sengetøj ude. Nogle peger på, at tørretumbleren ødelægger tøjet, eller omvendt, at tøjer bliver mere lækkert af at lufttørre. Kun få bruger et stort energiforbrug som begrundelse for ikke at bruge tørretumbleren.    

 Næste alle interviewfamilier oplyser, at de slukker lyset efter sig, når de forlader et rum. Man har det med hjemmefra, siger man, og for børnefamilierne indgår det også som en del af opdragelsen.

Kvinde: Vi har som regel lys, der hvor vi er

Interviewer: Der hvor I er?

Mand: Eller der, hvor jeg har været, er der som regel også lys.

Kvinde: Altså, vi har ikke oplyst haven

Interviewer: Nej, og den slags ting der?

Mand: Nej, det er stille og roligt, det er ikke for at spare, men jeg tror bare ikke, vi har særlig meget lys i det her hus

Kvinde: Nej

Interviewer: Så altså, det er lidt en tradition for at slukke lyset, når man forlader rummet?

Mand: Ja, det er sådan en rygradsting, man lige gør, ikke? 

I hvor høj grad det rent faktisk praktiseres er svært at afgøre ud fra interview alene. Således får man under tiden det indindtryk, at det mere drejer sig om et princip end om realiteter.   

Som noget nyt er alle blevet opmærksomme på de elektriske apparaters standby-forbrug. En række reklamespots på dansk TV har tilsyneladende gjort indtryk. Men derfra og til at gøre noget ved det, er der langt. Mange tvivler fortsat på, at det kan betyde så meget, som man fortæller i reklamerne. Flere overvejer at få fat i en energimåler, for at tjekke, om det kan passe, og kun få har rent faktisk gjort noget. Det er for besværligt, lyder det, og i nogle tilfælde helt umuligt. Den konstant tændte PC koblet op på Internettet er manges dårlige samvittighed, og det er tydeligt, at man rundt omkring i familierne savner kontante handlingsanvisninger og viden om standbyforbrugets størrelse.

Præcis som de fleste er opdraget med at slukke lyset efter sig, er man også opdraget til at spare på vandet. Næste alle tager brusebad frem for karbad. Men om det primært er for at spare på vandet vides ikke. Nogle fortæller, at de slukker for vandet, når de sæber sig ind, og ved tandbørstning. Der er imidlertid også interviewpersoner, der fortæller, at de holder meget af at tage lange brusebade eller tage karbad for at slappe af eller tænke over tingene, uden at de selv oplever dette som et unødvendigt vandspild.   

I de fleste familier fortæller man, at indetemperaturen ligger på mellem 20 og 22 grader. De mange familier, der har brændeovn, fortæller imidlertid, at stuetemperaturen, når der fyres, nemt sniger sig op i nærheden af 25 grader. Til gengæld er det kun i stuen. I soveværelset, pointerer flertallet, holder man en temperatur på under 20 grader. Især når det gælder valg af stuetemperatur ønsker de fleste mænd en stuetemperatur på omkring 20 eller derunder, mens de fleste kvinder ønsker en stuetemperatur på 22 eller derover.

Lysten til at spare energi viser sig måske at være mest ambivalent i brugen af lavenergipærer også kaldet sparepærer. I alle familierne bruger man sparepærer i en eller anden udstrækning. Mange familier er dog kritiske. Kritikken går på, at de ikke er kønne, ikke passer til lamperne, udsender et koldt lys, koster, når de tændes, er for langsomme til at komme op på fuld lysstyrke, er for dyre eller som en enkelt bemærker: ”opfordrer til at man lader lyset brænde”.  En del af en sådan kritik fremgår fx af følgende citat:

Kvinde: Jeg må sige, jeg kan ikke lide sparepærer. Og det er simpelthen fordi, de ikke giver et pænt lys. Hvis det er sådan noget, der kan stå i baggrunden, men jeg synes altså ikke de giver et pænt lys altid. Vi har snakket om…

Mand: Der sidder en der, ja. Det er faktisk nok den eneste sparepære, vi har.

Interviewer: Skal den ud?

Kvinde: Nej nej, den kører indtil den er… det er slet ikke det

Mand: Vi har faktisk indtil flere sparepærer nede i kælderen, men

Kvinde: Hm!

Mand: Men jeg kan nok ikke få overtalt Lone til at bruge dem

Kvinde: Nej, det er sådan noget med, at når man tænder dem, så skal de stå i lang tid, før de giver et pænt lys. Jeg kan godt lide at have lys omkring mig. Jeg hader at sidde i mørke, men Jakob går og slukker dem, så de når aldrig op på?? 

Der er dog også familier, der går varmt ind for sparepærer. I en familie, hvor man har sparepærer overalt, er der enighed i familien om, at det er det eneste rigtige:

Kvinde:….når vi skal have pærer, så skal vi have sparepærer

Interviewer: Det er I enige om

Kvinde/Mand: Ja, det er vi

Kvinde: Det gør vi, hvor vi kan

Interviewer: Har I det så over det hele?

Kvinde: Over det hele, der hvor vi kan få det, der har vi det

Interviewer: Har I haft det …?

Kvinde: Det har vi haft i mange år - prøvet at gå efter det.

Interviewer: Og det?

Kvinde: Fordi der er noget at spare

Mand: Ja, det er kun derfor 

Måden, der svares på til sidst i svaret, kunne godt tolkes derhen, at man godt kan se ulemper ved sparepærer, men det at spare overskygger alt.    

Til sidst en klip fra et interview, hvor man ikke går så meget op i, eller er særligt bevidste om, hvorvidt det er lavenergipærer eller ej:

Mand: Men det var bevidst, jeg købte lavenergi

Interviewer: For at spare lidt på strømmen?

Mand: Nej, fordi nu sad der sådan en i. Det var ikke fordi jeg sparede… det var ikke det, jeg tænkte på

Interviewer: Det var bare, at sådan en type lampe skulle have sådan en der?

Mand: Ja, det tror jeg. Jeg tænkte ikke yderligere over, hvorfor jeg ikke købte en almindelig en.  

Holdningen til energisparepærer er god til at eksemplificere den mere generelle holdning til energispareplanerne i energimærket. De færreste er decideret imod, og de fleste vil gerne spare på energien, det skal bare helst ikke gå ud over hverken komfort, æstetik eller andre hensyn, som kan være meget forskellige fra familie til familie.

Holdninger til miljø og forbrug

Når der spørges til holdningerne bag en evt. interesse for at spare på ressourcerne, er der især to hensyn, der går igen: hensynet til at spare penge og hensynet til at spare miljøet. Et flertal lægger vægt på hensynet til at spare penge, som det fx fremgår af dette citat:

Mand: Jeg vil sige forbruget i sig selv, det tænker vi da meget over. Sådan har vi det i forvejen både med vandforbrug og elforbrug.

Kvinde: Ja.

Mand: …og fjernvarmeforbrug, også for at prøve at holde det så langt nede, vi nu kan.

Interviewer: Hvorfor det?

Mand: Jo, fordi det er næsten for dyrt til ikke at gøre det. 

At man tænker på pengene behøver imidlertid ikke stå i modsætning til en interesse for miljøet, således som det fremgår af følgende citat fra samme familie:

Interviewer: Tænker du mere på vandforbruget end på økonomien?

Kvinde: Nej, det er begge dele, det synes jeg, det er begge dele. Jeg synes man … hvis man ser rent økonomisk på det, så sparer jeg penge, men når jeg har sparet, har jeg også brugt det mindre rent miljømæssigt. Så jeg synes, det er begge dele.

 De fleste oplever således, at hensynet til deres egne pengepung og til miljøet følges ad. Så spørgsmålet, om det mest er pengene eller mest er miljøet, der tæller, er ikke nødvendigvis relevant. Blandt interviewfamilierne, er der eksempler på, at man har overvejet investeringer i energibesparelser, som man imidlertid har afvist eller udskudt, fordi de er for dyre, fx solceller og solfangere. Økonomiske hensyn kan således både fremme og hæmme energibesparelser.   

I spørgsmålet om penge kontra miljø, er der en tendens til at mænd mere hæfter sig ved de penge, der kan spares, mens kvinder mere hæfter sig ved, aflastningen af miljøet:

Kvinde: Vi har snakket om det i hvert fald (solfangere på taget), det er en god måde at supplere op på ikke? Man ser jo, at folk virkelig kan spare meget ved det. For mit vedkommende, i hvert fald, så er jeg sådan lidt miljøfreak på nogle områder, så jeg syntes, det er en god måde at skåne miljøet en lille smule på, ikke?

Interviewer: Det er mest dig eller hvad?

Kvinde: Ja, jeg tror jeg går lidt mere op i det sådan generelt. Martin har det mere med at spare på varmeregningen og vandregningen og alle de her ting.

Det er dog ikke sådan, at de interviewede selv mener, at det er pga. af deres køn, at de er mere eller mindre miljøinteresserede. Enkelte henviser til deres arbejde eller uddannelse, som det sted, hvor deres miljøinteresse kommer fra, men de fleste mener, at det enten er noget de har med hjemmefra, eller noget, de har fra medierne:

Interviewer: Hvor kommer det fra, den miljøinteresse?

Mand: Jeg tror, vi tilhører en generation, hvor vi ligesom også er opvokset med, at man skal spare på vandet, og man skal spare på strømmen, man skal spare på det hele. Altså et eller andet sted, så ligger det vel lidt i baghovedet, vil jeg så sige.

Kvinden:     Jeg tror da også et eller andet sted, at der er så meget i fjernsynet om det.

Mand: Ja

Kvinden:     …. Altså, det sætter sig jo et eller andet sted. Så kan man sige: Nogen ser noget, nogen ser noget andet, men lige det der, det har sat sig hos mig, men også fordi, jeg har to børn, synes jeg også jeg har en pligt til, at de også kan være her og også deres børn og forhåbentlig deres børnebørn, kan få et ordentligt sted at være. Der er jeg ikke selvisk nok til at sige, nå men bare jeg kan være her, så må de senere generationer klare sig selv. 

Ingen er decideret modstandere af at skåne miljøet, og kun en enkelt interviewperson giver udtryk for, at han er træt af at høre om miljø og miljøødelæggelser og derfor også sætter spørgsmålstegn ved det:

Interviewer: Altså det der med miljø? Er det noget, man nogen gange…. Altså, bliver der snakket for meget om det, eller er det noget, der er for meget fokus på?

Mand: Ja, det synes jeg jo.

Kvinde: En gang imellem kan man godt synes det

Mand: Jeg synes, det har hjulpet lidt at vi er kommet af med Svend Auken.

Interviewer: Ja, med ham var der for meget?

Mand: Ja, det var det.

Interviewer: … det var verdens undergang?

Mand: Ja, det var det engang imellem med Ozonlaget (…) Ja, han nævnte det der, for at få folk til at sluge de store afgifter, det er helt sikkert. Jeg synes også, at den ene dag, der kan vi jo læse om alverdens ulykker, og så næste dag, så er det lige pludselig… 

Men selv i denne familie afvises det ikke fuldstændigt:

Mand: Men miljøet er da i allerhøjeste grad vores alle sammens opgave, ellers bliver det ikke rigtigt til noget, jo

Interviewer: Men derfor kan man jo godt nogen gange være træt af at høre om det alligevel?

Kvinde: Ja!

Mand: Ja, det tror jeg ikke, der er ret mange, der kan sige sig fri for den der. 

Ikke desto mindre er det kun denne ene familie der svarer ja på spørgsmålet, om man kan blive lidt træt af at høre om miljøproblemer. Nogle går lidt op i miljøet, og andre gør det stort set ikke; men igen er decideret ’imod miljøet’, blot er nogle politisk uenige i den måde, der diskuteres på, som fx denne familie, som er den ene af to meget lidt miljøinteresserede familier, der blev interviewet:

Interviewer: … hvis I ville ofre noget på energibesparelser, ville det så være på grund af penge eller miljø?

Mand: Penge!

Interviewer: Penge? Er miljøproblemer vigtigt, eller er I trætte af at høre om det?

Mand: Jeg synes, det er vigtigt

Kvinde: Det er vigtigt selvfølgelig

Interviewer: Eller bliver der sagt for meget..?

Mand: Der er for lidt saglighed

Interviewer: Der er for lidt saglighed, ja. Det er ikke fordi, I er trætte af at høre på det?

Mand: Nej, det er fordi … det er en masse røde eller en masse pædagoger, som udtaler sig om noget, som de ikke har noget belæg for at vide .. om alt det der. 

Spørgsmålet om hvem, der skal gøre noget ved miljøet besvares af de fleste med at ’det er jo os alle sammen’ men gerne bakket op politisk:

Interviewer: Hvem er det efter jeres mening, der har et ansvar for det her? Er det noget alle har, eller er det især politikerne, eller er det især sådan nogle som de forskere, du nævnte, der skulle få det til at rykke lidt?

Kvinden:     Det har vi jo alle sammen, men det er jo også dem, der sidder og styrer landet…

Mand: Det er hovedsageligt forbrugerne, der har fat i den lange ende, men jeg synes også godt regeringen kunne gribe lidt ind, ikke? Og gøre det lidt nemmere for forbrugerne at gøre de rigtige ting. Fordi tit og ofte, så er det jo økonomien, der styrer det. Det er det jo!

Interviewer: Hvad kunne de gøre? Der er jo skatter og afgifter på..?

Mand: Ja

Interviewer: Det er ikke sådan noget, du tænker på, vel?

Mand: Det er også sådan noget. Det ville gøre det nemmere at komme til miljørigtige biler f.eks., og måske prøve at støtte de firmaer, der prøver at udvikle noget miljørigtigt, i stedet for ligesom at arbejde imod dem. 

De fleste peger på højere priser som det, der kunne få dem til at spare på energien og mener også, at afgifter er vejen frem, selv om de ikke nødvendigvis er glade for flere afgifter. Mange skelner mellem, om der er tale om et ’reelt’ miljøproblem, eller det bare er en måde at skrabe penge i statskassen på:

Mand: (…) Jeg synes, det er helt klart sundt at få det indbygget i økonomien, at der er en udgift ved at bruge energi, vand og alt muligt, ikke? Det skal bygges ind, men det skal ikke være som en ekstra beskatning.

Kvinde: Det skal ikke være en måde at kræve penge ind på. Det skal være fordi det reelt er… tingene skal hænge sammen, det skal være reelt. 

En ting er imidlertid, at de interviewede har nogle holdninger til miljø og energiforbrug, når de bliver spurgt, noget andet er, om det har konsekvenser i hverdagen. Her skal man dog være opmærksom på, at interviewsituationen er en speciel situation, og at energi for mange ikke er et emne, som der ofres mange tanker på. Vi spurgte fx, om energi var et emne, som man diskuterede med venner eller familie, hvilket ingen af de interviewede gjorde. Der er dog flere eksempler på, at manden og kvinden i familien kommenterede på hinandens vaner i dagligdagen, som fx hvor meget der skal skrues op for radiatoren og længden af brusebade. Men meget store uoverensstemmelser er der næppe tale om.

Viden om miljø og energi

Viden om energi og miljø handler dels om, hvad man rent praktisk skal gøre for at spare på ressourcerne, dels om den viden, man har om de mængder, man bruger, dvs. om man bruger meget eller lidt el, vand og varme. Et andet spørgsmål er, om man mere grundlæggende forstår sammenhængen mellem energiforbrug og miljø, eksempelvis om man kender til og forstår klimaproblematikken.

Der er blandt de interviewede en forholdsvis stor viden om, hvad man kan gøre for at spare energi. De fleste føler sig rimeligt velinfor­me­rede, men siger samtidig, at der nok er nogle ting, de kunne vide mere om, som fx om det kan betale sig at skrue ned for varmen om natten etc. Flere har også en idé om, hvor de kunne søge efter mere viden, hvis de var interesserede og nævner Internettet samt deres elselskab som muligheder. Andre fortæller uopfordret, at de generelt ikke har meget tillid til deres elselskab. At man har viden, er imidlertid ikke det samme, som at man bruger den. Det virker dog ikke som om, manglende viden er en væsentlig barriere for gen­nem­førelsen af energispareforanstaltninger.

Spørgsmålet om, hvorvidt energiforbrug har noget med miljøproblemer at gøre, besvares lidt mindre entydigt. Flere siger, at vand og affald for dem har mere med miljø at gøre end energi. Dette fremgår fx af disse to citater:

Mand: Men det, vi snakker mere om, det er faktisk affald, hvis det har noget med miljø at gøre

Interviewer: Ja, det er klart

Mand: Vi har jo sindssygt meget affald efterhånden, og det er nok det, vi bruger mere tid på end at snakke om forbrug i den forstand. Nogle gange kan vi også snakke om, at det da er helt tåbeligt, at alt er pakket så godt ind…

Kvinde: Jamen, jeg synes simpelthen det er helt vanvittigt hvor mange lag, ting skal være pakket ind i.

Interviewer: Er det mere vand end el og varme, når I tænker på miljø?

Mand: Jeg tænker meget på vand.

Kvinde: Jeg synes, at vand det er sådan noget essentielt. Altså, det er jo liv, vand! Men det er meget sådan et globalt problem også, og så på en eller anden måde, så er det jo også … Ja, et eller andet sted! Det er jo det vigtigste, vi kan få, ikke? (…)

Interviewer: Så med el og varme, der tænker I ikke helt så meget miljø, eller tænker I slet ikke over det?

Mand: Ikke ud over, at man bare viser fornuft, ikke?

Interviewer: Altså I slukker for lyset?

Kvinde: Ja, ja

Interviewer: Har det noget med miljø at gøre?

Mand: Nej, det tror jeg ikke

Kvinde: Nej, jeg kan ikke lige se… det påvirker da selvfølgelig et eller andet sted derude, - den globale opvarmning og alt det der, men vand det er sådan lidt mere håndgribeligt

Et udgangspunkt for at gøre noget for at spare på energien kunne være, at ens energiforbrug var væsentlig større end gennemsnittet. Derfor er der spurgt til, om man i husholdningen ved, om man bruger mere eller mindre end andre i samme situation. Her svare de fleste, at de tror, de har et forbrug tæt på gennemsnittet. Enkelte mener dog, at de bruger mindre end gennemsnittet, bl.a. fordi de får penge tilbage i forhold til det acontobeløb, som de er blevet sat til, da de flyttede ind:

Interviewer: Det med om I bruger mere eller mindre end andre, der sammenligner I med det, I er sat til fra forsyningsselskabet eller snakker I også med andre om hvad, I bruger?

Kvinden: Nej vi snakker aldrig om det. Vi tager sådan fra, hvad vi får penge tilbage eller får regninger, og der passer det stort set nogenlunde med det, vi er sat til.

En enkelt af de interviewede fortæller, at han faktisk har spurgt andre i nabolaget, hvad de bruger, så han kan sammenligne med sit eget forbrug:

Interviewer: Men du kunne godt finde på at spørge andre, hvad de bruger af forskellige ting?

Mand: Jamen det har jeg gjort

Interviewer: For at få en fornemmelse af, hvor I sådan ligger?

Mand: Ja, jo, vi kender nogle af de andre heromkring og så hører jeg lige sådan, hvordan niveauet er, så jeg vil gætte på, at vi er sådan gennemsnitsagtige her i kvarteret, men det kan da godt være, jeg tager fejl

De fleste af de interviewede afviser dog ideen om at snakke med andre om, hvad man bruger af energi:

Interviewer: Men I har en fornemmelse af, at I bruger mindre end andre. Det er ikke noget, I nogensinde har diskuteret med andre om, hvor meget I bruger?

Kvinde: Over en god middag? Nej!

Mand: Nej, det er ikke lige det!

Omkring det særlige miljøspørgsmål, der drejer sig om klimafor­andringer og drivhuseffekt, er der ikke mange, der ved, hvad det rent faktisk er for et fænomen. Fx blan­der man typisk drivhuseffekten sammen med hullet i ozonlaget.

Interviewer: Ved I hvad det kommer af?

Kvinden: Altså ...

Mand: Det er noget med drivhusgasserne

Kvinde: Det der Ozonlag og …

Mand: Ja, det får man at vide flere gange…

Kvinde: Hul i Ozonlaget, og kun hvad man sådan hører i fjernsynet, og igen så efter hvad jeg har forstået, så er det igen noget med, at man producerer mange ting, som afgiver mange gasser, og så det der ozonlaget, det er der jo ikke mere til at beskytte os, og så bliver det jo altså ligesom lidt varmere

Interviewer: Ja

Kvinde: Og det synes jeg da er kritisk altså

Mand:    Ja, men det virker bare så fjernt et eller andet sted

De fleste fornemmer, at der er tale om menneskeskabte klimaændringer, men det er ikke noget, man kærer sig så meget om, eller er noget man frygter. Det er meget fjernt, og det er slet ikke noget man forbinder med sin egen daglige adfærd eller ser som en egentlig risiko. En enkelt kvinde siger dog, at hun frygter det, men som hendes mand ellers påpeger i interviewet, så får det hende ikke til at skrue ned for varmen:

Interviewer: Er det noget, der fylder jeres tanker, at man kan være bange for, hvad sker der med..?

Kvinde: Ja, det har altid fyldt meget hos mig, fra jeg hørte det første gang.

Mand:    Jeg tror så… jeg har så set nogle af de der skrækting, og jeg har også set Dødens Gab og Det Tårnhøje Helvede og altså jeg tror..

Kvinde: Og vi har jo nogle børn, der skal leve videre

Mand: Ja, og børnene osv., det tænker jeg også på

Kvinde: Du har selv fået et godt liv, hvor du har nydt godt af jorden, ikke også

Mand:    Jo, men jeg synes også … hvis vandet stiger og sådan noget, så er det jo ikke sådan, lige pludselig, så er vores hus væk, vel? Så bygger vi nok et dige, men altså ligesom Holland! Danmark bliver ligesom Holland.

Kvinde: Men det er frygteligt, hvis vandstanden stiger på grund af ozonlaget og varmen.

Mand:    Jamen, det er det!

Interviewer: Så man kan godt blive lidt forskrækket, men det er ikke sådan, at I kobler det til, hvad I selv kan gøre?

Mand:    Arhh, måske…

Kvinde: Johh, jeg synes godt … jeg vil gerne have, at der går nogle flere med i det..

Mand: Men Nina! Når du bruger varme. Nina, når du skruer op for varmen, så bliver ozonlaget lidt tyndere

Kvinde: Men jeg skruer ikke ret meget op, men vi skal jo ikke have det kuldslået af hensyn til vores helbred.

I denne familie skruer kvinden gerne op til 22 grader i stuen. 

Holdninger til ekspertviden

Tre steder i interviewet bliver der spurgt til noget om ekspertviden og til, hvilken tillid forbrugerne har til eksperter. Det sker i forbindelse med spørgsmål om A-mærkede hvidevarer, spørgsmål om energimærket på huset, og spørgsmål om troen på ekspertudsagn i henseende til klimaforandringer. Der er naturligvis tale om meget forskellige typer af systemer og eksperter, men ikke desto mindre oplysende at se hvilken rolle ekspertudsagn spiller i de forskellige situationer, både hvad angår ligheder og forskelligheder.

For A-mærkede hårde hvidevarer gælder, at flere har hørt, at der snydes med mærket, men samtidig siger de pågældende, at man jo er nødt til at stole på det, og at A vel stadig er bedre end B. Flere fremhæver også, at hvis det er fabrikanterne, der selv sætter mærket på, kan man nok ikke stole på det. Marketing er marketing, hvorfor der på en eller anden måde skal en statslig garanti til. Nogle henviser også til, at det må være mediernes opgave at påvise snyd:

Interviewer: Du stoler ikke helt på det?

Kvinde: Ja men det er nok fordi, man for ofte hører, at det alligevel ikke er det. Det skal også se pænere ud, end det er. Og hvis alle folk alligevel går efter A-skalaen, så vil de, der producerer B-modeller jo sørge for, at der kommer et A-mærke på, ikke, selvom det er B. Altså det er jo ganske almindelig marketing.

Mand: Ahh, altså der… Altså nu købte vi lige her for fjorten dage siden og det var ikke mig, der var i butikken, det var min kone. Hun sagde, at sælgeren sagde, at det faktisk var fabrikanten selv, der satte mærkerne på nogle gange. Men at nogle af dem var testet hos, hvad det hedder … Dansk … et eller andet. Det er muligt, det var et sælger­argument, men han sagde, at den var testet også der… Jeg ved ikke, hvad jeg skal tro, for jeg har lidt svært ved at tro, at det er helt overladt til industrien at sætte mærker på. Det kan jeg ikke forestille mig. Jeg mener, det bliver checket på en eller anden måde, men nu her bliver jeg lidt i vildrede.

Interviewer: Så hvis det er fabrikanterne selv, der laver det, så stoler du ikke helt på det?

Mand: Nej, så ville jeg nok være lidt mere forbeholden.

For energimærket på huset er problemstillingen en anden. Det er ikke sælger af huset, der bestemmer mærket, men en uafhængig konsulent. Der er da heller ingen af de interviewede, der taler om snyd; men flere siger, at det måske går lidt for hurtigt nogle gange. Kritik over sjusk med tilstandsrapporterne føres over på energimærket, da det oftest er samme person, der laver dem.

Interviewer: Og det der med, om du stoler på mærket, det er måske mest et spørgsmål, om energikonsulenten har gjort arbejdet ordentligt eller…?

Kvinde: Ja, altså den person, der har været ude at lave rapporten. Jeg tror måske nok på de ting, der er fundet frem til. Men er der nogle ting, der er blevet overset. Kunne der ikke være nogle flere ting måske? Men ellers, ja, det er måske lidt i forhold til den person, der har været ude at lave den, om det er troværdighed i det hele, ikke? Ikke mindst på grund af al den kritik, der har været om tilstandsrapporter, og at de ikke altid bliver lavet helt tilstrækkeligt.

En anden af de interviewede er mere kritisk og mener, at energimærkerne i for høj grad er udtryk for udokumenteret samlebåndsarbejde.

Mand: Men altså de råd, de giver, dem kan du faktisk tage og kopiere. Jeg tror bare, de putter det i en kopimaskine hver gang, de skal lave et (energimærke). Så laver de bare en kopi, tror jeg.

Et sidste område, hvor ekspertviden kommer ind i billedet, vedrører den overordnede ekspertviden, som kommer til udtryk i spørgsmålet om klimaforandringer. Men modsat ekspertudsagn om hårde hvidevarer og energimærker er klimaproblematikken et område, som de fleste føler er meget fjernt, og som de færreste forstår. Flere af de interviewede nævner af dem selv Lomborg og antyder, at hans indlæg har gjort det mere interessant at følge debatten. Man opfanger, at eksperterne er uenige, men de fleste mener, at der nu nok er noget om det, men fortsat er det ikke noget vigtigt emne for dem.

Interviewer: Så i en vis udstrækning, stoler I på eksperterne, men ikke på alt, hvad Lomborg siger?

Mand: Men man kan jo heller ikke stole på dem, når de er lodret uenige. Når de ikke er enige, så ved man jo, at en af dem forment­lig ikke har ret, ikke? Men hvem af dem, der har ret, det er jo fuldstændig umuligt at gennemskue.

Kvinde: Men det, der var sjovt med ham, det var jo, at han ikke var miljøforsker, han var jo økonom. Og han prøvede at se på, hvad kan bedst betale sig, hvor får jeg mest for pengene, og det var der, han kom i konflikt med…

Interviewer: Interesserer det jer?

Kvinde:      Ja, det gør det

På nogle virker det, som om Lomborgs deltagelse i debatten har skærpet deres interesse for emnet, også selv om de ikke nødvendigvis er enige med ham. For flere af de interviewede er spørgsmålet om global opvarmning imidlertid langt væk og ikke noget, de finder, vedkommer dem. Forskernes uenighed synes også for nogen at legetimere, at man ikke interesserer sig for emnet:

Mand: Nu er det ikke fordi, vi er bekymrede for miljøet på den facon. Det er vi ikke

Interviewer: Heller ikke for den globale opvarmning?

Mand: Ja, men hvem er det fra. Altså nej ... altså det er ikke noget, der kan hidse mig op, for det er jo ganske naturligt, hvad jeg ved af, i hvert fald.

Kvinde: Ja, den ene forsker siger det ene og den anden noget andet. Nogen siger, at det er et naturligt fænomen, som forekommer…

Mand: Ja, det er lidt svært at finde ud af. Det er ikke noget, jeg bekymrer mig for på den måde.

Konklusion jf. belgisk parallelundersøgelse

Som nævnt indgår de interviewede husstande i en sammenligning med en række belgiske husstande, der har fået foretaget en energigennemgang af deres hus. En væsentlig forskel mellem det danske energimærke og den belgiske energigennemgang er, at husstandene i den belgiske energigennemgang møder den person, der laver energigennemgangen. I det danske system derimod er der ikke mulighed for personlig kontakt mellem de nye husejere og energieksperten, da det danske energimærke bliver udarbejdet før, et hus sættes til salg. Den sammenlignende analyse viser, at den personlige kontakt gør en væsentlig forskel for den tillid, der opstår i forhold til energikonsulenten, og den interesse husstandene udviser over for de energispareråd, de modtager (Gram-Hanssen et al., 2005).

    De danske interview viser, at energimærket ikke medfører mere energibevidste køb i stil med den adfærdsregulering, der er påvist ved lanceringen af energimærkning af hårde hvidevarer. Snarere sker der det, at husprisen på de energimæssigt dårlige huse forhandles ned. Ud fra en energisparebetragtning er der derfor ingen væsentlig begrundelse for, at energimærket skal udarbejdes før hushandlen. Således peger de belgiske erfaringer på, at en personlig kontakt mellem energiekspert og husstandsmedlemmer har større effekt. Dette peger på en ændring af den danske ordning i retning af et lovpligtigt energirådgiverbesøg, som familien selv kan bestemme tidspunktet for, inden for et til to år efter husovertagelsen.

Samlet konklusion

Filosofien bag energimærker er, forenklet sagt, at den rationelle veloplyste forbruger vil vælge det mest energirigtige produkt, hvis det kan tjene sig hjem i sparet i energi. Ideen er med andre ord den, at energimærket vil føre til, at forbrugerne i højere grad efterspørger energirigtige produkter, hvorved markedet og produktionen påvirkes i en hensigtsmæssig retning. De gennemførte interview stiller imidlertid spørgsmålstegn ved flere elementer i dette ræsonnement. 

    For det første er mennesker ikke simple modtagere af information, de er derimod aktive agenter, der fortolker, sorterer og forholder sig til den viden og information, de møder. For det andet er husholdningernes rationalitet baseret på meget andet end økonomiske overvejelser. Således er energirenoveringer i høj grad styret af, hvilke andre istandsættelser og fornyelser, familien overvejer at udføre på huset, overvejelser, som igen er styret at status, komfort, tidspres etc. , men naturligvis også pengepungen. For det tredje er køb og produktion af huse væsentligt forskellig fra køb og produktion af andre forbrugsgoder, hvorfor troen på, at energimærker kan påvirke forbrugerens valg af hus for ad den vej at lede til produktion af mere energirigtige huse, nok må afvises. Energimærket fungerer snarere som idéoplæg til og handlingsplan for, hvad den potentielle husejer kan gøre ved det hus, man står over for i købssituationen.

    Hvad angår husejernes forholden sig til den information, der ligger i energimærket, er det bemærkelsesværdigt, at så mange mener, at der ikke er meget ny viden at finde i mærket. Det kan tolkes på den måde, at kommende husejere er velinformerede om energibesparelser, og at manglende viden derfor ikke kan siges at være en barriere for at sætte ind med energibesparelser. Det betyder imidlertid ikke, at fortsat information og oplysning er spild af penge, da der altid vil være brug for at gøre befolkningen opmærksomhed på nye og gamle besparelsesmuligheder. Her kommer energimærkerne ind som et væsentligt element.

    Ligesom det ikke ser ud til, at manglende viden er en afgørende barriere for at handle energirigtigt, er der heller intet i interviewene, der tyder på, at holdninger til energibesparelser som sådan er en barriere. Ingen af de interviewede er modstandere af at spare energi, og de fleste nævner både privatøkonomiske hensyn og samfunds- og miljømæssige hensyn som begrundelser.

    Der er en tendens til, at kvinderne i højere grad end mændene vægter miljøhensynet højt. På den anden side er tankerne omkring miljøhensyn kun sjældent forbundet med de rutiner, som i dagligdagen har betydning for energiforbrugets størrelse, og det uanset om det er mænd eller kvinder, der svarer. I øvrigt har de interviewede meget lettere ved at se vandforbrug og affald som miljøspørgs­mål end energiforbrug. Flere er endog i tvivl om, hvorvidt energiforbrug i det hele taget er et miljøproblem, og en kobling til det af pressen ofte omtalte klimaproblem er meget langt væk i hverdagens forbrugsaktiviteter, måske fordi så få har forstået, hvad klimaproblemet i grundet er for et fænomen.

    Den overordnede konklusion på spørgsmålet om, hvorvidt energimærkerne bruges af husejerne, er, at det, der tæller, er, hvordan familien i øvrigt har tænkt sig at renovere og istandsætte sit hus. Det er her åbenlyst, at der er mange forskellige hensyn at tage samtidigt som fx æstetiske, komfortmæssige, status, tidspres etc. I den samlede overvejelse omkring hvordan og hvor meget, der skal renoveres, spiller hensynet til energiforbrug kun en lille rolle for de interviewede familier - ikke fordi man finder det ligegyldigt, men fordi der er andre ting, der er vigtigere.

    Endelig skal det bemærkes, at tilbagebetalingstiden, som der lægges vægt på i energimærket, sjældent er et særligt tungtvejende argument, hverken for eller imod en investering i energispareforanstaltninger. Økonomien spiller selvfølgelig en rolle for, om der overhovedet er råd til at renovere, men som det sker i forbindelse med renovering af fx køkken eller tag, er det langt fra altid et spørgsmål om tilbagebetalingstider.

Kilder

Bartiaux F. and Gram-Hanssen, K (2005) ‘Socio-political factors influencing household electricity consumption: A comparison between Denmark and Belgium’ Proseedings of the 2005 European Council for an Energy Efficient Economy.

Gram-Hanssen, K. Bartiaux, F. Cantaert, M. and Jensen, O. M. (2005): Energy Expert Advices. A comparative study on the Danish energy labelling scheme and the Belgian Energy Assessment Procedure. Paper for the 7th Conference of the European Sociological Association, Torun, Poland, September 9-12 2005. Research network: Environment & Society

Bartiaux, F., Vekemans, G., Gram-Hanssen, K., maes, D., Cantaert, M. Spies, B. and Desmedt, J. (In press). SEREC, Socio-technical factors influencing residential Energy Consumption. Final report. Published by the Belgian Science Policy: Brussels.