Regnskab giver bedre miljø

Der kan gøres meget ad teknisk vej for at reducere varme-, el- og vandforbruget i boligbebyggelser og dermed forbedre miljøet, men der kan opnås lige så gode resultater ved, at beboerne blot holder regnskab med deres resurseforbrug. Det viser en undersøgelse fra forskningsinstituttet By og Byg.

Det startede i 1996, hvor beboerne i en række boligblokke i Kolding blev inddraget i udarbejdelse af de første grønne regnskaber for deres boliger. Det indebar, at de skulle oplyse om deres faktiske og forventede forbrug af varme, el og vand. Baggrunden var, at boligblokkene stod over for en omfattende renovering, blandt andet på grund af dårlig varmeisolering af tag og facader og et stort forbrug af varme, el og vand. I renoveringen var miljøhensynet sat øverst på dagsordenen.

Inden renoveringen gik i gang, ville man se, hvilken effekt det havde på varme-, el- og vandforbruget, når der blev opstillet grønne budgetter for de enkelte lejligheder. Det havde en meget positiv effekt. På bare to år nåede beboerne halvdelen af det mål for resursebesparelser, som egentlig først skulle være nået, når renoveringerne, der omfattede en ny klimaskærm, installering af lavenergikøleskabe, vandbesparende armaturer mv., var gennemført.

Flotte resultater blot med at holde regnskab
De gode resultater var nået ved, at beboerne blev opmærksomme på, hvordan man ved små - i sig selv ret banale - ting i hverdagen kunne opnå besparelser. Det var at slukke lyset, når man ikke var i lokalet, skrue ned for varmen om natten og når man var på arbejde, lære termostaterne på varmeapparaterne at kende, ikke vaske op i rindende vand og slukke for stand-by-knapperne.

Beboerne gjorde således ikke andet, end hvad de landsdækkende kampagner gennem tiden har opfordret os alle til - uden at det har haft den store effekt. Men det at lægge budget for sit eget helt private resurseforbrug - og forsøge at opfylde det - giver et helt andet incitament for besparelser. Med til incitamentet hører også, at de enkelte boligblokkes grønne regnskaber blev offentliggjort og diskuteret på beboermøder, og der gik sport i at kunne fremvise de bedste tal. Desuden førte besparelserne til, at man fik penge tilbage fra forsyningskontoen.

Metoden til de grønne regnskaber, der blev brugt i undersøgelsen, er udarbejdet af By og Byg. Regnskabskonceptet revideres løbende og er senest udbygget til at kunne bruges i sammenhæng med byfornyelsen. Regnskabskonceptet, der foreligger som et regneark, kan hentes gratis fra By og Bygs hjemmeside.

Undersøgelsen indeholder også grønne regnskaber for Hestestaldskarréen på Vesterbro i København.

Mere om 'Grønt regnskab for byfornyelsesområder'

Til redaktionen: Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til cand.geom., lic.agro., phil.dr., seniorforsker Ole Michael Jensen, By og Byg.

Illustration viser et udsnit af de boligblokke i Kolding, der er omtalt i pressemeddelelsen.

Download foto i høj opløsning (2,08 MByte TIFF).