Emnenavigation
Statens Byggeforskningsinstitut
Dr. Neergaards Vej 15
DK - 2970 Hørsholm
T +45 45 86 55 33
F +45 45 86 75 35
EAN 5798000019034
CVR 29102384
sbi@sbi.dk

Artikel i Forsk24: Store forskelle i skolers energiforbrug

En ny hjemmeside sladrer om energifråds på mange danske skoler. Forskellene i energiforbruget kan være betydelige: Opgjort som CO2-udslip kan forskellen mellem to skoler i samme kommune være en faktor 10.

www.skoleforbrug.dk kan den enkelte skole følge sit energiforbrug over en årrække og beregne hvad der kan spares ved f.eks. at udskifte glødepærer og computere, forny vinduerne og lignende. Skolen kan også sammenligne sit eget forbrug med andre skolers forbrug, f.eks. i samme kommune eller i hele landet. Hensigten er at øge skolernes opmærksomhed på energiforbruget og forebygge unødvendigt forbrug. Hjemmesiden henvender sig både til energikonsulenter, skoleledere og servicemedarbejdere, men også til skoleeleverne.

”Den globale opvarmning betyder at kravene om at reducere energiforbruget vil blive skærpet i de kommende år. Derfor er det vigtigt at skolebørnene lærer at det at spare på energien også vedrører deres dagligdag. På hjemmesiden kan børnene undersøge deres skoles forbrug af f.eks. el, varme og vand og derefter sammenligne det med andre skolers. Og så må der gerne gå en sport i at opnå et så lavt energiforbrug som muligt”, siger seniorforsker Ole Michael Jensen fra SBi.

Hjemmesiden er udviklet af SBi i samarbejde med Skoleforvaltningen i Århus Kommune og NRGi i Århus. Elforsk har ydet støtte til projektet.

Som omtalt andetsteds var OIe Michael Jensens projekt det ene af fire nominerede til årets Elforskpris.

rit

sbi.dk/elforbrug-i-skoler

På en ny, brugervenlig hjemmeside, skoleforbrug.dk, kan enhver nu tjekke danske skolers energiforbrug. Den er ikke kun en hjælp til beslutningstagerne på skolen, men skal også skærpe skoleelevernes interesse for at spare på energien.

På en ny, brugervenlig hjemmeside, skoleforbrug.dk, kan enhver nu tjekke danske skolers energiforbrug. Den er ikke kun en hjælp til beslutningstagerne på skolen, men skal også skærpe skoleelevernes interesse for at spare på energien.

Lagt på nettet 22/06 2004
Siden er senest redigeret 22/06 2007 af Hanne Brix