Det sunde indeklima i skoler

• Indledning
• Fugt og skimmelsvampe
• Luftkvalitet og ventilation
• Temperatur
• Dagslys og elektrisk belysning
• Støj og akustik
• Valg af materialer
• Rengøring

Indledning

Årsager til massive indeklimaproblemer i skolebygninger skyldes ofte ændret og udvidet anvendelse af skolen, ændrede undervisningsformer, elevernes ændrede fysiske adfærd i skolerne samt uhensigtsmæssig drift og utilstrækkeligt vedligehold af bygningerne.

Der er en række funktionskrav til planløsning og indretning, som er særligt vigtige for undervisningsbygninger og lignende, og som kan bidrage til et godt og sundt indeklima og undervisningsmiljø. Planløsning og indretning skal lægge vægt på:

• Undervisning i varierende gruppestørrelser fra 2-28 med forskellige aktiviteter
• Hensyn til syns-, høre- og allergiske handikap
• Blændfri og refleksfri belysning
• God dagslysudnyttelse
• Undgå støj fra stole og borde, der flyttes
• Kort efterklangstid
• Lydisolering til støjende aktiviteter og rum til musikudøvelse
• Ventilation afpasset efter brug, brugstid og rummets størrelse
• Effektiv lokal ventilation i faglokaler eller ved andre forurenende processer
• Undgå overtemperatur
• Enkel, forståelig brug og indstilling af installationer
• Rengøringsvenlige materialer
• Funktionel opbevaring af overtøj og fodtøj
• Effektive rengørings- og vedligeholdelsesprogrammer

I de følgende betragtes nogle typiske indeklimaproblemer og deres årsager, og der kommes med forslag til løsninger. Det drejer sig om fugt og skimmelsvampe, luftkvalitet og ventilation, temperatur, dagslys og elektrisk belysning, støj og akustik, valg af materialer og rengøring.

Fugt og skimmelsvampe

Vækst af skimmelsvampe, især fra langvarige fugtskader, har ofte givet anledning til alvorlige indeklimaproblemer i skoler. De skyldes generelt problemer med dårligt vedligeholdte eller nedslidte tage eller fugtige gulvkonstruktioner.

Fugtskaderne er ødelæggende for bygningerne og formodes at være en væsentlig faktor for forekomst af symptomer som slimhindesymptomer og hovedpine samt allergiske reaktioner. Fugtskader og skimmelsvampe der vokser i fugtige bygninger skal fjernes, og årsagerne til at de opstår elimineres. Der bør desuden gennemføres systematiske bygningssyn med henblik på at undersøge svigt af konstruktionerne især mht. fugt og skimmelsvampevækst.

Skolebygningers planløsning har ofte medført anvendelse af flade tage med mange gennembrydninger i form af ovenlys, ventilationshætter mv., hvilket stiller store krav til udførelse og vedligeholdelse. Flade tage har endvidere fristet til færdsel på tagene i og uden for skoletiden, hvilket ofte har været årsag til vandskader.

Erfaringen har vist, at især flade tage opført gennem 70'erne, ikke har været holdbare, hvilket, sammen med en begrænset opmærksomhed og besparelser på vedligeholdelseskonti, har medvirket til, at der opstår fugtskader. Fugtskader har endvidere vist sig i tage med hældning, når der er tale om nedslidte tegl- eller eternittage.

Det er derfor hensigtsmæssigt, at tagene har væsentlig taghældning og med synlige tagrender. Hermed lettes en simpel visuel inspektion udefra og en omhyggelig inspektion fx inde fra tagrummet. Det er endvidere vigtigt at anvende materialer, der har lang holdbarhed.

Mange skoler har desuden haft fugtskadeproblemer grundet dårligt udførte eller vedligeholdte drænforhold omkring kældre. Endelig er vandskader set i forbindelse med vådrengøring på nedslidte gulvbelægninger af fx pvc eller linoleum, hvor samlingerne ikke holder. Der skal sikres løbende vedligehold og gennemføres årlige inspektioner af følsomme bygningskonstruktioner.

Luftkvalitet og ventilation

Ventilation har som opgave at opretholde en god luftkvalitet ved at bortventilere forureninger fra brugerne og deres aktiviteter og fra materialerne. Bygningsreglementets krav til ventilation skal opfattes som minimumkrav, der kun sammen med udluftning og ved at eleverne går ud i frikvartererne, kan sikre acceptabel luftkvalitet, men i mange skoler er disse krav ikke opfyldt.

Mange ventilationsanlægs funktioner er utilstrækkelige til at opretholde et acceptabelt indeklima både hvad angår luftkvalitet og temperaturforhold, herunder træk. Dette skyldes ofte manglende drift og vedligehold samt manglende information til brugerne.

Skolebygningers planløsning har ofte medført dybe rum med begrænset lofthøjde. Det bevirker, at luftkvaliteten bliver mere afhængig af velfungerende ventilationsanlæg, fordi vinduesventilationen bliver mindre effektiv. Bygninger med stor lofthøjde (mere end 3-4 meter) giver bedre mulighed for trækfri lufttilførsel fra ventilationsanlæg og sikrer en bedre luftkvalitet i opholdszonen, bl.a. fordi varme fra personer og dermed dårlig luft søger opad. Bygninger med stor volumen og stor loftshøjde øger muligheden for at anvende kombinerede systemer (hybride ventilationsløsninger) bl.a. delvis baseret på naturlig ventilation.

En større sikkerhed for tilstrækkelig ventilation fås med mekaniske ventilationsanlæg, der tilfører tempereret udeluft til de områder, hvor eleverne opholder sig. Imidlertid har det vist sig, at funktionen og driften af disse anlæg i mange tilfælde ikke har været tilfredsstillende, hverken mht. til ydelse eller energiforbrug. Denne erfaring og ønsket om at reducere energiforbrug og udgifter til vedligehold, har medført ønsker om mere simple anlæg, fx baseret på naturlig opdrift eventuelt kombineret med udsugningsanlæg (tilsammen benævnt hybride systemer).

Af hensyn til optimal tilrettelæggelse og styring af ventilationssystemerne må de projekterende kende de tidsmæssigt forekommende eksponeringer i elevers og læreres skoledag. Nye undervisningsformer, der spreder eleverne over større områder, indebærer en større udnyttelse af bygningernes bruttoareal og volumen. Derved forbedres luftkvaliteten, idet volumenerne virker som en buffer for forureningerne. Tillige vil spredningen over større arealer bidrage til at reducere den direkte kontaktsmitte.

Ventilations- og opvarmningsforholdene bør indrettes og vedligeholdes således, at projekterede forhold opretholdes. Der bør gennemføres periodevise syn af deres funktion, og der skal foreligge en strategi for driftstider.

Temperatur

Høje temperaturer i undervisningstiden resulterer i uopmærksomme elever, dels på grund af varmen (over 24 °C), dels fordi luftkvaliteten opleves dårligere ved høj temperatur frem for ved temperaturer i laveste del af komfortområdet. Temperaturen bør generelt holdes i underkanten af det traditionelle område 21-22 °C.

Indvendige overflader bør have stor varmeakkumuleringsevne. Der bør fx være tunge materialer i gulv og gerne i en eller flere vægge for at udjævne varmetilførslen fra personerne og eventuel solvarme. Disse forhold kan der tages højde for i forbindelse med projekteringen, og de kan beregnes under dynamiske forhold over årstiderne med detaljerede beregningsprogrammer.

Bygningskonstruktioner af lette materialer og bygninger med store vinduer giver ofte anledning til overtemperaturer i varme, solrige perioder og undertiden træk i kolde perioder. Solafskærmninger kan afhjælpe forholdene med overtemperaturer, men afskærmningerne må ikke hindre udsyn og bør være lette at betjene og robuste over for vind og vejr.

Træk er en af de hyppigste årsager til klager i skoler. Træk skyldes ofte mekaniske ventilationsanlæg der ikke er udformet rigtigt, eller anlæg med udsugning eller naturligt ventilerede systemer, hvor luften tages ind uopvarmet ved vinduesfacaden. I mange tilfælde har natsænkning af temperaturen som energibesparende foranstaltning resulteret i for lav temperatur ved undervisningens begyndelse.

Dagslys og elektrisk belysning

En god tilgang af dagslys er en forudsætning for et godt velbefindende og indeklima samt en mulighed for energibesparelser. Skolebygninger med dybe overdækkede rum med begrænset loftshøjde reducerer muligheden for at få tilstrækkeligt dagslys ind i rummene. Derimod vil højloftede rum fremme udnyttelsen af dagslys.

Lyse materialer fremmer udnyttelsen af lyset og bør generelt anvendes. Især er lyse farver omkring vinduer vigtig for at reducere blænding.

Ved for stort solindfald kan der opstå problemer med overophedning, derfor kan der være behov for solafskærmning særligt i klasselokaler med orientering mod syd. Solafskærmningen bør tage hensyn til elevernes behov for udsyn bl.a. for at kunne hvile øjet.

Den elektriske belysning bør differentieres efter forskellige aktiviteter og understøtte "naturlige" lysforhold i bygninger. Specielt i undervisningssituationer med brug af tavle bør der fokuseres på lysniveau på tavlen samt på blænding og kontrastforhold. Belysningen må ikke give direkte blænding og skal give tilstrækkelig lysstyrke på arbejdsobjekterne jf. vejledningen i DS 700.

Der skal tages hensyn til særlige forhold som edb-skærmarbejde. Indførelsen af edb i skolerne og udviklingen i retning af undervisning i mindre arbejdsgrupper spredt over flere områder i bygningen samtidig med, at der stadigvæk vil være centraliseret tavleundervisning, stiller krav om fleksible rum med områdeopdelt belysning. Der bør desuden være god almen belysning, der muliggør rengøringen på tidspunkter, hvor der ikke er dagslys, og der bør udarbejdes rutiner for drift og vedligehold af belysningsarmaturer.

Støj og akustik

Støj og akustik spiller en meget stor rolle for gennemførelse af undervisning og for de øvrige aktiviteter i skolen. Støjproblemer kan fx skyldes åbenplan skoler uden tekstile gulvbelægninger, ringe lydisolering til musikrum, for lange efterklangstider, behov for bedre akustisk regulering med hensyn til taleforståelighed, manglende dæmpning i gange til ophold, dårlig dæmpning i værksteder med maskiner og gamle bygninger, der ikke lever op til nuværende lydkrav i Bygningsreglementet (BR 95).

Bygningens planløsning og konstruktion har stor betydning for de akustiske forhold fx er et rums overfladematerialer afgørende for efterklangstid og dermed for taleforståelsen. En tilstrækkelig dæmpning kan i traditionelle rum opnås ved dæmpende materialer i to vinkelrette flader, fx loft og sidevæg. Muligheden for dette øges ved større lofthøjde.

Lyddæmpende materialer er sjældent robuste eller lette at vedligeholde. Akustisk regulerende materialer skal derfor anbringes uden for nå-højde eller bag hullede, glatte overflader. De skal være beskyttede, så der ikke forekommer drys af fibre. Store flader med lydabsorberende materialer nedsætter muligheden for at udnytte varmeakkumuleringsevnen. Ved placeringen skal der derfor tages hensyn til at bevare passende frie overflader med tunge materialer.

Overfladebehandling af akustiske loftbeklædninger kan forringe deres akustiske egenskaber. Derfor skal der efterfølgende udføres lydmålinger, med mindre der foreligger undersøgelser, der viser konsekvensen af anvendelsen af en konkret overfladebehandling.

Ved nye planløsninger, med større rum med flere aktiviteter og med flere grupper af undervisning i større eller mindre grupper, vil der sandsynligvis opstå mere uro og støj. Dette kræver formentlig særlige lydabsorberende tiltag. Der kan være behov for fx mobile lydabsorberende skillevægge i større åbne rum, hvor mindre grupper skal arbejde uafhængigt af hinanden. Skillevæggene skal være meget robuste og rengøringsvenlige. Gulve skal være halvhårde fx med korkment under/i linoleumsbelægninger, der skal sikres mod støj, når inventaret skubbes.

Der findes beregningsmetoder til at bestemme efterklangstiden og sikre taleforståelsen, men der er usikkerhed om, hvorledes traditionelle væg- eller loftsløsninger og mobile skærmvægge bør udføres med henblik på både akustiske egenskaber og samtidig robusthed og rengøringsvenlighed.

Valg af materialer

Materialerne giver, enten i sig selv eller ved afgivelse af absorberede lugte fra omgivelserne, bidrag til forringelse af luftkvaliteten. Gennem brug af indeklimamærkede materialer sikres mod skadelig forurening, og ved den ventilation, der skal være jf. Bygningsreglementet (BR 95), vil der ikke forekomme problemer fra materialerne. Det forudsætter naturligvis en hensigtsmæssig driftsform for ventilationssystemet (fx delvis ventilering uden for brugstiden).

Der er imidlertid, på nuværende tidspunkt, ikke indeklimamærkning af de mest anvendte gulvbelægninger som pvc og linoleum, der gennem lang tids erfaring har vist sig velegnede ved passende vedligehold. Valg af disse belægninger bør derfor foretages efter en kontrol af deres lugt, og for pvc's vedkommende bør der tages hensyn til afgivelsen af eventuelle sundhedsskadelige blødgørere.

Gulvbelægninger skal desuden være antistatiske, og de fleste halvhårde gulvbelægninger som pvc og linoleumsbelægninger vil i praksis fungere tilfredsstillende. Overfladebehandlinger (fx voksbehandling) kan dog ændre materialets egentlige antistatiske evne. Ved en hensigtsmæssig overfladebehandling kan disse gener undgås, bortset fra ganske korte perioder i den koldeste vintertid.

Rengøring

Rengøring af skoler har været et forsømt område på grund af besparelser. Derfor er der ofte meget støv og snavs i skolerne. Undersøgelser har vist, at støv har en negativ effekt på oplevelsen af luftkvaliteten, og forøger indeklimasymptomerne. Andre undersøgelser har vist, at der er sammenhæng mellem organisk støv og ubehag i form af træthed og andre indeklmasymptomer. Det støv, der findes i skoler, kan være med til at øge generne hos allergikere eller medvirke til allergiens opståen. Årsagen er sandsynligvis den organiske del af støvet, som bl.a. indeholder allergener, herunder skimmelsvampe.

Ved valg af byggematerialer bør de nødvendige behandlings- og rengøringsmidler vurderes nøje med henblik på at sikre rengøringspersonalets arbejdsmiljø og senere elevernes sundhed ved at vælge rengøringsmidler, der ikke afgiver stoffer til indeklimaet. Materialerne skal derfor være lette at rengøre med indeklimavenlige midler og metoder. Der bør foreligge rengørings- og vedligeholdelsesprogrammer med angivelse af hvilke midler og metoder, der kan anvendes under hensyntagen til luftkvaliteten på kort sigt (midlernes afgivelse af stoffer, slid m.m.) og på langt sigt (nedbrydning af materialer).

Krav til ventilation

Resultaterne, som er gengivet i dette afsnit er mere udførligt beskrevet i Sunde skoler .

Tilbage til Temahæfte: Fremtidens energieffektive skoler