En tredjedel af boligernes varmeforbrug kan spares

Oliepriserne stiger og snart er det fyringssæson, men boligejerne - især dem i de lidt ældre villaer, kan gøre meget for at spare på varmen. Seniorforsker Kim B. Wittchen fra By og Byg vurderer at det vil være relativt enkelt at spare omkring en tredjedel af den energi der går til at opvarme danske boliger.

Alene ved at udskifte vinduerne og efterisolere de dårligste ydervægge, gulve og tage kan der spares 32 pct. Det viser en vurdering af potentialet for energibesparelser i den samlede danske boligmasse som seniorforsker Kim B. Wittchen har foretaget på baggrund af oplysninger fra BBR-registret og Energimærkningsordningen.

Kim B. Wittchen har beregnet at der på landsplan kan spares mere end 30 Peta Joule (30 x 1015 Joule) om året, hvilket svarer til afbrænding af 830 millioner liter fyringsolie. Og det er endda et forsigtigt skøn.

Han har nemlig kun medregnet energibesparelser fra forbedringer af de dårligst isolerede konstruktioner (med U-værdier over 1,0 W/m2K) og ikke besparelser som kræver mere omfattende ombygninger og derfor er knap så gode investeringer for boligejerne.

Samlet set er potentialet for energibesparelser størst i parcelhuse, fordi de udgør næsten halvdelen af det samlede beboede areal i Danmark. De største energibesparelser kan opnås i ældre parcelhuse opført før 1930, men også i andre boligtyper fra samme periode er der store energibesparelser at hente.

Isolér hulmuren og udskift vinduerne

I de lidt ældre boliger er uisolerede ydervægge den væsentligste årsag til varmetab, men da der ofte er tale om huse med hulmure, er det i mange tilfælde ret enkelt og forholdsvis billigt at isolere disse bygninger ved at indblæse granuleret isoleringsmateriale i hulmuren.

Udskiftning af vinduer er en anden meget effektiv metode til at nedsætte varmeforbruget i både ældre og nyere boliger. 80 pct. af vinduesarealet i danske boliger er enten traditionelle termoruder eller vinduer med et lag glas og forsatsvinduer. Ved at udskifte disse vinduer med nye lavenergiruder kan man nedsætte varmetabet ganske betragteligt. Alternativt kan man bevare de gamle vinduer og nøjes med at udskifte ruderne eller opsætte forsatsvinduer med lavenergiglas. Det er en mere prisbillig løsning, som også har den fordel at den ikke påvirker bygningens arkitektur.

Udover de ældre huse er det især interessant at fokusere på parcelhuse fra perioden 1961-1972. Selvom disse huse ikke er markant ringere end huse fra andre perioder, er der et stort potentiale for energibesparelser i huse fra denne periode, simpelthen fordi der er rigtig mange af dem.

I huse opført efter 1972 er varmetabet markant lavere, men også her vil det ofte kunne betale sig at udskifte vinduerne til dagens standard. Projektet er gennemført med støtte fra Energistyrelsen.

Til redaktionen: Flere oplysninger om projektet kan fås hos seniorforsker Kim B. Wittchen.

Mulige varmebesparelser i boliger

Klik her for at se figuren større (pdf-format)

Der er særligt stort potentiale for at hente varmebesparelser i de dele af boligmassen som er opført før 1930 og i perioden 1961-1972. (Illustration: Kim B. Wittchen).