Glasfacader kan overholde de nye energikrav

Det kan sagtens lade sig gøre at opføre arkitektonisk spændende byggerier med glasfacader og samtidig overholde energikravene.

Nogle har spået glassets død som facademateriale, fordi det efter sigende ikke skulle kunne overholde de nye energikrav i bygningsreglementet fra april 2006. Men det kan sagtens lade sig gøre at opføre arkitektonisk spændende byggerier med glasfacader og samtidig overholde energikravene. Det viser en ny undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet, som forskningschef Søren Aggerholm har stået for.

Glas har de seneste 10-15 år været det foretrukne facademateriale på virksomheders domicilbyggerier. Så der var en vis bekymring blandt arkitekter og bygherrer om, hvorvidt det stadig kunne lade sig gøre at bygge kontorhuse med store glasfacader, da de nye energikrav blev indført.

"Den bekymring er nu manet i jorden, og der er kommet nogle særdeles spændende byggerier ud af de første eksempler, både arkitektonisk og energimæssigt", siger Søren Aggerholm og peger på undersøgelsens to byggerier: Domicilerne for Energinet.dk, der er ved at være indflytningsklart, hhv. Carl Allers Etablissement A/S, der er under opførelse.

Frivillig tilslutning til skærpede energikrav

De to byggerier har fået byggetilladelse og er gået i gang før bestemmelserne om de nye energikrav trådte i kraft, så der er tale om, at begge bygherrer frivilligt ønskede at opfylde de kommende, skærpede energikrav.

"Vi ønskede først og fremmest at opføre et lyst og åbent byggeri, som vores medarbejdere kan føle sig godt tilpas i. Vi ville også sikre et energieffektivt byggeri, og det betød, at vi på grund af energirammen ikke fik så store gladfacader, som vi i udgangspunktet kunne tænke os. Men i dag, hvor byggeriet er færdigt, er vi ovenud tilfredse med lysindfald, transparens og åbenhed, især de store glasgavle er vi meget glade for", siger produktchef Jens Jørgen Rype fra Energinet.dk.

Fra Carl Allers Etablissement A/S lyder det:

"Vi var interesserede i både at bygge Allerhuset efter den nye energiramme og at få en væsentlig del af dagslyset fra store glasfacader. Begge dele har vi fået opfyldt. Med det store glasatrium, der går gennem alle etager, var den store udfordring at etablere både udvendig og indvendig solafskærmning, så medarbejderne får et godt arbejdsmiljø uden generende lysreflekser i deres lysfølsomme skærme. Det mener vi er lykkedes", siger bygherrerådgiver for Allerhuset Michael Bang. Allerhuset forventes færdigt i 2009.

I begge byggerier er energieffektiviteten tænkt med tidligt i projekteringen. Der er således sørget for ikke bare god isolering og godt dagslys, men også god sol-
afskærmning ved glasfacaderne, styring af belysningen efter dagslyset og effektiv ventilation og køling.

"Når energieffektiviteten tænkes med ind fra begyndelsen, bliver investeringen for at opnå et energieffektivt byggeri væsentligt lavere, og totaløkonomien, inklusive både opførelse og drift, bliver gunstigere", siger Søren Aggerholm, der har udført undersøgelsen i samarbejde med glas- og facadeindustrien.

Til redaktionen: Yderligere oplysninger kan fås hos forskningschef Søren Aggerholm.

Klik på fotos nedenfor for download i høj opløsning.

Fakta:

Domicil for Energinet.dk

Byggeperiode: 2006 - 2008
Beliggenhed: Erritsø ved Fredericia
Bygherre: Energinet.dk
Arkitekt: Hvidt & Mølgaard
Ingeniør: Rambøll
Entreprenør: Hoffmann A/S
Etageareal: ca. 11.000 m² plus 3.680 m² kælder
Vinduesareal: 2.827 m², heraf 720 m² i tag over atrium
Vinduesareal af facader: 57 %

Domicilet for Energinet.dk er en rektangulær bygning i tre etager plus kælder. Bygningen ligger på en skrånende grund, som gulvet i stueetagen følger. Midten af bygningen er et stort atrium gennem alle etager.

Der er glasfacade i stueetagen hele vejen rundt samt i gavlene på de øvre etager. Facaden i de øvre etager er trukket tilbage og derved beskyttet mod solindfald. I gavlene er glasfacaderne forsynet med stort tagudhæng og sidefinner. I nord- og sydfacaden er der almindelige vinduesbånd i kombination med højtsiddende dagslysvinduer. Alle ruder i glasfacader, vinduer og ovenlys over atrium er trelags energiruder med svagt solafskærmende effekt.

Den kunstige belysning i kontorområderne er med energieffektive belysningsarmaturer, som styres kontinuerligt efter dagslysindfaldet. Bygningen er mekanisk ventileret og mekanisk kølet om sommeren. Som et særligt tiltag er der 60 m² solceller på sydfacaden.

Allerhuset

Byggeperiode: 2006 - 2009
Beliggenhed: Havneholmen 31-35 i København
Bygherre:
Bygherrerådgiver: Michael Bang ApS, Iver Albæk Byggerådgivning ApS og Site A/S
Arkitekt: PLH Arkitekter A/S
Ingeniør: Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma og EKJ Rådgivende ingeniører A/S
Totalentreprenør: Pihl
Energiberegning for entreprenøren: EKJ Rådgivende ingeniører A/S
Opvarmet etageareal: 20.428 m²
Vinduesareal: 7.470 m², heraf 690 m² i tag over atrium
Vinduesareal af facader: 73 %

Allerhusets bygningskrop er en trekantet kileform med svagt udadkrumme facader. I bygningens midte er der et stort atrium, som går gennem alle etager. Atriet er mod øst åbent mod havnen. Bygningen er med skrånende tag, således at den er højest mod nord, hvor der er ni etager over terræn, og lavest mod syd, hvor der er syv etager. Bygningen er med kælder i to etager.

Alle tre facader er i glas. I de to nederste etager er der ud for atriet og i nordvestfacaden en enkelt glasfacade med tolags energiruder med solafskærmende glas i kombination med en bevægelig, indvendig solafskærmning. Der er dobbeltglas i alle tre facader, bortset fra de to nederste/den nederste etager. Den dobbelte glasfacade har samme energirude indvendig som den øvrige facade plus et ekstra enkelt glaslag udvendigt. Det udvendige glaslag er delvis ventileret og fungerer primært som et skærmglas for solafskærmningen. Der er derudover, af hensyn til brugerne, monteret et indvendigt solgardin i hovedparten af bygningen. Skylightene over atriet er med tolags energiruder og en indvendig mekanisk styret solafskærmning.

Den kunstige belysning er med energieffektive belysningsarmaturer, som styres kontinuerligt efter dagslysindfaldet. Bygningen er mekanisk ventileret og mekanisk kølet om sommeren med havnevandet som kølekilde.

De nye energibestemmelser

Fra april 2006 er energikravet til nybyggeriet i bygningsreglementet baseret på en energiramme, der skal dække bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand samt for kontorer og lignende også belysning. Energibehovet vægtes efter den anvendte primærenergi. Der anvendes en faktor på 2,5 ved sammenvejning af el med henholdsvis gas, olie og fjernvarme.

Ved beregning af energibehovet tages der hensyn til bygningens klimaskærm, bygningens placering og orientering, herunder dagslys og udeklima, varmeanlæg og varmtvandsforsyning, bygningens varmeakkumulerende egenskaber, eventuelt ventilationsanlæg og klimakøling, solindfald og solafskærmning, naturlig ventilation og det planlagte indeklima. Ved bestemmelse af energibehovet kan der også tages hensyn til fx anvendelse af solvarme, solceller, varmepumper, kondenserende kedler, anvendelse af varmegenvinding samt køling med ventilation om natten.

Forskere

Søren Aggerholm

Allerhuset i København under opførelse. Domicilet forventes færdigt i 2009. (Foto: Jørgen True/Studie-e).

Allerhuset i København under opførelse. Domicilet forventes færdigt i 2009. (Foto: Jørgen True/Studie-e).

Energinet.dk's domicil i Fredericia. (Foto: Jørgen True/Studie-e).

Energinet.dk's domicil i Fredericia. (Foto: Jørgen True/Studie-e).

Sidst opdateret 24. september 2012