Emnenavigation
Statens Byggeforskningsinstitut
Dr. Neergaards Vej 15
DK - 2970 Hørsholm
T +45 45 86 55 33
F +45 45 86 75 35
EAN 5798000019034
CVR 29102384
sbi@sbi.dk

Artikel i Forsk22: Udvidet mulighed for at simulere naturlig ventilation med BSim

Endnu engang er edb-værktøjet BSim blevet forbedret. Denne gang med en multizonemodel for naturlig ventilation.

BSim er en programpakke der – via en fælles brugergrænseflade – rummer en række moduler som ved projektering af bygninger giver brugerne mulighed for at analysere

  • det termiske indeklima
  • fugtforhold
  • skygger og solindfald
  • dagslys
  • solafskærmning
  • valg af ventilationsløsninger
  • energibesparende bygningsudformning

Den nye multizonemodel er foreløbig udsendt i en betaversion, som forbedrer det hidtidige udvidelsesmodul for naturlig ventilation i en enkelt zone. Med dette kunne man simulere luftstrømmen mellem et enkelt rum og omgivelserne. Med det nye modul bliver det også muligt at simulere luftstrømmen mellem forbundne rum.

BSim-programpakken rummer to andre udvidelsesmoduler. Det ene muliggør avanceret fugtsimulering i konstruktioner og bygninger, det andet beregning af el-ydelsen fra solceller integreret i bygninger.

Siden sin start i 2000 er BSim blevet løbende opdateret. I øjeblikket arbejder SBi på en model til simulering af varmepumper og en forbedret fugtmodel. SBi er også i gang med at implementere edb-værktøjet BEAT i BSim. BEAT bruges til at miljøvurdere byggevarer, bygningsdele og bygninger over deres samlede levetid.

Nuværende BSim-brugere modtager licensopkrævning for 2007 inden udgangen af 2006. Licensen går til support og videreudvikling af BSim-programpakken.

rit

Mere om BSim, bestilling og priser

Udvidet mulighed for at simulere naturlig ventilation med BSim

Lagt på nettet 11/12 2006
Siden er senest redigeret 11/12 2006 af Hanne Brix