Lys, sundhed og velvære

Artikel fra Arkitekten 9, 2005
Af seniorforsker Jens Christoffersen fra SBi

Gennem forskning i lys har vi fået betydelig indsigt i, hvordan lyseksponeringens intensitet, tid, varighed, spekter og fordeling påvirker mennesket adfærdsmæssigt og fysiologisk, men endnu kan vi ikke beskrive helt præcist, hvilke forhold eller kombinationer af forhold der vil lede til 'optimal' sundhed og velvære.

Design af et godt belysningsmiljø har udsigt til at blive mere og mere komplekst. Traditionelt har den rådgivende branche koncentreret sig om, at belysningsmiljøet skal skabe de rette synsbetingelser for synsopgaven i lokalet og tilgodese den enkeltes behov. Dette skal understøttes af et godt samspil mellem lyset fra vinduerne og lyset fra den kunstige belysning samt fornuftig balance mellem styrken af det anvendte lys, dets placering og retning. Og lyset i rummet må ikke hæmme eller genere synsevnen, og man skal ubesværet kunne orientere og bevæge sig frit i lokalet.

Imidlertid tyder forskningen på, at fremtidens belysningsmiljø også skal understøtte sundhedsfaktorer. Men hvordan dette indarbejdes i selve designet af et godt belysningsmiljø, er endnu uafklaret. Derimod er det sikkert, at belysningsmiljøet har indflydelse på personers sundhed og velvære.

Hvad ved vi, og hvad er det nye?

Vi har i lang tid vidst, at øjet registrerer forskelle i lyshed og farver ved hjælp af to lysfølsomme celler i øjets nethinde. Vort normale dagsyn er baseret på de farvefølsomme tappe (ca. 8 millioner), der inddeles i tre typer celler, som hver har sin største følsomhed ved henholdsvis blåt (kortbølget, S), grønt (mellembølget, M) og rødt (langbølget, L) lys. Den blåfølsomme celle er mere følsom end de to andre. Stavcellerne (ca. 120 millioner) er mere lysfølsomme overfor lys-mørke kontraster (mørkesyn) og synsindtrykket registreres i gråtoner. Tapcellerne er hovedsagelig koncentreret i en mindre del af nethinden (fovea centralis) og anvendes til at se skarpt på genstande og detaljer. Dette område, også kaldet centralsynet (eller detaljesynet), har en synsvinkel på ca. 2°. Periferisynet (eller rumsynet) har en synsvinkel på næsten 170° og består hovedsagelig af stavceller, der er spredt udover nethinden sammen med de mere afsidesliggende tapcellerne. Når vi bruger synet, arbejder begge synsområder fuldstændigt sammen.

I 2002 dokumenterede flere grupper af forskere en ukendt egenskab i de retinale gangliaceller (Berson et al., 2002). En lille undergruppe af de retinale gangliaceller er lysfølsomme og udgør ca. 1 -3 % af det samlede antal. Disse celler har et fotopigment (melanopsin) på overflademembranen, som gør dem lysfølsomme og måske uafhængige af stav- og tapcellerne. De lysfølsomme gangliaceller er mest følsomme i det blå-indigo område (maksimum omkring 464-484 nm), mens tapcellerne er mest følsomme i det gulgrønne (555 nm) og stavcellerne i det blågrønne område (507 nm) af spektret.

Det interessante med de lysfølsomme gangliaceller er, at de har været den ukendte faktor i beskrivelsen af hjernens biologiske ur, som reguleres i en karakteristisk 24 timers cyklus. Dagslysets karakteristiske lys/mørke variation og kontinuerte, spektrale sammensætning er med til at synkronisere det biologiske ur. Det sker via en specifik nerveforbindelse fra øjet til den suprakiasmatiske kerne (SCN), og denne forbindelse genererer fysiologiske og adfærdsmæssige døgnrytmer, så som søvn/vågenrytme, temperatur, hormonsekretion osv.

Den suprakiasmatiske kerne har forbindelse til koglekirtlen som producerer hormonet melatonin. Melatonin, også kaldet søvnhormonet, spiller en stor rolle i regulering af døgnrytmen, og udskillelsen stimuleres af mørke og hæmmes af lys. Kræftens Bekæmpelse oplyser fx, at det tyder på, at melatonin styrker immunforsvaret, er med til at beskytte kroppens celler og væv mod bl.a. kræft, at det reducerer den skadelige effekt af strålebehandling og kemoterapi, og at det hæmmer den produktion af østrogen, som nogle kræftsvulster er afhængige af.

Hjernens syns- og fotobiologiske bane.

Hjernens syns- og fotobiologiske bane. Hjernens syns- og fotobiologiske bane fra øjet via specifikke nerveforbindelser til det centrale synscenter (stav og tapper), og den suprakiasmatiske kerne (SCN, retinale gangliaceller). SCN har forbindelse til koglekirtlen (melatonin) (efter Bommel & Beld, 2004).

Et godt belysningsmiljø rækker derfor længre end ’bare’ at skabe gode synsbetingelser, det har også en positiv indflydelse på sundhed, velvære, opmærksomhed og søvnkvalitet. Fremtidig forskning vil sandsynligvis medføre ændringer i dagens myndighedskrav og almindelig praksis.

Lysets betydning for sundhed og velvære

At skabe et godt visuelt miljø kræver indsigt i synsmekanismens funktion og forståelse af synsoplevelsen samt viden om de grundlæggende egenskaber ved lyset. Disse egenskaber (se DS 700) omfatter begreberne adaptation (øjets tilpasning til synsfeltets luminanser), lysets farveegenskaber, lysets hovedretning (eller lysets geometri), formtegning, skygger og glans, belysningsstyrker samt blænding.

Det er også vigtigt for synsevnen, at der ikke udelukkende fokuseres på belysningen af arbejdsobjektet (centralsynet), men at omgivelsernes belysning også tilgodeses (periferisynet). Periferisynet er med til at give et helhedsindtryk af omgivelserne, man opholder sig i. Det drejer sig om rumdimensioner og form, rumatmosfære, materialer og lysfordelinger. Fx vil fortolkningen af informationerne fra periferisynet gøres lettere, når lyset giver skygger, der fremhæver former i rummet, og gøres vanskeligere, når lyset er jævnt og monotont.

I Bygningsreglementet står der, at arbejdsrum skal være vel belyste og med den nye vejledende tilføjelse, at: "Dagslyset kan i almindelighed anses for at være tilstrækkeligt, når der er en dagslysfaktor på 2 pct. ved arbejdspladserne".

Figuren herunder viser et typisk forløb af dagslysniveauet på et vandret plan i et rum med et glasareal på hhv. 20 % og 90 % af facadens areal. Dagslysfaktoren er større end 2 % i en afstand ca. 2,5 meter fra vinduet for rummet med et glasareal på 20 % af gulvarealet, mens dagslysfaktoren er større end 2 % ca. 4,5 meter fra vinduet med et glasareal på 90 %. Hertil kommer evt. yderligere reduktion fra bygningens omgivelser, fra solafskærmning, i valg af glas og ved rummets møblering.

Dagslyskurver.

Dagslyskurver. Et typisk forløb for belysningsniveauet på et vandret plan i et rum med et vindue i facaden. Kurverne viser belysningsniveauet på arbejdsplanet i en linie midt for vinduet for et glasareal på hhv. 20 % og 90 % af facadens indvendige areal. Niveauet aftager hurtigt med afstanden til vinduet. Forskellen mellem belysningsniveauerne er meget markant nær vinduet, hvor der normalt er rigeligt med dagslys, mens forskellen bag i rummet er ret beskeden (fra By og Byg Anvisning 203).

Selv i forbindelse med gennemlyste rum og rum med vinduer i flere sider er der grænser for, hvor dybe rummene kan være, hvis der skal være en rimelig dagslysforekomst til faste arbejdssteder.

Sukkertoppen

Sukkertoppen. I forbindelse med gennemlyste rum og rum med vinduer i flere sider er der grænser for, hvor dybe rummene kan være, hvis der skal være en rimelig dagslysforekomst til faste arbejdssteder. Foto: Morten Kjærgaard.

Dagslyset fra vinduer bidrager til at de lodrette fladermodtager forholdsvis mere lys end de vandrette, mens det ofte forholder sig modsat med den kunstige belysning. Denne forskel er vigtig, da den biologiske effekt af lyset er større for det lys, der rammer øjet. Valg af farver og møblering vil også have betydning, idet lyse overflader reflekterer mere lys og øger den vertikale belysningsstyrke i forhold til mørke overflader.

Nyere forskning indikerer, at der er forskel på lysets biologiske virkning og om det rammer den øvre eller nedre halvdel af retina (Glickman et al., 2003). Flere lysfølsomme gangliaceller er placeret i den nedre halvdel af retina, hvilket vil sige, at betydningen af lyset på loft og de øvre dele af vægfladerne sandsynligvis er mere effektiv end lyset på gulv og arbejdsplan (Miller & McGowan, 2004, Van Bommel & van der Beld, 2004). Som vist i figur en med dagslyskurverne kan dybe rum have betydning for vor sundhed, hvis alt for mange faste arbejdspladser placeres for langt væk fra vinduet, hvor dagslysforekomsten er utilstrækkelig året rundt.

Gentofte Bibliotek

Gentofte Bibliotek. Bygninger med store, dybe rum kan være vanskelige at forsyne med tilstrækkelig dagslys i midten. Løsningen kan være at være at anvende almindelige vinduer i facaden suppleret med ovenlys. Foto: Morten Kjærgaard

Hvis belysningsmiljøet er uhensigtsmæssigt eller utilstrækkeligt og medfører, at synsarbejdet bliver vanskeligt, kan det påvirke vor sundhed og velvære samt nedsætte synspræstationen og øge ulykkesrisikoen. Det kan medføre, at øjnene anstrenges unødvendigt meget og give øjenbesvær. De symptomer, der følger af et anstrengt synsarbejde, er fx øjenirritation, træthed og hovedpine, ubehag, synsnedsættende virkning (fx sløret eller uskarpt syn, dobbeltsyn). Et belysningsmiljø, som kan lede til overanstrengelse af øjet, er fx utilstrækkelig belysning for synsarbejdet, dårlige kontrastforhold, store luminansforskelle, flimmer etc.

Tilstrækkelig belysning er vigtig for en persons velbefindende. Dagens arbejdsliv består tit af skiftende synsopgaver og dermed ofte forskellige krav til belysningen. Suppleres almenbelysningen med særbelysning (arbejdslampe), vil man ofte kunne imødekomme de fleste behov og reducere mulige gener. Kravet til belysningsstyrken stiger med alderen, og ældre personer kræver ofte mere end den dobbelte belysningsstyrke i forhold til unge for at udføre den samme synsopgave. En af årsagerne er, at lysets transmittans gennem linsen forringes, når vi bliver ældre. Desuden bliver linsen efterhånden mere gullig og medfører, at transmittansen af det blå bølgelængdeområdet reduceres mest. Dette påvirker de lysfølsomme gangliaceller, og hvordan det biologiske ur reguleres, da gangliacellerne er mest følsomme netop i dette bølgelægdeområde.

Kontrasten er et udtryk for luminansforskellen mellem detalje og baggrund. Den skal være tilstrækkelig og klar nok til, at de nødvendige detaljer kan ses, hvis synligheden skal bevares. For høje kontrastforhold kan medføre træthed som følge af readaptation af øjnene. For lave kontrastforhold kan medføre, at øjet bliver anstrengt af, at detalje og baggrund træder i ét. Luminansforskelle opstår ved at hoved og synsretning flyttes fra lysere til mørkere områder eller omvendt. Øjet adapterer til et nyt niveau og hyppige skift mellem høje og lave niveauer vil anstrenge og trætte øjet samt medføre ubehag.

Anvendelsen af edb-udstyr stiller særlige krav til belysningsmiljøet, hvis arbejdet skal foregå uden gener. Reflekser og spejlinger i skærmen kan både være ubehagelige og nedsætte synsevnen. Hvis luminansforholdet mellem skærm og området omkring skærmen ikke er større en 10:1, vil synskomforten ofte være tilfredsstillende. For de ’ældre’ skærme er dette ofte vanskeligt at opfylde, men anvendes de nye fladskærme, er det nemmere at skabe tilfredsstillende synskomfort, og samtidig giver de færre problemer med generende reflekser.

Blænding forårsaget af meget lyse områder i synsfeltet opfattes enten som ubehagsblænding eller synsnedsættende blænding og kan give anledning til ubehag, træthed, og hovedpine.

Øjets evne til at opfatte flimmer er størst i det perifere synsfelt, og det kan påvirke nervesystemet og medføre hovedpine og øjenbesvær. Flimmerfølsomheden er aldersbestemt og reduceres jo ældre man bliver; men anvendes elektroniske forkoblinger (HF) fås et flimmerfrit lys. For at billedet på edb-skærmen skal være flimmerfrit, bør opdateringsfrekvensen være mindst 75 og helst over 80.

Døgnrytmens betydning for sundhed og velvære

Nyere forskning har vist, at lysets variation er klart vigtigst for indstilling og opretholdelse af vores naturlige døgnrytme. Vi skal eksponeres til kraftig lys i dagtimerne og helst sove i totalt mørke om natten. Eksponering af dagslys har størst effekt udendørs. Bemærkelsesværdigt er det derfor, at en dansk undersøgelse viser, at vi tilbringer i gennemsnit mere end 16 timer i egen bolig i løbet af et hverdagsdøgn (Keiding et al., 2003), og derudover foregår megen tid i kontorer, skoler, institutioner og lignende. Samlet set regner man med, at danskere tilbringer mellem 80 og 90 % af deres samlede tid i indemiljøet.

Søvnkvalitet og melatonin

Når vi sover godt, og det er helt mørkt, producerer vi melatonin, men den natlige produktion af melatonin nedsættes, hvis vi eksponeres af lys (se figur 1). Brainard (2002) har vist, at anvendes kortbølget (blåt) lys medfører det nedsættelse af melatoninproduktionen. Lys fra fx gadebelysning og lyskildens farvesammensætning kan derfor have betydning for søvnkvalitet og melatoninproduktion. Korttidseffekten af fx dårlig nattesøvn kan medføre reduceret arbejdsevne og produktivitet om dagen. Langtidseffekten af lyseksponering, når vi sover, kendes ikke, men Stevens (2002) og andre peger på en mulig sammenhæng mellem natlig lyseksponering og forøgelsen af brystkræft og tyktarmskræft.

Døgnrytmer

Døgnrytmer. Kurverne illustrerer fire døgnrytmers variation i løbet af to døgn. De enkelte kurver viser udskillelse af kortisol og melatonin, vågenhed og kropstemperatur, og. Kurverne viser ikke absolutte niveauer, men i forhold til tid på dagen forskellen mellem top og bund, form og faseforskydning (efter Starby, 2003).

Vinterdepression (SAD)

Vinterdepression er en type depression som specielt optræder i mørketiden og hyppigheden af vinterdepression øges, jo længre væk fra ækvator man bor. Betegnelsen kommer af det engelske Seasonal Affective Disorder, eller forkortet SAD. Betegnelsen sub-SAD beskriver mindre alvorlige symptomer på vinterdepression. I Danmark lider ca. 5 % af befolkningen af vinterdepression, og det er flest kvinder. De typiske symptomer er mangel på energi, øget søvnbehov og mismod, og symptomerne opstår typisk om efteråret og slutter i foråret. Disse symptomer kan medføre periodevis reduceret arbejdsevne og produktivitet.

Hyppigheden af sub-SAD anslås at være ca. to til tre gange så udbredt som SAD. Den primære behandling af vinterdepression er lysterapi, og der findes specielle lamper til formålet på markedet. Lysterapi om morgenen har vist størst effekt, men behandling på andre tidspunkter har også virkning. Den daglige varighed af behandlingen har tidligere været afhængig af styrken af det anvendte lys (ca. 30 minutter ved 10 000 lux, ca. 2 timer ved 2 500 lux.), men nyere forskning har vist, at fx lysterapi med hjælp af 470 nm LED-lys er mere effektiv, og samtidig reduceres den daglige behandlingstid betydelig.

Dagslysprojektering med omtanke

Skal der ske væsentlige ændringer i dagens byggepraksis, eller skal der bare udvises bevidst omtanke for dagslysprojekteringen? Indtil forskningen viser væsentlige konsekvenser ved dagens praksis, kan vi nok fortsætte som nu. Imidlertid må det understreges, at ofte træffes afgørende valg i forhold til dagslysforholdene meget tidligt i projekteringsforløbet. Velvidende at klimaskærmen sjældent laves ret meget om i en bygnings levetid, bør projektering af bygningsudformning og facade designes ud fra rummet bag facaden og de aktiviteter, som foregår.

Flere undersøgelser har vist, at mennesker foretrækker dagslys frem for kunstig belysning på arbejdspladsen (Christoffersen et al., 1999; Veitch et al., 2003). Dette kædes ofte sammen med dagslysets dynamiske variation i styrke, farve og retning, og den positive effekt det har på vores oplevelse og stemning. Canadiske undersøgelser viste, at det var en generel opfattelse, at udfra spørgsmålet om sundhed og velvære, burde dagslyset være hovedlyskilden (Veitch & Gifford, 1996; Veitch, Hine, & Gifford, 1993).

Udsynet har stor betydning for trivsel og velvære. Det er vigtigt at kunne se ud ad vinduet (udsyn) og at have noget rart at se på (en god udsigt). Tilstrækkeligt dagslys og et godt udsyn sikres ved, at hovedparten af de faste arbejdssteder er tæt ved vinduet, mens mere fleksible, kortvarige arbejdssteder (fx møderum, stillekontor, cafemiljø, touch down-områder) kan placeres i områder, hvor dagslysforekomsten ikke har afgørende betydning for vor sundhed og velvære.

Nordea

Nordea. Tilstrækkeligt dagslys og et godt udsyn sikres ved, at hovedparten af de faste arbejdssteder er tæt ved vinduet. Foto: Steen Traberg-Borup

For at vi kan værdsætte dagslys og sollys i vore bygninger, skal det kontrolleres ved hjælp af en solafskærmning. Ved valg af solafskærmning skal der primært tages hensyn til en reduktion af varmebelastningen og konsekvenserne for udsyn, dagslysforhold og synsbetingelser. En fast afskærmning reducerer dagslysadgangen permanent og hindrer i mange tilfælde udsynet. En bevægelig afskærmning, der kun er i brug, når der er behov for det, er derfor at foretrække. Christoffersen et al. viste, at flere personer accepterer sollys i kontoret bedre om vinteren end om sommeren, hvilket kan skyldes den positive psykologiske virkning, som sollys giver, specielt i et relativt mørkt klima som det danske. Jo større glasareal der indgår i facaden, jo større bliver kravet til solafskærmningens effektivitet. Det betyder, at en ren glasfacade altid bør have en udvendigt placeret solafskærmning.

Vælges en rudetype med lav soltransmittans kan dagslystilgangen blive reduceret betydeligt hele året rundt. En pilotundersøgelse på SBi viste, at de solafskærmende ruder fik en ringere bedømmelse end ruder med blot en energibelægning. Fx farvede den ene af de solafskærmende ruder dagslyset i en sådan grad, at det var både ubehageligt og uacceptabelt (Dubois & Johnsen, 2003). Ud fra lysets biologiske effekt bør ruder, som transmitterer en væsentlig del af det blå bølgelængdeområdet vælges, frem for ruder der reducerer denne del af spektret.

Dagslyset bør i størst mulig udstrækning dække det daglige belysningsbehov, og den kunstige belysning skal tilrettelægges således, at det skabes der rette betingelser i de perioder, hvor dagslyset ikke er tilstrækkeligt. Kommende udfordring kan derfor være, at der opstår et større behov for et mere fleksibelt belysningsmiljø, som både tilgodeser skiftende arbejdsopgaver og individuelle ønsker og behov. Om resultatet bliver væsentligt højere belysningsniveauer end de niveauer, der normalt anvendes i Danmark, er endnu meget usikkert. Men en bevidst energieffektiv belysningsplanlægning kan opfylde kravene til god belysningskvalitet.

Det skal samtidig understreges, at det lys, som har betydning for vor døgnrytme (kortbølget blåt lys), er forskellig fra det lys, som har betydning for vor synsfunktion (mellembølget gul-grønt lys). Vælges en lyskilde svarende til dagslyset, er den fx ikke velegnet til aftenbelysning. Desuden viser forskningen, at der ikke findes entydigt bevis for at lysstofrør med en spektralfordeling svarende til dagslyset er bedre eller dårligere end almindelige anvendte lysstofrør (Veitch & McColl, 2001; McColl & Veitch, 2001).

Indtil nu har forskningen vist, at vi har fået betydelig indsigt i hvordan lyseksponeringens intensitet, tid, varighed, spekter og fordeling påvirker mennesket adfærdsmæssig og fysiologisk, men vi kan ikke beskrive helt præcist, hvilke forhold eller kombinationer af forhold som vil lede til ’optimal’ sundhed og velvære. Vi bør derfor være forsigtige med at ændre dagens myndighedskrav, men samtidig er det vigtigt, at der igangsættes national forskning på området for at afdække hvilke konsekvenser det vil medføre at integrere energibesparelser med belysningskvalitet, sundhed og velvære.

Forfatter: Jens Christoffersen er Civilingeniør, ph.d. og seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, Afdelingen for Sundhed og Komfort.

Referencer

Berson, D.M., Dunn, F.A. & Motoharu, T. (2002). Phototransduction by retinal ganglion cells that set the circadion clock. Science 2002; 295:1070-73.

Bommel, WJM van, Beld, GJ van den. (2004). Lighting for work: a reveiw of visual and biological effects. Lighting Research and Technology 2004; 36,4: 255-269.

Brainard, G. (2002). Photoreception for Regulation of Melatonin. The Fifth International LRO Lighting Research Symposium – Light and Human Health, November 3-5, 2002. Report No. 1009370. The Electric Power Research Institute, Palo Alto, CA March, 2004.

Christoffersen, J., Petersen, E., Johnsen, K., Valbjørn, O. & Hygge, S. (1999). Vinduer og dagslys – en feltundersøgelse i kontorbygninger (SBi - rapport 318). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.

CIE (2004). Ocular Lighting Effects on Human Physiology and Behaviour. CIE Publication 158.

DS 700. (1997). Kunstig belysning i arbejdslokaler, 5. udgave, Dansk Standardiseringsråd.

Dubois, M-C., Johnsen, K. (2003) Impact of coated windows on visual perception, A pilot study in scale models. By og Byg Dokumentation 044. Statens Byggeforskningsinstitut, Hørsholm

Glickman, G., Hanifin, J. P., Rollag, M. D., Wang, J., Cooper, H., Brainard, G. (2003). Inferior retinal light exposure is more effective than superior retinal exposure in suppressing melatonin in humans. J. Biol. Rhythms 2003; 18: 71-79.

Keiding, L., Gunnarsen, L., Rosdal, N., Machon, M., Møller, R., Valbjørn, O. (2003). Environmental factors of everyday life in Denmark – with special focus housing environments. Edited by Keiding, L. (In Danish with summary in English). National Institute of Public Health, Copenhagen

LRC (2003). The Benefits of Daylight. (http://www.lrc.rpi.edu/programs/daylightdividends/)

McColl, S. L. & Veitch, J. A. (2001). Full-spectrum fluorescent lighting: a review of its effects on physiology and health; Psychological Medicine, v. 31, no. 6. August 2001, pp. 949-964.

Miller, N., McGowan, T. (2004). How will light and health research affect electric lighting and lighting design?. Proceedings of the CIE Symposium '04 Light and Health: non-visual effects. CIE x027:2004.

Starby, L. (2003). En bok om belysning. Ljuskultur, Sverige.

Stevens, R. (2002) Epidemiological Evidence Indicating Light Exposure is Linked to Human Cancer Development. The Fifth International LRO Lighting Research Symposium – Light and Human Health, November 3-5, 2002. Report No. 1009370. The Electric Power Research Institute, Palo Alto, CA March, 2004.

Veitch, J. A. & McColl, S. L. (2001). A Critical examination of perceptual and cognitive effects atributed to full-spectrum fluorescent lighting, Ergonomics, v. 44, no. 3, Feb. 2001, pp. 255-279

Veitch, J.A., Charles, K.E., Newsham, G.R., Marquardt, C.J.G. & Geerts, J. (2003). Environmental Satisfaction in Open-Plan Environments: 5. Workstation and Physical Condition Effects. IRC Research Report RR-154. Institute for Research in Construction. National Research Council Canada, Ottawa, ONT, K1A 0R6, Canada.

Tilbage til: Lys og sundhed

Forskere

Jens Christoffersen

Sidst opdateret 17. februar 2006