Emnenavigation
Statens Byggeforskningsinstitut
Dr. Neergaards Vej 15
DK - 2970 Hørsholm
T +45 45 86 55 33
F +45 45 86 75 35
EAN 5798000019034
CVR 29102384
sbi@sbi.dk
Igangværende forskningsprojekt

Dagslysdirigerende glaslameller

For at reducere el-forbruget til køling og ventilation i bygninger med glasfacader er det
nødvendigt at anvende effektive solafskærmninger. Samtidig er der dels behov for at optimere
udnyttelsen af dagslyset for at opfylde de skærpede krav om en dagslysfaktor på minimum  2 % på
arbejdspladser og dels for at reducere el-forbruget til kunstig belysning. I bygninger med stor
rumdybde i forhold til vinduesarealet er der ofte rigeligt dagslys tæt på vinduerne og for lidt bagest i rummet. Derfor er der behov for at udvikle nye effektive solafskærmninger, som kan skærme for direkte solstråling i de vinduesnære omgivelser og som samtidig kan dirigere en del af sollyset længere ind i lokalet.

Projektets formål er at kortlægge energibesparelsespotentialet og dagslysforholdene for nye typer fleksible solafskærmninger bestående af glaslameller med solafskærmende belægninger med stor reflektans, som kan afskærme for direkte solstråling og samtidig dirigere en del af dagslyset længere ind i lokalet, hvor der er mest brug for det.

Projektet vil resultere i en ny type solafskærmning, som både løser problemet med overtemperaturer pga. for stort solindfald og samtidig optimerer udnyttelsen af dagslyset så energiforbrug til belysning minimeres. Det nye solafskærmningskoncept, som vil kunne bruges i både nybyggeri og eksisterende bygninger, vil således kunne medføre betydelige besparelser i el-forbrug til køling, ventilation og kunstig belysning. En sidegevinst ved solafskærmningen er, at den vil kunne reducere varmetabet fra facaden om vinteren og løse problemet med udvendig kondens på energiruder. Solafskærmningskonceptet vil kunne bruges direkte i solafskærmningsbranchen til produktion eller videreudvikling.

Målgruppe

Projekterende ingeniører og arkitekter, belysningsingeniører, fabrikanter af solafskærmnings- og galsfacadersystemer, bygherrer.

Projektledere

Steen Traberg-Borup, DTU.BYG

Samarbejdspartnere

BYG DTU, Scanglas A/S, HS Hansen Facader, Blendex A/S

Rekvirent

Tilskud fra ELFOR, PSO F&U 2006

Projektet er organisatorisk placeret i Energi og miljø

Kontakt Steen Traberg-Borup
Lagt på nettet 16/11 2006
Siden er senest redigeret 22/05 2008 af Hanne Brix