Dagslyset kan udnyttes bedre

Ved at etablere såkaldte dagslyssystemer, i form af for eksempel lyshylder og persienner med reflekterende, spejlende overflader, kan man opnå en bedre fordeling af dagslyset i rummet - og derved reducere behovet for elektrisk lys.

Lovkrav om begrænsning af energiforbrug til belysning
En af målsætningerne i den danske energihandlingsplan er at begrænse
el-forbruget - blandt andet til belysning. I den forbindelse har Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) foretaget forsøg, der kan give projekterende og producenter en rettesnor for, hvordan dagslyset kan udnyttes bedre gennem dagslys-, solafskærmnings- og lysstyringssystemer.
De første forsøgsresultater for nogle simple dagslyssystemer og styring af den kunstige belysning er beskrevet i SBI-rapport 276: "Dagslysudnyttelse: Sidelysteknik og lysstyring".

Bedre lysfordeling - øget komfort
Ethvert dagslyssystem vil reducere lysmængden fra den overskyede himmel gennem vinduet i forhold til et vindue uden dagslyssystem.
Forsøgene viser imidlertid også, at hvide eller blanke systemer med den rette udformning og placering kan udligne store, generende lysforskelle, der til tider kan opstå i området mellem vinduet og længst bag i rummet. En subjektiv bedømmelse viste således, at selv om der var mindre lys i rummet end i et tilsvarende rum uden dagslyssystem, blev det første rum vurderet som mere behageligt at opholde sig i - og der var ikke behov for at tænde lyset.
Specielt for systemer med blanke overflader er det vigtigt, at de spejlende overflader er udformet sådan, at lyset kun reflekteres i de ønskede retninger. Hvis dette ikke er tilfældet kan systemerne medvirke til, at personerne i
rummet bliver voldsomt generet af blænding.

Bygningens udformning spiller en rolle for udnyttelse af dagslyset
Også arkitekturen har indflydelse på, om dagslyset udnyttes optimalt. Facaden må således ikke skygge for himmellyset. En lyshylde skal kunne "se" så meget af himlen som muligt, og helst områder omkring zenit, det vil sige lodret over lyshylden, da der her udsendes tre gange så meget lys som fra himlen i horisonten.

El-besparelse afhænger af lysreguleringen
En afgørende betingelse for, at der sker en reduktion af el-forbruget til belysning er, at den kunstige belysning styres efter dagslysforholdene, og at dagslyssystemet kan fjernes, når der ikke er brug for det.
Et system, der er opbygget som en bevægelig afskærmning, der både kan fungere som solafskærmning og udjævne store luminansforskelle, vil være den mest ideelle løsning for danske klimaforhold.
Placeringen af føleren til styring af den kunstige belysning er samtidig afgørende for, at reguleringen sker på en tilfredsstillende måde for brugerne.

Dagslyslaboratorium på SBI
I de senere år er man blevet mere opmærksom på lysets betydning for at opnå et tilfredsstillende indeklima. Derfor har SBI styrket forskningen på området "Dagslys i bygninger" med det formål at fremme en mere dagslysbevidst bygningsprojektering, hvor de anvendte vinduesløsninger og dagslysstrategier tilfredsstiller brugernes behov.
Forskningsfeltet styrkes yderligere ved, at SBI den 24. marts 1998 indvier et nyt dagslyslaboratorium, hvor der bliver mulighed for at afprøve forskellige vinduesudformninger, dagslyssystemer og samspillet mellem dagslys og kunstig belysning - med blandt andet brugervurderinger med forsøgspersoner.

Dagslysudnyttelse: Sidelysteknik og lysstyring. Målinger i forsøgslokaler. SBI-rapport 276. Jens Christoffersen og Erwin Petersen. Statens Byggeforskningsinstitut. 1997. 98 sider. Kr. 200,00 inkl. moms.

Bogen kan bestilles i boghandelen eller købes direkte hos Byggecentrum Boghandel, tlf. 70 12 06 00 eller fax 70 12 08 00.

Dagslyssystemer kan for eksempel være lyshylder, der er monteret på vinduet, eller persienner foran vinduet. Illustrationen viser principskitser af de to typer systemer.
Illustration fra SBI-rapport 276: "Dagslysudnyttelse: Sidelysteknik og lysstyring".

TIL REDAKTIONEN:

Yderligere oplysninger kan fås hos civilingeniør, ph.d. Jens Christoffersen eller civilingeniør ph.d., seniorforsker Erwin Petersen. Afdelingen for Energi og Indeklima, Statens Byggeforskningsinstitut.