Dagslys bliver overset

Gennemgang af syv bygninger af høj arkitektonisk kvalitet peger på en række enkle løsninger, som kan inspirere arkitekter til at udnytte dagslyset bedre

Der er tit for meget. Oftere for lidt. Danske arkitekter og ingeniører er nemlig ikke gode nok til at udnytte dagslyset i kontor- og institutionsbyggeri. Derfor har mange bygninger problemer med blænding i den forreste del af kontoret og dunkelhed i den bagerste. Mere opmærksomhed på design af gode dagslysløsninger vil kunne skabe arkitektur, der på én gang vil være mere funktionel og mere æstetisk tilfredsstillende. Og som tilmed vil spare på energien.

By og Byg har gennemført en undersøgelse af dagslysforholdene i syv nyere danske kontor- og institutionsbyggerier. De er alle alment anerkendte eksempler på høj arkitektonisk kvalitet. Undersøgelsens formål er at demonstrere, hvordan der ud fra en helhedsbetragtning kan opnås gode dagslysforhold, som samtidig giver mulighed for at reducere energiforbruget.

"Vores hovedkonklusion er, at man kan opnå gode dagslysforhold i en bygning uden at gå på kompromis med andre krav til god arkitektur. Man kan endda sige, at gode dagslysløsninger er en forudsætning for at skabe god arkitektur, både æstetisk og funktionelt," siger Jens Christoffersen, der er en af forskerne bag rapporten.

For meget lys – og for lidt

At undgå direkte sollys og blænding forrest i rummene er et generelt problem, som er behandlet på meget forskellig vis i de syv byggerier. Tagudhæng og beplantning kan danne en attraktiv afskærmning mod sollyset, men brugt forkert skaber det problemer med dunkelhed og behov for elektrisk lys længere inde i kontorerne. Forskernes erfaring er, at afskærmning bør kunne reguleres efter dagslysforholdene og blandt andet skal kunne fjernes, når himlen er overskyet.

Store atrier, som forbinder traditionelle bygningskroppe, repræsenterer en særlig udfordring, fordi de både kan give generende lysindfald og blænding, samtidig med at de kan tage lys fra rum i de tilstødende bygninger. Man kan imødegå disse problemer på flere måder fx ved hensigtsmæssig proportionering, afskærmninger, overflader med hensigtsmæssige farver samt vinduesarealer af varierende størrelser i de tilstødende bygninger.

Et særligt problem er generende reflekser i computerskærme. I ingen af de syv byggerier har man formået at undgå eller modvirke disse gener på en overbevisende måde.

Mens direkte sollys og blænding er et problem forrest i mange rum, er for lidt dagslys et hyppigt problem bagerst. Det er et problem, som påkalder sig særlig opmærksomhed i en tid, hvor storrumskulturen vinder frem i det nye kontorbyggeri. Undersøgelsen peger på gode løsninger i form af højtsiddende lysåbninger over udsigtsvinduer, højtsiddende glasbånd i vægge mod belyste naborum samt ovenlys langs dybe rums bagvæg. Lyse farver kan også være med til at afhjælpe problemet.

"Når man projekterer, bør man tage den ekstra omkostning, det kan være at lave kvalitetslys, både dagslys og kunstlys. Der er betydelige energibesparelser at hente ved at projektere bygninger med et tilstrækkeligt og funktionelt dagslys, som gør kunstig belysning overflødig en stor del af året. Samtidig er der meget at vinde ved at skabe gode synsbetingelser, der fremmer medarbejdernes komfort og tilfredshed ", siger Jens Christoffersen.

By og Byg har udgivet en rigt illustreret rapport om undersøgelsen af de syv bygninger By og Byg Resultater 013: Arkitektur, energi og dagslys – Undersøgelse af syv bygninger.

Til redaktionen: Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til seniorforsker Jens Christoffersen, By og Byg.

De viste illustrationer kan til fri afbenyttelse hentes i høj opløsning (ligger i selvudpakkende filer) ved at klikke på billederne.

Illustration A:

2,0 MB
Hovedbiblioteket i Gentofte, udlånssalen. Dagslyset kommer ind gennem ni ovenlyskupler midt i rummet og gennem et vertikalt lanternebånd langs randen af salens centralrum. Lyset er meget ensartet, og tilstrækkeligt for de fleste funktioner. Fx har alle reoler tilstrækkeligt dagslys, også på nederste hylde. (fotograf: Morten Kjærgaard).

Illustration B:

2,42 MB
Hovedindgangen til Zoologisk Have, foyeren. For medarbejderne er lysforholdene særdeles problematiske. Skranken er anbragt bagerst i foyeren, hvor der er for lidt lys. Ydermere er der voldsom kontrastblænding fra glasfacaderne. (fotograf: Morten Kjærgaard).

Illustration C:

2,33 MB
E. Pihl & Søn A/S, kontor på 1. sal mod sydøst. Der er et godt dagslys, også bagerst i kontorerne, og man får en fornemmelse af at befinde sig i hele bygningens diffuse, reflekterende dagslysmiljø, snarere end i et enkelt kontorrum. (fotograf: Morten Kjærgaard).

Illustration D:

982 KB
Lærkehuset i Forskningscentret ved Hørsholm, kontor i stueetagen mod vest. Vinduerne sidder lavt og lyset når ikke langt ind i kontorerne, som er dystre længst inde. (fotograf: Morten Kjærgaard).