Fortsat masser af farer i indeklimaet

På trods af at det i mange år har været kendt at dårligt indeklima kan gøre os syge, er der fortsat masser af farer i indeklimaet. Dårligt indeklima øger risikoen for at vi får kræft, hjertekarsygdomme, infektionssygdomme og allergiske reaktioner samt en række mindre alvorlige symptomer som f.eks. hovedpine og luftvejs- og øjenirritationer. Dertil kommer at dårligt indeklima er generende og forringer vores komfort og trivsel i det hele taget, hvilket f.eks. kan måles som nedsat produktivitet i virksomheder og nedsat læringsevne i skoler.

Det fremgår af en ny, omfattende gennemgang af status og perspektiver på indeklimaområdet, udarbejdet for Miljøstyrelsen af en tværfaglig forskergruppe under ledelse af seniorforsker Lars Gunnarsen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).

Et af de alvorlige problemer, som man er blevet mere opmærksom på de senere år, er de partikler der omgiver os hvad enten vi er inden eller uden døre. Tidligere undersøgelser har vist at partikler der stammer fra udendørs forureningskilder, koster 3.400 ekstra dødsfald om året. Hertil kommer et ukendt antal dødsfald som følge af partikler fra indendørs forureningskilder. Begge typer partikler findes i indeklimaet, og dødstallet ville formentlig være langt lavere hvis man kunne begrænse partikelforureningen inden døre, hvor vi danskere opholder os 80-90 pct. af tiden.

Partiklerne er blot én blandt mange af de farer som vi udsættes for i indeklimaet. Forskernes gennemgang af den aktuelle viden om indeklimaets betydning for befolkningens sundhed og komfort udpeger også en række andre områder som vi bør tage mere alvorligt. Det gælder både privatpersoner, virksomheder og myndigheder.

Alle kan gøre noget

Først og fremmest kan vi hver især begrænse den indendørs forurening, særligt fra tobaksrygning, men også fra stearinlys og brændeovne. Og vi kan lufte bedre ud og undgå for høj luftfugtighed, bl.a. fra tørring af vasketøj.

I byggebranchen kan man være mere omhyggelig med at undgå at byggematerialer ligger og bliver fugtige på byggepladsen, for det kan give skimmelsvampe i det færdige byggeri. Byggebranchen kan også begrænse den indendørs brug af materialer med sundhedsfarlige stoffer, f.eks. ftalater, formaldehyd og fungicider. Og bygningsejerne kan sørge for ordentlig vedligeholdelse, både for at undgå fugtskader der giver indeklimaproblemer, og for at sikre at ventilationsanlæg fungerer som de skal.

Endelig kan myndighederne gøre noget, f.eks. i forhold til den radioaktive luftart radon, som fra undergrunden siver ind gennem revner og sprækker i gulvet og hvert år medfører at ca. 250 dør af lungekræft. Her skal der ifølge forskerne følges op på om nybyggeri er lufttæt mod undergrunden, sådan som reglerne kræver det. Måske vil det så vise sig at der er brug for at få udviklet nogle anbefalelsesværdige byggetekniske løsninger som kan sikre lufttætheden.

Forskernes gennemgang viser at partikelforureningen desværre langt fra er det eneste område hvor man ved for lidt om indeklimaet. Der mangler helt generelt viden om de påvirkninger vi udsættes for fra boligers indeklima:

"Jeg mener at man i vidt omfang har overset de risici der knytter sig til indeklimaet i boliger. Det virker paradoksalt at vi opholder os over halvdelen af livet i boligen, samtidig med at man kun ved meget lidt om hvordan netop boligens indeklima påvirker os. Modsat indeklimaet på arbejdspladser og institutioner, der er relativt bedre undersøgt", siger seniorforsker Lars Gunnarsen.

Rapporten om 'Status og perspektiver på indeklimaområdet' er en del af opfølgningen på regeringens strategi for miljø og sundhed, hvori indeklima er udpeget som et indsatsområde. Rapporten er finansieret af Miljøstyrelsen.

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Lars Gunnarsen