Uddrag af anvisningen 'Indeklimahåndbogen'

På denne side:
Forord
Anvisningens indhold

Pressemeddelelse:
Det kræver tværfaglige løsninger at forebygge dårligt indeklima (28.02.2000)

Forord

Indeklimaets kvalitet har stor betydning, fordi vi tilbringer størstedelen af livet inden døre, i boligen og på arbejdet.

De mange påvirkninger fra støv, gasser, støj, varme, kulde og belysning virker forskelligt på mennesker alt efter deres følsomhed. For at flest muligt skal befinde sig godt, er det vigtigt at planlægge og bygge bygninger, der tager hensyn til disse påvirkninger.

På baggrund af erfaringer, og i et vist omfang også på baggrund af videnskabelige undersøgelser, bygges der i dag bygninger, der tilgodeser indeklimaet i et rimeligt omfang. Ofte er det brugen af bygningerne, der gør opholdet usundt eller ubehageligt. Det er derfor vigtigt at tage hensyn til de funktioner, som bygningerne skal rumme. Bygningerne skal kunne imødekomme en varieret brug og kunne modstå mindre bruger- og driftsfejl.

I "Indeklimahåndbogen" er der samlet veldokumenterede erfaringer og videnskabeligt underbygget viden til anvendelse i det daglige planlægnings- og projekteringsarbejde. På nogle områder er håndbogen mere detaljeret end på andre dels på grund af forskellen i videnniveau, dels fordi visse områder influerer mere end andre på indeklimaet. Bogen er ikke en facitliste. Der overlades mange valg til læserne, fx hvilket kvalitetsniveau der bør være for de enkelte områder. De projekterende skal jo også tage andre hensyn, fx til energiforbrug og økologi. Det vil dog ofte vise sig, at hvis der anlægges en totalbetragtning, trækker disse hensyn i samme retning som hensynet til indeklimaet.

Bogen er primært rettet til projekterende og udførende i byggebranchen, bygherrerådgivere, producenter af byggematerialer og installationsmateriel samt driftsansvarlige for større byggerier. Men bogen vil også være af interesse og til inspiration for bygherrer, bygningsmyndigheder, arbejdstilsyn og personer, der deltager i planlægning af byggerier, fx sikkerhedsorganisationer, bedriftssundhedstjenester og embedslæger.
Indeklimahåndbogen skal ses som et tværfagligt supplement til fagspecifikke lærebøger og håndbøger om planlægning, projektering, udførelse og drift af bygninger. Samtidig forventes den at være et grundlag for, at de involverede parter i en bygge- eller renoveringsproces kan tage de rigtige beslutninger med hensyn til indeklimaet.

Der er lagt vægt på, at den nuværende viden, om de forhold der har betydning for at få sunde og gode bygninger, overvejes og anvendes gennem hele byggeprocessen og i bygningernes levetid. Håndbogen er skrevet med henblik på indeklimaet i kontorer, undervisningsbygninger, institutioner og boliger. Langt de fleste bygningsmæssige påvirkninger og kravene til dem er ens for disse bygningskategorier, men i nogle tilfælde er der fremhævet forhold, der er specielle for kategorierne, ofte fordi de bruges forskelligt.
Det er By- og Boligministeriet, Arbejdstilsynet, Miljøstyrelsen samt andre myndigheder, der dels stiller kravene, dels formulerer vejledende værdier til indeklimaet. Disse krav og vejledende værdier ændres fra tid til anden. Det er derfor den projekterendes ansvar at holde sig orienteret om ændringer, der måtte være sket siden redaktionens slutning, juni 1999.

En samlet liste over myndighedskravenes referencer er angivet i kapitlet "Myndighederne og indeklimaet", men hvert kapitel indeholder lister over litteratur, hvortil der henvises i kapitlet samt litteratur, der uddyber emnet.

Bogen indeholder 34 kapitler, der kan læses uafhængigt af hinanden, idet der dog er henvisninger til andre kapitler.

I teksten er der anvendt fagudtryk, som er karakteristiske for de forskellige fagdiscipliner, der forekommer i håndbogen. Dette er gjort i håb om, at være med til at fremme forståelsen og kommunikationen mellem faggrupperne.

Arbejdet med Indeklimahåndbogen kom i gang på baggrund af et initiativ fra COWI A/S, som fandt, at der var behov for at samle den viden, som har betydning for at opnå et godt indeklima ved projektering af nye bygninger.

Håndbogen er udarbejdet af COWI A/S og Statens Byggeforskningsinstitut med støtte fra COWIfonden og fra By- og Boligministeriet under j.nr. B4-1256-7.

En følgegruppe på 17 personer har bistået med råd og kritik. Følgegruppen bestod af repræsentanter for myndigheder, forskningsinstitutioner, bygherrer, projekterende, udførende arkitekter og ingeniører samt driftspersonale og brugerorganisationer.

20 forfattere har medvirket ved udarbejdelsen af håndbogens kapitler og har deltaget i en faglig kritik af indholdet. Disse forfattere takkes hermed for deres bidrag, der har indebåret en betragtelig medfinansiering af projektet.

SBI takker alle, der har bidraget til håndbogen.

Denne reviderede udgave af Indeklimahåndbogen indeholder forbedringer, opdatering og uddybning af allerede behandlede emner, nye litteraturhenvisninger samt tilføjelse af en checkliste for den gode bygning i kapitel 1.

Forfatterliste med angivelse af de områder, forfatterne primært har bidraget til:

• Bo Andersen, civilingeniør, Arkitektskolen, København: Planlægning, termisk klima og ventilation
• Finn Gamél Christensen, akademiingeniør, HD, Arbejdstilsynet: Myndighedskrav
• Vibeke Clausen, civilingeniør, Lysteknisk Selskab: Belysning og dagslys
• Jørn Dinesen, civilingeniør, Statens Byggeforskningsinstitut: Drift af bygninger og ventilationsanlæg
• Lars Gunnarsen, civilingeniør, ph.d., Statens Byggeforskningsinstitut: Luftkvalitet
  Søren Harboe, akademiingeniør, COWI A/S: Installationer
• Andreas Hauch, civilingeniør, NCC Danmark A/S: Bygningers udførelse
• John Høwisch, arkitekt maa, Arkitektfirmaet John Høwisch ApS (Død 1997): Bygningsdele og -konstruktioner samt renovering
• Jan Hansen, akademiingeniør, COWI A/S: Rengøring og terrænforhold
• Torben Bruun Hansen, akademiingeniør, COWI A/S: Luftforurening
• Kjeld Johnsen, civilingeniør, Statens Byggeforskningsinstitut: Varmebalanceberegninger
• Susse Laustsen, arkitekt maa, COWI A/S: Planlægning, bygningers udformning og rumkategorier
• Ove Nielsen, civilingeniør, By- og Boligministeriet: Myndighedskrav og grundforurening
• Peter A. Nielsen, akademiingeniør, Statens Byggeforskningsinstitut: Materialer, konstruktioner og rengøring
• Poul Erik Pedersen, civilingeniør, DELTA Lys & Optik: Belysning og dagslys
• Jens Holger Rindel, docent, ph.d., Institut for Akustisk Teknologi, Danmarks Tekniske Universitet: Lydisolation og ekstern støj
• Henrik Schmidt, Arkitekt maa: Bygningers udformning
• Anne-Lise Schjønning, udviklingschef, ISS Servicesystem A/S: Rengøring
• Ole Stampe, civilingeniør: Lyd og støj
• Ole Valbjørn, civilingeniør, Statens Byggeforskningsinsitut: Indeklimapåvirkningers betydning og ventilationsforhold

Redaktionskomite (*Hovedredaktører):

• Susse Laustsen*
• Ove Nielsen
• Peter A. Nielsen
• Ole Valbjørn*
• John Høwisch (død 1997)

Anvisningens indhold

Del 1: Indeklimaet

• Det gode indeklima og den gode bygning
• Checkliste for det gode indeklima
• Indeklimaproblemer
• Indeklimaets risikofaktorer
• Litteratur

Del 2: Krav og vejledning

• Myndighederne og indeklimaet:
• Myndighedskrav, vejledende værdier og projekteringsværdier: Lyd og vibrationer, lys og belysning, termisk klima, luftbårne forureninger, statisk elektricitet, ventilation, rengøring

Del 3: Planlægning, projektering, udførelse og drift

• Planlægningsprocessen
• Udførelse: Fremstilling på fabrik eller produktion på stedet
• Aflevering, ibrugtagning og drift
• Renovering: Myndighedskrav og tilstandsvurdering
• Metode til kortlægning af indeklimaproblemer

Del 4: Projekteringsværktøjer

• Beregning af termisk indeklima: Døgnmiddeltemperaturen, maksimaltemperatur og lokale termiske forhold
• Lydberegning: Bygninger, ventilationsanlæg og vandinstallationer
• Belysnings- og dagslysberegninger: Håndberegningsmetoder og edb-beregninger
• Ventilation og luftkvalitet: Myndighedskrav, fastlæggelse af ventilationsbehovet, bedømmelse af luftkvalitet, beregning af indendørs forureningskoncentration og ikke-stationære tilstande
• Vurdering af materialers betydning: Materialers indflydelse, indeklimamærkning, checkliste

Del 5: Det ydre miljøs betydning

• Grundforurening, terrænudformning og afvanding
• Luftforurening: Grænseværdier og acceptable koncentrationer i udeluften
• Ekstern støj: Myndighedskrav, kilder til kortlægning af støj, lydisolerede vinduer, facader og udeluftventiler, støjvolde, støjskærme og beplantning
• Bygningen i terrænet: Bygningens placering og orientering, beplantning og belægning, indgangsparti, checkliste

Del 6: Funktionskrav til og udformning af bygninger

• Bygningens udformning, bygningsdybder og rumstørrelser
• Bygningskategorier og funktionskrav: Boliger, undervisningsbygninger, børneinstitutioner, kontorbygninger
• Rumkategorier og indeklimakrav: Myndighedskrav, køkkener, kantiner, bade- og toiletrum, faglokaler i skoler, fotokopi- og printerrum, edb-rum, teknikrum, møderum og rygerum

Del 7: Bygningsdele og byggevarer

• Ydervægge - SfB (21): Myndighedskrav, tung ydervæg, let ydervæg, åbninger i ydervæggen, checkliste
• Indervægge og indvendige vægoverflader - SfB (22) og (42): Myndighedskrav, beton, tegl, letbeton, gipspladevægge, checkliste
• Trapper - SfB (24): Myndighedskrav, funktionelle krav, checkliste
• Tag - SfB (27): Myndighedskrav, tagbeklædning, ovenlys, udførelse og drift , checkliste
• Vinduer og solafskærmning - SfB (31) og (37): Myndighedskrav, vinduer, solafskærmning, checkliste
• Lofter og deres overflader - SfB (35) og (45): Myndighedskrav, lofttyper, ubehandlet dæk, beklædt dæk, forsænket loft, udførelse, drift, checkliste
• Gulvbelægninger - SfB (43): Myndighedskrav, gulvbelægningers egenskaber, checkliste
• Varme- og køleanlæg - SfB (56) og (55): Myndighedskrav, varmeanlæg, køleanlæg, checkliste
• Ildsteder - SfB (56): Myndighedskrav, ildsteders betydning, drift, checkliste
• Ventilationssystemer og -anlæg - SfB (57): Myndighedskrav, ventilationssystemer, lufttilførsel, udsugningsåbningers betydning for ventilationens effektivitet, luftbehandling og komponenter, regulering og driftsstrategi, anbefalinger til udførelsen, drift, checkliste
• Andre installationer - SfB (58) og (59): Myndighedskrav. centralstøvsugeranlæg, elevatorer, rulletrapper, brandslukningsanlæg og varmtvandsanlæg
• Belysning - SfB (63): Myndighedskrav, belysningsanlæg, belysningsformer, lyskilder og armaturer, drift, checkliste
• Inventar - SfB (79): Myndighedskrav, materialer, udformning og indretning, checkliste
• Spartel- og fugemasser, lim, maling og lak: Myndighedskrav, checkliste

Tilbage til 'Indeklimahåndbogen'