Indeklimasymptomer kan skyldes skimmelsvampe i støv

En ny stor undersøgelse af elever og lærere i danske skoler har for første gang dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem skimmelsvampe i støv og forekomsten af øjenirritation, luftvejsirritation, hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær.

13 danske forskningsinstitutioner og seks private virksomheder har netop afsluttet et stort, tværfagligt forskningsprogram om skimmelsvampe i bygninger. Forskningsprogrammet har givet vigtig ny viden om skimmelsvampenes livsbetingelser i bygninger og deres virkninger på mennesker.

Det er nu for første gang dokumenteret, at der er en selvstændig sammenhæng mellem skimmelsvampe i gulvstøv og indeklimasymptomer i form af øjenirritation, luftvejsirritation, hovedpine, svimmelhed og koncentrationsproblemer – også hos personer, der ikke lider af allergi overfor skimmelsvampe. Jo større forekomst af skimmelsvampe i støvet, des større var hyppigheden af indeklimasymptomer hos elever og lærere i de danske skoler, som indgik i undersøgelsen.

Skimmelsvampe var dog kun én af de faktorer, som havde sammenhæng med de nævnte indeklimasymptomer. Psykosociale problemer, nylige luftvejsinfektioner, eller det at have astma eller høfeber, havde typisk en stærkere sammenhæng med indeklimasymptomerne end skimmelsvampe i gulvstøvet.

Allergikere er særligt udsatte

Undersøgelsen viser desuden, at der hos personer med astma eller høfeber er en stærkere sammenhæng mellem udsættelse for skimmelsvampe og indeklimasymptomer, end der er hos ikke-allergikere. Og det gælder selvom astma/høfeber-gruppen ikke lider af allergi specielt overfor skimmelsvampe.

Cirka hver fjerde af eleverne i 8. og 9. klasse, som deltog i undersøgelsen, havde høfeber og cirka hver ottende havde astma. Det er altså relativt mange, der tilhører den følsomme gruppe, som er særligt udsatte for at få gener af skimmelsvampe.

De generende skimmelsvampe er i støvet

Et andet vigtigt resultat fra forskningsprogrammet er, at mennesker først og fremmest får gener af skimmelsvampe fra støv, som indeholder sporer eller andre tørre svampedele. Forekomsten af støvbårne skimmelsvampe havde som tidligere nævnt sammenhæng med de omtalte indeklimasymptomer, mens forskningsprogrammet ikke har kunnet påvise, at skimmelvækst på vægge og i bygningskonstruktioner har sammenhæng med indeklimasymptomerne.

Skimmelvækst i bygninger kan imidlertid bidrage til støvets indhold af skimmelsvampe, og det er derfor vigtigt at forebygge vækst af skimmelsvampe på steder, hvor svampedelene efterfølgende kan frigives til støvet i opholdsrum. Skimmelsvampe kan imidlertid også tilføres indeklimaet udefra, fx under fodtøjet.

Et tværfagligt forskningsprogram

Helbredsdelen af forskningsprogrammet om skimmelsvampe har været ledet af lektor, ph.d. Torben Sigsgaard fra Institut for Miljø og Arbejdsmedicin på Århus Universitet og læge, ph.d. Harald Meyer fra Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital. Skimmelsvampeprojekterne har været ledet af seniorforsker, cand. scient. Suzanne Gravesen fra By og Byg, mens bygningsmålinger, støvopsamling og dyrkning fra støv har været styret af cand. scient. Helle Würtz fra Arbejdsmiljøinstituttet. Projekterne om bygningstekniske forhold var ledet af seniorforskerne Ole Valbjørn og Peter A. Nielsen fra By og Byg. By og Byg har stået for koordineringen af forskningsprogrammet, og overlæge, professor, dr. med. Finn Gyntelberg fra Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital har været programleder.

Man kan læse mere om forskningsprogrammets resultater her.

By og Byg har også udgivet rapporten 'By og Byg Resultater 020: Skimmelsvampe i bygninger'.

Til redaktionen:

Yderligere oplysninger om skimmelsvampeprogrammets helbredsmæssige resultater kan fås ved henvendelse til overlæge Finn Gyntelberg på telefon 35316060. Mens oplysninger om skimmelsvampe i bygninger kan fås ved henvendelse til Suzanne Gravesen.

Andre vigtige resultater fra skimmelsvampeprogrammet

• Der er ikke flere med indeklimasymptomer i de fugtige skoler
  Overraskende nok er der ikke fundet flere personer med indeklimasymptomer i de mest fugtige skoler. Undersøgelsen omfattede dog ikke de vandskadede skoler, som allerede var under eller stod lige foran renovering ved forskningsprogrammets start.

• Skimmelsvampe påvirker immunsystemet
  En laboratorieundersøgelse har vist, at skimmelsvampe kan påvirke menneskers immunsystem. Aktivering af immunsystemet kan netop medføre den type symptomer, som er set i undersøgelsen af skoleelever og lærere.

• Ikke flere med allergi i skoler med skimmelsvampe
  Undersøgelsen af skolebørn og lærere viste, at der ikke var flere som havde allergi på de skoler, hvor forekomsten af skimmelsvampe i gulvstøvet var høj.

• Mange skoler er fugtige
  Mange skoler – måske op til 50 pct. – har fugtskader. De fleste fugtskader ses i forbindelse med dårligt vedligeholdte tage. Det er ikke kun skoler med flade tage, der har problemer. Fugtskader ses lige så ofte i nedslidte tage med hældning.

• Træ og tapet er mest udsat for skimmelvækst
  Fugtskadede bygninger får ikke nødvendigvis skimmelsvampeproblemer. Det afhænger bl.a. af materialernes modstandsdygtighed. Træbaserede materialer og tapet har størst risiko for at få skimmelvækst, mens det kræver meget høj fugtighed (95 pct. relativ fugt eller mere), for at skimmelsvampe kan vokse på puds og beton.