Indeklimasyge fra skimmelsvampe skal bekæmpes ved at forebygge vandskader

De seneste års klager over indeklimasyge i offentlige skoler, børnehaver og kontorer har været mest udtalt de steder, hvor en vandskade har fået lov at udvikle sig, så der er opstået vækst af skimmelsvampe på mange kvadratmeter bygningsdele.

Der er tale om yderst ubehagelige symptomer, fx slimhindebesvær med kløende øjne og stoppet næse samt hovedpine og ekstrem træthed. I mange tilfælde har generne medført, at de ramte har måttet opgive deres arbejde.

Derfor iværksatte Bygge- og Boligstyrelsen i 1995 et 2-årigt tværfagligt forskningsprojekt, der dels skulle kortlægge konstruktioner og materialer med risiko for betydelig vækst af skimmelsvampe, dels skulle identificere og navngive organismer og stoffer på byggematerialer under svær og langvarig opfugtning.

Statens Byggeforskningsinstitut, der udfører projektet i samarbejde med faggrupper og specialister fra andre forskningsinstitutter samt virksomheder i byggebranchen, har nu udgivet en midtvejsrapport med de foreløbige resultater.

De undersøgelser, der behandles i midtvejsrapporten, SBI-meddelelse 115, Mikroorganismer i vandskadede bygninger, er endnu ikke tilendebragt. Men de foreløbige resultater er publiceret, fordi det anses for vigtigt, at de hurtigst muligt kan blive udnyttet i praksis af de bygningsansvarlige og byggebranchen.

Banale byggetekniske årsager

Det fremgår af publikationen, at forekomst af skimmelsvampe har meget enkle bygnings- og installationstekniske forklaringer og at det ikke er vanskeligt at forebygge sundhedsskadelig vækst af skimmelsvampe.

Forekomster af helbredstruende skimmelsvampe skyldes ofte vandskader som følge af mangelfuld vedligeholdelse af tagkonstruktioner, lækkende installationer eller optrængning af grundfugt. Konstruktioner som flade tage, manglende tagudhæng, skjulte rørføringer og beklædte skillevægge fremmer risikoen for vandskade og dermed mikrobiel vækst. Andre medvirkende årsager er utilstrækkelige omfangsdræn og forkert udført renovering.

I publikationen anføres, at der skal være store forekomster af skimmelsvampe for at give symptomer og lang tids opfugtning til at give gode vækstbetingelser for skimmelsvampe. For den mest undersøgte type af skimmelsvampe forudsættes en udbredt vækst ofte måneders eller års kraftig opfugtning.

Pioner-arbejde

Blandt de hidtidige projektresultater, i SBI-meddelelse 115 kan nævnes, at

• der er udviklet en metode, der kan anvendes som standard til belysning af forskellige faktorers indflydelse på væksten af mikroorganismer på byggematerialer samt afgivelse af støv og stoffer.
• det for første gang gennem en systematisk dansk undersøgelse er vist, hvilke svampe der hyppigst er repræsenteret på en række opfugtede materialer.
• der for første gang i Danmark er isoleret og identificeret et giftigt stof - Satratoxin H - som formentlig kan bruges som markør i fremtidige feltundersøgelser. Stoffet er udvundet af skimmelsvampen Stachybotrys chartarum.
• der fra samme skimmelsvamp - Stachybotrys - for første gang er påvist 13 flygtige stoffer - såkaldte mVOC'er - som afgives under svampens vækst.

SBI-meddelelse 115, Mikroorganismer i vandskadede bygninger - en midtvejsrapport. Suzanne Gravesen, Birgitte Andersen, Mikael Ø. Hansen, Randi Iversen, Thomas O. Larsen, Peter A. Nielsen, Ken Wilkins. Statens Byggeforskningsinstitut, 1996. 97 sider. Kr. 150,00. Publikationen kan købes i boghandlen og bestilles hos Byggecentrum, tlf. 70 12 06 00 eller fax 70 12 08 00.