Emnenavigation
Statens Byggeforskningsinstitut
Dr. Neergaards Vej 15
DK - 2970 Hørsholm
T +45 45 86 55 33
F +45 45 86 75 35
EAN 5798000019034
CVR 29102384
sbi@sbi.dk

Artikel i FORSK18: Digitale muligheder i byfornyelsen

Når borgerne skal inddrages i beslutningerne om hvor og hvordan deres bykvarter skal fornyes og udvikles, ligger der store muligheder i at bruge de elektroniske medier – i særlig grad internettet.

I forbindelse med kvarterløftet Nørrebro Park i Købehavn har forskere fra SBi og Kunstakademiets Arkitektskole udviklet og afprøvet nogle af disse muligheder.

"De elektroniske medier kan i høj grad styrke borgerdeltagelsen. Man kan få fat i nye grupper af borgere, herunder også tekstsvage borgere og borgere med anden etnisk eller kulturel baggrund", siger seniorforsker Kresten Storgaard (SBi).

Han peger på at skellet mellem aktive og mindre aktive borgere bliver mindre ved at f.eks. informationsmateriale, resultater, referater og aktivitetskalender lægges på internettet, som i tilfældet Nørrebro Park Kvarterløft.

Fotosafari

Også på det visuelle område byder de nye medier på spændende muligheder. I kvarterløftet lavede man bl.a. en såkaldt fotosafari, hvor børn fra en skoleklasse satte billeder og ord på de bedste og de værste steder i kvarteret. Resultatet blev efterfølgende lagt på nettet. Safarien er en god og enkel metode at få børns holdninger til deres kvarter frem på.

Et andet eksempel er en kørestolsbruger der med billeder og kommentarer tog netlæserne med på en tur rundt i kvarteret, så de ved selvsyn kunne se problemerne med tilgængelighed.

3D-visualisering blev brugt da man i en særlig model af Nørrebroparken byggede en virtuel model af den Kulturelle Markedsplads som kvarterløftet og mange foreninger afholdt i parken. I den virtuelle model kan man selv gå rundt på den virtuelle markedsplads og besøge kvarterløftets informationsboder.

Projektet er finansieret af Socialministeriet.

pkd

3D-visualisering er blot én blandt flere digitale muligheder i byfornyelsen.

3D-visualisering er blot én blandt flere digitale muligheder i byfornyelsen.

Lagt på nettet 10/10 2005
Siden er senest redigeret 08/03 2006 af Hanne Brix