Forfald eller fornyelse af københavnske boliger

Den samfundsmæssige udvikling har ændret Københavns bystruktur de sidste 20-30 år - både fysisk, socialt og kulturelt. Ændringerne har betydet en samtidig forfalds- og fornyelsesproces i forskellige bykvarterer – hvilket har medført, at visse af de gamle brokvarterer fastholder og tiltrækker socialt og økonomisk resursesvage beboere, mens andre kvarterer tiltrækker middelklassegrupper, der indtager og opgraderer boligerne.

Forfalds- og fornyelsesprocesserne i ni københavnske boligkvarterer er behandlet i en ny ph.d.-afhandling fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBI).

Hvad betinger forfald og fornyelse?
I Ph.d.-afhandlingen er foretaget en undersøgelse af årsagerne til, at nogle bykvarterer rammes af en forslumningsproces, mens andre gennemgår en både social og fysisk fornyelsesproces.
Processerne skyldes dels ejendommenes økonomi og fysiske tilstand, dels beboernes sociale, økonomiske og kulturelle forhold og dels samfunds- og storbymæssige skift inden for eksempelvis arbejdsmarkedet. Hertil kommer den offentlige regulering af boligmarkedet, f.eks. gennem ejerformsregulering og byfornyelse.

Disse elementer danner tilsammen en helhed, og de påvirker gensidigt hinanden. Samlet har de mulighed for at igangsætte, sætte fart på eller bremse omfanget og hastigheden af forfalds- og fornyelsesprocesserne.

Ejerformens rolle i forfalds- og fornyelsesprocesserne
Boligernes ejerformer spiller en væsentlig rolle for, hvordan de enkelte kvarterer udvikler sig. I undersøgelsen ses, at f.eks. blandede ejerformer medfører en større integration mellem de sociale grupper, og at andelsboliger virker dæmpende på både forfalds- og fornyelsesprocesserne. Samtidig ses, at udlejningsboliger og ejerlejligheder er mest påvirkelige over for disse processer.

Tilflyttere påvirker tendensen
Også tilflyttere er et vigtigt element i forfalds- og fornyelsesprocesserne. Det skyldes, at de personer der flytter til et bestemt boligkvarter ligner den beboergruppe, der bor der i forvejen – hvorved socialstrukturen cementeres. Det betyder blandt andet, at socialt belastede familier og etniske minoritetsgrupper typisk flytter til små, billige og dårlige lejeboliger med manglende vedligeholdelse, som gør både boliger og udearealer utidssvarende. Dette gælder f.eks. visse dele af Vesterbro og Indre Nørrebro.

Men det kan også være tilfældet, at resursestærke tilflyttere kan vende det sociale billede ved at tilføre boligkvarteret et nyt og bedre image. Resultatet bliver et attraktivt kvarter, som tilflyttes af ligestillede. Et typisk eksempel på denne fornyelsesproces er Wilders kvarter, som overvejende beboes af overordnede funktionærer. Årsagen til ændringen i beboergruppen skyldes primært kvarterets attraktive beliggenhed i forhold til byens centrum.

Wilders kvarter i København er et typisk eksempel på en fornyelsesproces af et kvarter. Her har tilflyttere ændret det sociale billede ved at tilføre det et nyt image – hvilket har resulteret i et attraktivt kvarter, som tilflyttes af ligestillede. Årsagen til ændringen i beboergruppen skyldes primært kvarterets attraktive beliggenhed i forhold til byens centrum.

Til redaktionen: Yderligere oplysninger kan fås hos cand.scient.soc., ph.d. Anders Munk, tlf. 33 48 09 29 eller forskningschef Hans Kristensen, Statens Byggeforskningsinstitut.