Emnenavigation
Statens Byggeforskningsinstitut
Dr. Neergaards Vej 15
DK - 2970 Hørsholm
T +45 45 86 55 33
F +45 45 86 75 35
EAN 5798000019034
CVR 29102384
sbi@sbi.dk

Fire eksempler fra Danmark

Skolen ved Bülowsvej er en gammel byskole, der i forbindelse med udbygning fik tilført et stort udeareal som supplement til den gamle asfaltskolegård. Udearealet var en del af karréens tidligere baggård, som blev ledig, da bl.a. skolebyggeriet erstattede de gamle boligejendomme. Den nyanlagte skolegård, der har mange aktivitetstilbud, bl.a. boldbaner der forsegler forurenet jord, er blevet et populært nærmiljøanlæg for lokalområdets børn og unge.

Uglegårdsskolen er en nyere, stor forstadsskole, hvis mest karakteristiske træk er en central kanal mellem skolens to lange, parallelle bygningsrækker. En pergolaoverdækket sti langs kanalen giver sammen med frodig beplantning en næsten østerlandsk stemning i dette populære uderum. er en stor forstadsskole beliggende syd for København.

Holmegårdsskolen er en stor, nyere byskole i to etager med veludviklede træer så tæt op mod bygningerne, at skolen udefra ser ud til at ligge i en skovplantning. Skolens største gårdrum er udviklet til et indholdsrigt, naturhistorisk værksted, der benyttes meget i undervisningen. Det naturhistoriske værksted ses som så vellykket, at det bør tjene som eksempel til efterfølgelse både fysisk, pædagogisk og organisatorisk.

Blenstrup skole Blenstrup Skole er en lille, jysk landsbyskole. Den traditionelle asfaltskolegård er bibeholdt til bl.a. boldspil, men den er med en meget fantasifuld portbygning blevet koblet til den tidligere græsboldbane, som i de senere år er blevet omformet til et gennemført mytologisk landskab til leg og læring.

Tilbage til Gode udemiljøer ved nordiske skoler

Lagt på nettet 05/03 2004
Siden er senest redigeret 08/03 2006 af Hanne Brix