Kvarterløft er en gave til byens udeliv

Oaser til udeliv er et hit hos byens borgere. Det viser en undersøgelse, som Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) har lavet af samtlige friarealprojekter, der blev planlagt og gennemført i de såkaldte kvarterløftområder i perioden 1997-2003. Her fremgår det, at næsten en fjerdedel af de samlede kvarterløftmidler blev brugt til projekter i byens uderum.

Kvarterløft er den del af byfornyelsen, hvor det ud over den egentlige fornyelse af boliger og bygninger også er muligt at prioritere udemiljøet. Det kan fx være i form af nye vejtræer eller nye anlæg og renovering af pladser, parker, stier og legepladser. Det kan også være forbedring af friarealer ved boligbebyggelser. Og den mulighed er i rigt mål blevet udnyttet i de syv første kvarterløft.

"De mange projekter har tilsammen udgjort den største samlede renovering og fornyelse af byens grønne og urbane friarealer, der hidtil er set. Og det er imponerende, hvad der er opnået i de enkelte kvarterløft set i forhold til de midler, der var til rådighed", siger cand.hort. Karen Attwell, der har været projektleder på undersøgelsen.

Kvarterløftkonceptet et godt redskab til at sikre en fornyelse af byens udemiljø. En af forklaringerne er, at i kvarterløft skal borgerne, hovedsageligt beboere, men også institutioner, organisationer og erhvervsliv, inddrages i beslutningerne om valg af projekter og om projekternes indhold. På den måde er der kommet en stor bredde i resultaterne af kvarterløftindsatsen med en god balance mellem større byprojekter, som har betydning for hele området, og små beboerprojekter med betydning for de lokale beboeres daglige færden og udeliv.

Succesen skyldes også de særlige kvarterløftsekretariater, der er knyttet til de enkelte kvarterløftområder. Sekretariaterne har sammen med andre tovholdere løftet de grønne opgaver med en stor, engageret arbejdsindsats.

De grønne anlæg mangler penge til vedligeholdelse

I alle kvarterløftene har fornyelsen omfattet nye anlæg eller renovering af parker.

"Det bekræfter en kendt, men ikke altid politisk anerkendt, viden om, at adgang til grønne oaser har meget høj prioritet hos de fleste. Derfor er det meget vigtigt, at de gennemførte grønne projekter vedligeholdes, så effekten af de gode resultater opretholdes og forstærkes i takt med, at det grønne udvikler sig", forklarer Karen Attwell.

Men undersøgelsen viser imidlertid, at kommunernes driftbudgetter ikke er forhøjet i takt med de nye anlæg og faciliteter.

"Og det kan ikke kaldes en troværdig sikring af indsatsen", slutter Karen Attwell. Hun mener, at driftopgaven skal lægges i betydeligt strammere rammer i de fremtidige kvarterløft.

De syv første kvarterløft blev gennemført i Avedøre Stationsby, Femkanten, Holmbladsgadekvarteret og Kongens Enghavekvarteret i København, Tøjhushavekvarteret i Randers, Sydvest Kvarteret i Kolding og Aalborg Øst i Aalborg. Undersøgelsen er finansieret af Socialministeriet.

Læs mere i rapporten 'Byens Frirum - et fælles anliggende'.

Yderligere oplysning kan fås ved henvendelse til cand.hort. Karen Attwell
(karenat@roskildekom.dk, telefon 46 31 37 15) eller forskningschef Thorkild Ærø.

Illustrationerne nedenfor kan hentes i høj opløsning ved klik på billederne (størrelse ca. 3 MB)

Tøjhushaven i Randers har gennem kvarterløftindsatsen ændret sig til en moderne bypark med mange opholds- og aktivitetsmuligheder. (Foto: Karen Attwell).

I forlængelse af den offentlige indsats i kvarterløftene har nogle boligselskaber selv finansieret renovering af bolignære friarealer. Fx i Avedøre Stationsby, hvor tidligere anonyme friarealer nu er omdannet til blomstrende haveområder. (Foto: Karen Attwell).