Emnenavigation
Statens Byggeforskningsinstitut
Dr. Neergaards Vej 15
DK - 2970 Hørsholm
T +45 45 86 55 33
F +45 45 86 75 35
EAN 5798000019034
CVR 29102384
sbi@sbi.dk

Sammenfatning

Undersøgelsens baggrund

Med denne rapport præsenterer SBi resultaterne af en undersøgelse af, hvem der kunne tænkes at flytte til en ny by ved Store Rørbæk i Frederikssund Kommune, og hvad der kan få forskellige målgrupper til at gøre det.

Udgangspunktet for undersøgelsen er planerne for etablering af en helt ny by. Planerne er beskrevet i Frederikssund Kommunes publikation "Ny by ved Store Rørbæk. Vision og program" fra 2004. Byen er det største byområde i den nye Frederikssund Kommune, som foruden den nuværende kommune omfatter Jægerspris, Skibby og Slangerup kommuner. Det foreløbige mål er en ny by med 6.000 boliger og 3-6.000 arbejdspladser. 

Ideen om at etablere en ny by skal ses i relation til den forventede udvikling i Hovedstadsregionen og det fortsatte behov for udlæg af nye arealer til boliger og erhverv. I debatoplægget til Regionplan 2005 vurderer Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), at der aktuelt er behov for at finde nye arealer til 35.000 boliger, og at der på længere sigt er behov for at bygge næsten 80.000 nye boliger i regionen frem til 2017. 

Den nye by skal indfri dele af regionens behov for nye boliger og dæmme op for de negative følgevirkninger af det store behov for boliger. Boligmanglen i hovedstadsområdet og kraftige stigninger i boligpriserne har med tiden gjort det svært for husstande i almindelighed at skaffe sig en bolig i Hovedstadsområdet. Børnefamilier, der tidligere søgte de nære forstæders børnevenlige kvarterer, vælger i disse år at blive boende i København til trods for behov for mere plads og et ønske om at bo i mere rekreative omgivelser. Andre vælger at flytte ud af regionen til Storstrøms- eller Vestsjællands amter, som i de seneste år har oplevet den største bolig- og befolkningsvækst i Danmark. Andre er flyttet til Malmø. Virkningerne af denne udflytning er øget pendling og trafikbelastning af regionens transportsystemer.  

Mange familier skal langt væk fra Københavnsområdet for at finde en bolig, der passer til deres økonomi og umiddelbare præferencer. Også i Frederikssund har man oplevet en stigende interesse fra børnefamilier i Københavnsområdet og seniorer i nabokommunerne. Potentialet for tilflyttere til en ny by i området ved Frederikssund synes derfor klart til stede, og det vil vokse med den forventede befolkningstilvækst.  

En forudsætning for at opnå den ønskede bosætning er imidlertid, at den nye by tilbyder by- og boligkvaliteter, der vækker interesse, til den rette pris og med købstadens kvaliteter lige om hjørnet. Disse ambitioner indgår da også i planerne for den nye by. Der sigtes på at tilbyde unikke boliger gennem en høj prioritering af:

–     Sunde og smukke boliger af høj kvalitet, der er til at betale

–     Boliger, der tiltrækker beboere fra både nærområderne og regionen

–     Boliger med blandede ejerformer og boligtyper med høj grad af fleksibilitet

–     En ny definition af boligens nærarealer med henblik på forskellige former for fællesskaber. 

Ambitionen er således at skabe en by, der tiltrækker en bred vifte af beboere. Men samtidig er der særlige ønsker om at tiltrække beboere, der vil være med til at skabe et aktivt byliv, og som i særlig grad vil engagere sig i beboernes trivsel og byens udvikling.  

På erhvervssiden ønskes en unik erhvervsprofil med en høj prioritering af:

–     Et kreativt og innovativt miljø

–     Offentligt og privat samarbejde

–     Digital information og kommunikation

–     En høj social profil, hvor virksomhederne ideelt set deltager i frivilligt, socialt arbejde. 

Der satses således på at tiltrække virksomheder, der repræsenterer de såkaldte videns- og kreative erhverv. Virksomheder inden for videnserhverv lokaliserer sig i dag i Nordsjælland, fordi de har behov for den arbejdskraft, der allerede bor i regionen. Hvis en ny virksomhed placerer sig her, hvor den attraktive arbejdskraft allerede er, har den således gode muligheder for at rekruttere den nødvendige arbejdskraft. Vidensarbejdere vil nemlig gerne bo tæt på arbejdspladsen, så de hurtigt og let kan komme til og fra og være fleksible. Medarbejdere inden for disse brancher udgør derfor en målgruppe af tilflyttere til den nye by, og de indgår derfor med særlig vægt i denne undersøgelse. 

 

Målgruppernes anbefalinger

 Der skal stræbes højt. Målet skal være en dansk by i verdensklasse med enestående arkitektur og miljørigtigt byggeri af højeste kvalitet i en lokal sammenhæng. En by, der vil blive besøgt, fordi den demonstrerer de frem-meste kvaliteter i byggeri og planlægning og giver borgerne livskvalitet, fæl-les ansvar og stolthed. De høje mål gælder bosætning og bo- og bymiljø i bred forstand, herunder kultur, trafikbetjening, infrastruktur, erhverv og ser-vice og ressourcebevidsthed. Der skal bygges videre på den tradition for de-sign og omhu for detaljen inden for en arkitektonisk helhed, som de bedste arkitekter og planlæggere demonstrerer her og i udlandet. Brug den nye by som et "brand", der formidler den enestående situation, at der bliver skabt en ny by i Hovedstadsregionen. En by som tager højde for kravene til borger-nes livskvalitet, herunder hensyn til miljøbelastning og ressourceforbrug.
Kvalitet og oplevelser

De adspurgte potentielle målgrupper og tilflyttere anbefaler fokus på kvalitet i byggeriet og omhu, når det gælder arkitekturen i den nye by. De lægger vægt på variation og anbefaler brug af forskellige arkitekter, der kan levere spændende byrum. Med spændende menes byrum, der giver oplevelser. Byggeriet skal være "i orden" - gode detaljer og højt præstationsniveau, hvad angår det ydre, men også i forhold til indeklima: lyse, sunde boliger med god luft og akustik i boligen. Byen burde slå sig op på disse kvaliteter – og blive kendt for et fravær af alle de fejl og mangler, man kender fra så mange andre nyere bebyggelser. Samtidig bør formatet og kvaliteten kunne sælge byen som godt byggeri i verdensklasse. 

Et bredt boligtilbud
Byen skal have et bredt boligtilbud, så borgerne kan blive boende i byen selv om deres boligbehov ændres. Single husstande skal fx kunne ekspandere og stadig blive boende i byen. Der skal være et åbent og fleksibelt lokalt tilbud af boligtyper, ejerformer og størrelser, når folk får brug for at skifte bolig.  Det er specielt vigtigt at få folk til den nye by i starten af deres boligkarriere, mens de stadig er mobile, og skabe muligheder for at de kan forbedre deres boligsituation lokalt. 

Enklaver der skaber hjemfølelse - 300 enheder 
Variation i byggeriet anbefales, og det samme gør det at blande ejerformerne, fordi det også fører til variation i de indkomstgrupper, der flytter til. Samtidig anbefales det at gruppere boliger og funktioner i mindre enklaver. Mindre boenheder anbefales således af flere af de adspurgte, som samtidig påpeger, at antallet af beboere per enklave bør overvejes nøje. For små boliggrupper kan gøre fællesaktiviteter påtvungne:

"Enklaver på 2-300 huse er formentligt optimalt. Det kan give mangfoldighed, sikre veje, hvor børn kan finde hinanden, og hvor man kan være tryg ved, at de løber rundt. Enklaver med egen identitet, hvor børn selv kan finde hjem. Med små beboerhuse, hvor man kan lave en madklub eller holde foredragsaften". 

At 'italesætte byen
At fortælle omverdenen om de høje ambitioner for den nye by anbefales gentagne gange. Som potentiel tilflytter er fortællingen om stedet et vigtigt element i beslutningen om at flytte - folk vil gerne være en del af denne historie og bidrage til etablering og konstituering af den nye by. Ét anbefalet middel til historiefortællingen er at afholde møder og dermed sprede ideen om den nye by. Tema- og informationsmøder anbefales. Formidling af ambitionerne bag den nye by Trekroner ved Roskilde var ikke tilstrækkelig, og det anbefales at markedsføre kommunens vision for den nye by: arkitektoniske ideer, men også mulighederne for, hvordan folk kan leve sammen. 

Bevar oprindelighed
Med til stedets historie hører også den lokale kulturhistorie i form af eksisterede bygninger, hegn, træer, stier. Som tilflytter til den nye by vil man gerne kunne opsøge og se noget, som var der før byen, noget som giver et løfte om, at der sker en udvikling:

"Hvis der overhovedet er noget af oprindelighed i enten landskab eller bygninger, så lad det stå. Ting tager tid i et nyt område: eksisterende pejlemærker er vigtige, træer tager lang tid, levende hegn bevares".

Pointen med stedets kulturhistorie og de oprindelige elementer er deres bidrag til identitet. Denne kan også skabes med de anbefalede arkitektoniske kvaliteter.

Pejlemærker - stolthed - 'pause-steder'
Ifølge de potentielle målgrupper skal der være noget at komme hjem til – et identitetsmærke, et signal, et symbol. Byen skal kunne ses, og man skal kunne se noget i byen, hvad enten man bor eller arbejder der.

"Hvis jeg skulle arbejde her, ville jeg ind i en bygning, der rager op. Her kunne jeg sidde og kigge ud. Ikke som erhvervsområder i provinsbyerne er flest. Det er simpelthen dødkedeligt, alle de der såkaldte erhvervsområder, der er plantet i provinsen. Så hellere samle noget af det i et højhus, hvor man virkelig får en oplevelse, når man kigger ud".

Der skal også være pausesteder, pladser og mulighed for udsigt. Og her er det vigtigt, at det ikke forudsættes, at pladserne er befolket med et intensivt byliv hele tiden for at være spændende og rare. En god plads er noget i sig selv. Ankomsten til Store Rørbæk bør bygge på en særlig, markant arkitektur. Skab et varetegn for den nye by – lyder en anbefaling fra nogle af de interviewede. 

Transport og transporttid er afgørende parametre

Man skal kunne komme til og fra byen på en hurtig og let måde. Tog til døren og motorvej er afgørende parametre for tilflytterne. De nuværende transportforhold til og fra Frederikssund er ikke optimale. Hvis transporttiden bliver for lang, vil mange vælge området fra. En time maksimalt er pendler-mantraet, men flere fremhæver de nuværende 15 minutter på cykel, hvilket aktualiserer en præference for lokale arbejdspladser. De 15 min. på cykel refererer til en situation som bosiddende i Købehavn.   

Hensynet til infrastruktur og transportfaciliteter fremhæves også som grundlæggende præmisser for interessen for at investere i området:

"Jeg tror, det vil være meget nemmere at trække folk til, hvis man allerede havde veje, tog mv. på plads. Hvis det var i orden, kunne man planlægge, hvor man skulle lægge idrætsfaciliteter, alle de der ting der kræver mange m2. Så tror jeg sagtens, at folk kan finde ud af at udnytte de der pladser, der bliver tilbage". 

Indkøbsmuligheder og basale serviceerhverv
Det er vigtigt at sikre indkøbsmuligheder i byen fra start. Erfaringen fra Trekroner er, at der skal være en bindende plan, og kommunen skal kunne følge op på udviklingen over for partnere og investorer. Ud over mulighed for indkøb af dagligvarer er der behov for mindre forretningsdrivende, som fx en frisør, en tankstation, et lokalt postkontor, en læge- og tandlægeklinik. Mangler sådanne funktioner, vil borgeren i den nye by fx tage til posthuset i Frederikssund og samtidig købe ind her. Derved taber den nye by på to fronter. For det første bliver detailhandelen i byen undermineret, og for det andet mister bymidten noget af det liv, den ellers ville blive tilført, hvis man havde en god grund til at foretage flere af sine ærinder her. 

Tilflyttere til trekroner anbefaler, at butiksforsyningen i Store Rørbæk er overvejet og etableret, når beboerne flytter ind. For nuværende er der ingen lokale indkøbsmuligheder i Trekroner. 

Børneinstitutioner og skole

Let adgang til det grønne og til fjorden - små stier og skov
Med udsigten til en ny by ved Store Rørbæk følger en klar forventning om at komme tæt på "landlivet" med mark, skov og fjord. Målgrupperne har således en forventning om, at der bliver gjort noget for at integrere "landlivet" i den nye by:

"Hvis man flytter derud, er det jo også fordi man gerne vil have adgang til landet".

og

"det ville være super synd, hvis man ikke kunne komme ned til vandet. Der kunne man da godt anlægge nogle stier ..men det behøvede ikke at være den der kæmpe brede sti, hvor man kunne gå 5 mand bred. Det skulle være den der gode sti, hvor man kunne gå en tur. Og så behøver den heller ikke være helt lige".

og

"man kunne tage sine løbesko på hjemme og så ud, og hurtigt kunne tage løbeturen ned til fjorden, så man netop ikke skulle tage bilen først".

Det forventes, at der kommer gode idrætsfaciliteter, men også "uformelle" fritidsfaciliteter som fx boldbaner. 

Tilbage til Ny by ved Store Rørbæk


Lagt på nettet 17/02 2006
Siden er senest redigeret 08/03 2006 af Hanne Brix