Bypolitik udfordrer den nordiske velfærdsmodel

De nordiske lande har fået nye redskaber og nye synsvinkler på, hvordan byernes sociale og miljømæssige problemer kan løses. Men de udfordrer den nordiske velfærdsmodel, som bygger på lige ret til udvikling for alle.

Det fremgår af Nordisk Ministerråds nye rapport Implementering af bypolitik i Norden. Rapporten er skrevet af forskningschef Thorkild Ærø, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) og forskningschef Gertrud Jørgensen fra Center for Skov, Landskab og Planlægning, KVL.

Den traditionelle nordiske velfærdsmodel, baseret på ’alles lige ret til støtte’ og lige udvikling overalt, har præget byplanlægningen og den regionale udvikling i de nordiske lande i mange år. Men med udviklingen af en sammenfattende bypolitik har de nordiske lande imidlertid ladet sig inspirere af andre europæiske landes måde at drive bypolitik på. Her gælder det om at kvalificere byer og byområder til en stadigt stigende konkurrence om vækst og velfærd.

"Med den nye bypolitik accepterer man i højere grad en differentieret udvikling i byerne, som er afhængig af byer og områders indbyrdes konkurrenceforhold. Det er en modsætning til den tidligere udvikling, hvor alle byer og byområder var underlagt et ens støtteordningssystem. På den måde er den nye bypolitik et brud med tidligere tiders lighedstanke", siger Gertrud Jørgensen.

"Elementerne i den europæiske bypolitik er blevet en del af den nordiske bypolitik, men samtidig er det sociale element bibeholdt. F.eks. betragter man i de nordiske landes bypolitik de svage byområder og regioner som et potentiale, der skal udvikles for at fremme vækst, velfærd og integration, frem for kun at være et problem", tilføjer Thorkild Ærø.

Fænomenet bypolitik opstod ikke i Norden, men i lande som bl.a. Tyskland og Holland, hvor byer og regioners særlige problemer blev løst gennem geografisk målrettede indsatser.

I de nordiske lande dækker begrebet bypolitik over et skift i opfattelsen af byernes rolle. Fra at betragte de voksende byer som et problem og en trussel, der skulle begrænses i vækst, begyndte man i midten af 1980’erne gradvist at få øje på byerne som potentielle motorer for vækst og udvikling. Det var de mærkbare sociale problemer, miljøproblemer samt tomme, nedslidte industriområder, der gav stødet til den efterfølgende nordiske udgave af bypolitik.

Som svar på problemerne lægger de nordiske lande nu vægt på en mere helhedsorienteret løsningsmodel. Det betyder, at problemerne i by- og boligområder ikke kan løses alene ved generelle initiativer, men overvejende skal løses lokalt på stedets særlige præmisser.

Den nye bypolitik er allerede brugt i den danske regionalpolitik. Det er sket i regeringens regionale vækststrategi, hvor en række yderområder, f.eks. Lolland/Falster, Vendsyssel og Sydfyn er udpeget som særlige indsatssteder for vækst og bosætning.

Yderligere oplysninger kan fås hos forskningschef Thorkild Ærø eller forskningschef Gertrud Jørgensen, Center for Skov, Landskab og Planlægning (gej@kvl.dk, telefon 35 28 18 28).

Illustrationerne nedenfor kan hentes i høj opløsning ved klik på billederne.

Det sociale element i bypolitikken er rettet mod kvarterer med særlige problemer. (Foto: Thorkild Ærø).

En række af de forhold og emner, der undergår en forandring under fællesbetegnelsen bypolitik.

Eksempler på skift i strategier for hvordan man griber løsning af problemerne an.