Forskningsudgivelse

Konsensusstyring i kvarterløft

SBi har kortlagt fire kommuners erfaringer med at organisere kvarterløft. Det drejer sig om Holmbladsgadekvarteret på Amager, Avedøre Stationsby i Hvidovre, Aalborg st og Tøjhushavekvarteret i Randers.

Kommunernes erfaringer med organiseringen af kvarterløft

I kommunernes styring og organisering af samarbejdet mellem private og offentlige om at sikre og højne livskvaliteten i belastede boligområder, ogs kaldet kvarterløft, har den såkaldte konsensusmodel vist sig at fungere godt og hensigtsmæssigt.

Det fremgår af en undersøgelse fra SBi, hvor fire kommuners erfaringer med at organisere kvarterløft er kortlagt. Det drejer sig om Holmbladsgadekvarteret på Amager, Avedøre Stationsby i Hvidovre, Aalborg st og Tøjhushavekvarteret i Randers.

På tværs af de fire kommuners arbejde med at implementere kvarterløft optræder en række fællestræk, der kan beskrives som en alliance- og samarbejdsmodel baseret p konsensus som det styrende princip.

Konsensusstyring betyder at parterne er tvunget til at opnå enighed om arbejdets indhold og tilrettelæggelse. Parterne kan så at sige kun gennemføre de projekter man kan blive enige om. Konsensusstyring betyder fravær af flertalsbeslutninger.

Bestil eller download publikationen 'Konsensusstyring i kvarterløft' (2000)

Pressemeddelelse: 'Enighed gør stærk' (07.02.2001)

Artikel i FORSK02: 'Enighed gør stærk' (02.2001)

Forskere

Lars A. Engberg

Sidst opdateret 16. marts 2006