Forskningsudgivelse

Den horisontale søjle

Rapporten fremlægger et nyt organisatorisk paradigme for koordinering af områdeindsatser: Den horisontale søjle'. Søjlen indeholder seks elementer, der sammen styrker de kommunale forvaltningernes samarbejde om lokale områdeindsatser.

Københavns Kommune ønsker at styrke koordineringen af områdeindsatser i kommunens belastede bydele. To forvaltninger, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, og Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign, har taget udfordringen op. Forvaltningerne har i samarbejde med Kommunernes Landsforening, Velfærdsministeriet og Statens Byggeforskningsinstitut analyseret grundlaget for en ny og sammenhængende koordinering af samarbejdet om at løfte de nedslidte og belastede byområder i Københavns Kommune.

Resultatet af arbejdet er et nyt organisatorisk paradigme for koordinering af områdeindsatser: 'den horisontale søjle'. Søjlen indeholder seks elementer, der sammen styrker forvaltningernes samarbejde om lokale områdeindsatser: 

1. en fælles administrativ aftale

2. en styrkelse af bydelsniveauet som planlægningsniveau

3. en enstrenget styringsstruktur

4. en fælles forhandlings- og aftalepraksis

5. indførelse af strategiskabelon

6. fælles data og vidensdeling. 

Rapporten fremlægger de analyser, der fører frem til dette sammenhængende bud på en bedre koordinering af områdeindsatser, med fokus på erfaringerne i Center for Bydesign og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. 

Se eller download rapporten: 'Den horisontale søjle. Et startegisk udviklingsprojekt for koordinering af områdeindsatser i Københavns Kommune' (2008).

Forskere

Lars A. Engberg

Sidst opdateret 17. december 2008