Små skridt mod demokrati i kvarterløft

I de bykvarterer, hvor der foregår byfornyelse i form af kvarterløft, inviteres alle borgere til at deltage i både udformning og prioritering af de forbedringer, der skal gennemføres i deres område.

Og der er også rigtig mange borgere, der med stort engagement deltager i starten af kvarterløftet. Men som tiden skrider frem, i de fem år byfornyelsen strækker sig over, er det næsten udelukkende personer med erfaringer fra foreningsarbejde eller lokalt politisk arbejde samt repræsentanter fra lokale institutioner, der er tilbage. Det vil sige at det kun en lille brøkdel af det samlede antal beboerne, der er med til at tage de endelige beslutninger.

Det fremgår af en ny ph.d.-afhandling fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), hvor cand.tech.soc., ph.d. Annika Agger har undersøgt, hvordan den lovpligtige borgerdeltagelse, set ud fra borgernes synsvinkel, har fungeret i de syv første kvarterløft i perioden 1998-2001.

De aktive er både en resurse og en barriere

”At det forholder sig sådan rummer både problemer og fordele”, siger Annika Agger.

Hun peger på, at det ud fra en demokratisk synsvinkel er problematisk, at der er så få, der er med hele vejen, og at de tilbageblevne næsten udelukkende er borgere med særlige forudsætninger. Men disse borgere udgør samtidig en ressource for kvarterløftene, fordi de kender normerne for mødedeltagelse, har politisk knowhow eller faglig viden, og ofte har adgang til andre netværk. Så man kan alligevel godt sige, at der er en demokratisk gevinst ved, at kvarterløftet har involveret en række nye aktører i både planlægning og beslutninger. Og i de tilfælde hvor der har været konsensus blandt de lokale aktører, er ideerne så godt som altid efterfølgende blevet vedtaget af de politiske byråd.

På den anden side kan den ensartede gruppe af stærkt engagerede borgere lukke af for fremdriften i de konkrete forbedringer i kvarteret, fordi de deltagende nogle gange har indbyrdes modstridende interesser, der fører til opslidende, tidskrævende magtkampe. Konflikterne kan virke afskrækkende på andre deltagere, der så vælger at droppe ud.

Annika Agger understreger dermed i sin ph.d.-afhandling, at man skal være opmærksom på, hvordan borgerdeltagelsen organiseres, da måden man gør det på appellerer til forskellige grupper.

Men de borgere, der fastholder deres deltagelse i kvarterets forandringsproces, får noget ud af det. De bliver bedre til at begå sig i dialog med andre, herunder de lokale politikere, de får udbygget deres sociale relationer og er glade for at have indflydelse på lokale spørgsmål. Desuden får de et tættere forhold til området, og de føler ejerskab over for de gennemførte forbedringer. Dermed bliver de en slags demokratiets ambassadører.

Læs mere om ph.d.-afhandlingen ’Demokrati og deltagelse - et borgerperspektiv på kvarterløft' på sbi.dk.

Til redaktionen: Yderligere information kan fås hos cand.tech.soc., ph.d. Annika Agger (telefon: 46 74 28 70, mobil: 26 79 06 87, e-post: ahagger@ruc.dk) eller forskningschef Thorkild Ærø, SBi.