Borgerdeltagelse i kvarterløft er noget af en udfordring

Af Pia Dyregaard, kommunikationskonsulent

"Det er særdeles gavnligt for en bydels udvikling at inddrage borgerne, sådan som det sker i kvarterløft. Dermed udvikles både bypolitikken selv og befolkningens forståelse for den. Men det er også en meget kompleks proces og noget af en udfordring, og så tager det tid", siger seniorforsker Jacob Norvig Larsen, By og Byg, der har lavet en analyse af hvordan og hvorfor borgerne tager imod invitationen til at deltage i kvarterløftprocessen. Kvarterløft er et bredt løft af et belastet kvarter, hvor man har mulighed for at rette op på forhold af social, beskæftigelsesmæssig, arkitektonisk, kulturel, økologisk og demokratisk karakter.

Uundgåelige kriser og konflikter
I analysen 'Borgerdeltagelse i kvarterløft' har Jacob Norvig Larsen undersøgt det tidlige forløb, startfasen, hvor borgerne blev mobiliseret til at være med i forberedelse og udarbejdelse af planerne for de første syv kvarterløft, der blev sat i værk i 1997.
"Selv om bevæggrundene for at deltage i kvarterløft stort set er de samme hos alle borgere, nemlig store forventninger om at de mange penge der nu skulle til at tilflyde kvarteret, ville rette op på mange af de sociale problemer og forfaldsproblemer som kvarteret var behæftet med, så må man gøre sig klart at borgere er forskellige, og der forekommer mange forskellige interesser der uundgåeligt vil føre til kriser og konflikter i samarbejdet. Det kan både være mellem borgergrupperne indbyrdes og mellem grupper af borgere og de kommunale myndigheder".
Borgerdeltagelse forudsætter borgerresurser. De borgere der har lokal viden og erfaringer med foreningsarbejde og politiske aktiviteter, har let ved at agere i kvarterløfts organisatoriske sammenhænge, mens borgere uden disse resurser ofte finder processen vanskelig og uinteressant, ikke mindst fordi deres ærinde ikke så meget er et spørgsmål om indflydelse, men et ønske om konkrete forbedringer i en bestemt sag. Hvis der ikke tages særlig hensyn til denne type borger, er han i fare for at blive koblet af forløbet.
En anden helt afgørende resurse er tid. At være en aktivt deltagende borger er, foruden at være ulønnet, meget tidskrævende. Der er mange og hyppige møder, og mange dokumenter der skal læses - alt sammen i fritiden. For de fleste er det vanskeligt at være aktiv længere tid ad gangen. Analysen viser at flere tusind borgere har været aktive i større eller mindre omfang i de syv kvarterløfts første ca. halvandet år.

Mere om 'Borgerdeltagelse i kvarterløft'