Byfornyelsen standser negativ social udvikling - men tiltrækker kun få bedrestillede beboere

De seneste 10 års byfornyelse har standset en negativ social udvikling i de berørte områder. Men kommunerne har kun i begrænset omfang kunnet tiltrække bedrestillede beboere og familier med børn til de byfornyede områder.

Hovedårsagerne er, at de byfornyede boliger er:

- for dyre, hvis husstanden ikke får høj boligstøtte
- for små, fordi der ikke er gennemført lejlighedssammenlægning.

Det viser en ny undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBI), som er publiceret i SBI-rapport 297. Undersøgelsen viser desuden, at der flytter lige så mange fra de byfornyede områder, som fra sammenlignelige boligområder. Efter 6 år er kun 20 pct. af de oprindelige beboere tilbage. Den særlige boligstøtte sikrer - i de første år efter byfornyelsen - at alle, der ønsker det, kan blive boende.

Små ændringer - men negativ udvikling er standset
Byfornyelsen i 90'erne har kun i begrænset omfang ændret beboersammensætningen i de berørte boliger. Selv om der er sket en stor udskiftning, er der ikke store forskelle på de nye og de "gamle" beboere.
Den væsentligste ændring er, at der er kommet lidt flere med højere indkomst og lidt færre studerende. Andelen af beboere på overførsels-indkomst er imidlertid stort set uændret.

Befolkningssammensætningen er derfor fortsat ret skæv i de byfornyede boliger - mange enlige, mange på overførselsindkomst og mange beskæftigede med lave indkomster.
Byfornyelsen har dog standset en negativ social udvikling.

I tilsvarende ikke-fornyede, dårlige boligejendomme er der i samme periode tilflyttet flere med lav indkomst, og flere der lever af offentlige ydelser.

Store forskelle på beboerændringerne i små og store boliger
Der er imidlertid markante forskelle på beboerne i henholdsvis store og små byfornyede boliger. Der er et stigende antal enlige og beboere med små indkomster i de mindre lejligheder, mens de store byfornyede boliger har tiltrukket en del flere børnefamilier og folk i beskæftigelse med højere indkomster.
Det er desuden især i andelsboliger, at husstandsindkomsterne stiger efter byfornyelsen.

De beskedne ændringer i beboersammensætningen kan således tilskrives de mange små boliger, som kun i begrænset omfang er lagt sammen til større lejligheder i forbindelse med byfornyelsen.

Kun 20 pct. oprindelige beboere tilbage seks år efter
Blandt hovedårsagerne til de beskedne ændringer i beboersammen-sætningen er modstand mod lejlighedssammenlægning fra de beboere, som bor der før fornyelsen - ofte enlige der fortsat ønsker at blive boende i små lejligheder.

SBIs undersøgelse viser imidlertid, at en meget stor del af beboerne alligevel flytter i forbindelse med byfornyelsen - især dem i de mindste lejligheder. Seks år efter byfornyelsen er der kun ca. 1/5 af de oprindelige beboere tilbage.

Rapporten foreslår derfor, at kommunerne i højere grad kræver sammenlægning af lejligheder, hvis de gerne vil have en bredere beboersammensætning. Hvis blot en del af de små lejligheder bliver tilbage, kan man nemlig garantere, at alle beboerne har mulighed for at blive boende i samme ejendom.

Byfornyelsen udskifter ikke beboerne - de flytter alligevel
Når mange beboere flytter fra deres boliger, mens de byfornyes skyldes det ikke kun byfornyelsen. Der har vist sig den samme høje fraflytning fra andre dårlige ejendomme, som ikke fornyes. Fraflytningen har derfor også andre årsager.

Dette viser, at byfornyelsen lever op til sin erklærede målsætning om at sikre beboerne mulighed for at blive boende.

Undersøgelsen viser dog også, at når den særlige boligstøtte til beboerne i byfornyede områder er aftrappet efter fem år, vælger ca. 20 pct. af de beboere - der i første omgang valgte at blive - mere eller mindre frivilligt at flytte.

Byfornyede boliger er for små og for dyre
Nogle år efter byfornyelsen er der et meget stort "gennemtræk" i boligerne. Det er især de bedrestillede som flytter igen efter kort tid. Dette tyder på at de byfornyede boliger har en dårlig position på boligmarkedet.

Årsagen er, at boligerne - fordi de er for små og for dyre - har svært ved at konkurrere med det øvrige boligmarked. Det er kun beboere, som kan få høj boligstøtte, der bliver boende, mens familier i beskæftigelse med lav indkomst tit vælger at flytte, fordi huslejen er for høj. Samtidig finder beboere med højere indkomst ofte, at boligerne er for dyre i forhold til ejerboliger, og at de er for små til familier med børn.

Sociale konsekvenser af byfornyelsen. Hans Skifter Andersen og Thorkild Ærø. SBI-rapport 297.

Til redaktionen: Yderligere oplysninger kan fås hos civilingeniør, seniorforsker Hans Skifter Andersen og cand.geom., Thorkild Ærø.