Model som grundlag for kvarterløftstrategi

• Indledning
• Model for kvarterløftstrategi
• Stedsopfattelsen
• Erhvervenes rolle
• Hypoteser om sammenhænge mellem indsatser og effekter
• Oversigt over områderne

Indledning

I 2001 blev der sat fem nye kvarterløftprojekter igang. Ved valget af disse områder er der i større grad end de første syv kvarterløft lagt vægt på områdernes sociale problemer. De fem nye kvarterløft foregår i Vollsmose i Odense, Vestbyen i Horsens, Brøndby Strand samt Nørrebro Park og Nord-Vest kvarteret i København.

Essensen i kvarterløft er 'et bredt løft af et kvarter', dvs. at spille på alle tangenter samtidigt. Men samtidigt er det vigtigt, at der især gøres noget ved nogle af de forhold i byområderne, som i særligt høj grad gør dem udsatte. Det kan være særlige problemer, som giver dem et dårligt omdømme og en lav status, eller det kan være mangler og gener, som gør dem mindre attraktive at bo i.

Formålet med rapporten er at give et input til kvarterløftene og information til andre interesserede ved en analyse af kvarterernes forhold og problemer ved kvarterløftets start. Analysen er baseret på data om beboere, boliger og erhverv i kvartererne, samt en vurdering blandt beboerne af, hvordan de opfatter områdernes ressourcer og problemer.

Undersøgelsen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og telefoninterviews blandt 1100 beboere,

Model for kvarterløftstrategi

I forbindelse med evalueringen af de første syv kvarterløft (Norvig Larsen, Skifter Andersen og Kielgast, 2003) blev der udviklet en model til brug for analyserne af, hvilke problemer der havde været i de syv kvarterer, og hvilke ændringer der skete i disse forhold. Formålet med modellen har været at danne grundlag for hypoteser om, hvilke sammenhænge kvarterløftindsatsen griber ind i, samt hvordan den kan påvirke dem.

Modellen tager udgangspunkt i nogle teoretiske overvejelser om, hvad det er for forhold som konstituerer og karakteriserer byområder og stedsopfattelse, og hvilke faktorer som indgår i forslumningsprocesser. Modellen indeholder følgende elementer:

Forhold som konstituerer byområder – 'områderessourcer':

• Beboersammensætning: alder, familiesituation, relation til arbejdsmarkedet, etnicitet
• Boligforhold: Ejerformer, hustyper, boligkvalitet
• Byens rum: Gader, pladser, grønne områder, trafik og miljø
• Byfunktioner: Privat og offentlig service, kultur og forlystelser, mødesteder, arbejdspladser
• Erhvervsvirksomheder, som leverer byfunktioner og bidrager til områdets udvikling.

Social situation i byområdet:

• Arbejdsløshed/beskæftigelse
• Sociale problemer: Misbrug, kriminalitet, hærværk, sociale gener, problemer med integration
• Social kapital: Lokal organisering og socialt netværk, aktiviteter af dette.

Opfattelsen af kvarteret – 'stedsopfattelse':

• Identitet: Opfattes området som en enhed og som et sted beboerne følger sig knyttet til?
• Omdømme: Områdets sociale status
• Attraktivitet: Hvordan vurderes kvarteret af beboerne?

Model for forhold som konstituerer et byområde og deres indbyrdes relationer.

Det er af afgørende betydning for en ændring af udviklingen i problemramte byområder, at der sker en ændring i samspillet mellem byområderne og den øvrige by. Dette samspil kommer til udtryk ved flowet af menneskelige og økonomiske ressourcer ind og ud af områdene i form af flytninger af mennesker og virksomheder og af omfanget af økonomiske investeringer. Forskning om disse eksterne processer viser, at stedsopfattelsen hos beboere og erhverv – den måde områderne opfattes på – har en væsentlig betydning. For beboerne drejer det sig om i hvor høj grad, de føler identifikation og tilknytning til området, for potentielle tilflyttere er det især områdets omdømme og status.

Modellen illustrerer nogle hypoteser om sammenhængen mellem de forskellige elementer i modellen. Den sociale situation i kvarteret ses primært som en funktion af beboersammensætningen, men områdets forsyning med byfunktioner kan påvirke positivt eller negativt – fx i forhold til mulighederne for at opbygge social kapital.

Nederst i modellen er markeret de dynamiske ændringer, som sker i kvarteret i form af til- og fraflytning af beboere og erhverv. Her burde også indgå flowet af investeringer og kapital, men det er ikke forhold, som vi har direkte data om. Hypoteserne er, at fraflytningen af beboere og erhverv påvirkes af stedsidentitet, attraktivitet og omdømme, mens attraktivitet og omdømme har betydning for tilflytningen.

Endelig betyder disse ændringer i beboersammensætning og erhverv, at der – som antydet i de opadgående pile i hver side af figuren - sker en ændring i de forhold, som konstituerer byområdet, primært i beboersammensætningen og byfunktionerne.

Stedsopfattelsen

En forbedring af områdernes omdømme er vigtig af flere grunde. For det første har det stor betydning for beboerne og for deres selvtillid, at de føler, at de bor i et attraktivt område af byen – i hvert fald ikke et område som andre ser ned på. Dette har betydning for, i hvor høj grad beboerne ønsker at flytte væk. For det andet er områdets ry vigtigt for at kunne tiltrække nye og mere ressourcestærke personer, og dermed opnå en mere blandet beboersammensætning i området.

Tidligere forskning har vist, at der er tre typer af imageopfattelser af byområder: 1. "The internal image", som beboerne selv har af deres område 2. "The external image", som udefrakommende har og 3. "The self-reflecting image", som er det image beboerne tror, at området har blandt udefrakommende. Forskellige studier tyder på, at der er forskel på disse tre typer af image, og at beboernes opfattelse ikke altid stemmer overens med det image, som findes hos udefrakommende, se bl.a. Fortællinger fra et sted, (2000).

Kvarterets omdømme og sociale status ses primært som en følge af omfanget af sociale problemer (Se skema). Stedsidentitet antages især at have sammenhæng med sociale relationer og social kapital i området (familie, venner, netværk, deltagelse i aktiviteter), men kan evt. også have noget at gøre med kvarterets fysiske og symbolske karakter. Endelig er kvarterets attraktivitet primært forbundet med områderessourcer (boliger, byrum, funktioner), men kan også være påvirket af sociale problemer og social kapital.

Erhvervenes rolle

Erhverv i kvarteret er med til at opbygge byfunktioner og kan bidrage til områdets sociale kapital. En vigtig faktor bag en bæredygtig udvikling af et bykvarter er tilstedeværelsen af lokale virksomheder, der bidrager til områdets økonomi. Virksomhederne kan øge den lokale efterspørgsel efter serviceydelser, underleverancer, arbejdskraft mv. og på den måde bidrage til kvarterets vækst og udvikling. Lokale virksomheder bidrager desuden til at skabe liv i byens gader og rum, måske også til at forsvare bydelens interesser politisk gennem samarbejde med erhvervsorganisationer. Desuden kan virksomheder være interesserede i at styrke et godt naboskab med støtte til kultur-, fritidsaktiviteter eller lignende. Det betragtes ofte som en kvalitet i sig selv, at der er flere forskellige typer virksomheder i et kvarter, hvor der også er boliger. Det bidrager til at gøre byen alsidig og levende og kan afhjælpe de ulemper, som en stærk monofunktionalitet ellers ofte fører med sig.

Erhvervsudvikling i byens kvarterer er endelig en mulighed for at strække byfornyelses- og kvarterløftmidler, der oftest er begrænsede både i omfang og tid. Tidligere undersøgelser har vist, at selv ret beskedne offentlige investeringer i et byområde kan trække betydelige private investeringer med sig til gavn og glæde for hele kvarteret. Der er eksempler på, at offentlige investeringer med byfornyelsesmidler i en bydel er blevet efterfulgt af private investeringer, der er op til otte-ti gange så store, se (Erhvervsudvikling, byfornyelse og bypolitik (2001).

Virksomheder i en bydel kan dog også medføre ulemper set fra beboernes synspunkt. Trafikgener fra vare- eller persontransport er formentlig den hyppigste nabogene, men også andre former for støjgener, visuelle miljøgener, lugt- eller jordforurening er blandt de mulige kort- eller langsigtede ulemper ved, at virksomheder og boliger er blandet i samme område.

Hypoteser om sammenhænge mellem indsatser og effekter

På grundlag af denne model kan man opstille nogle hypoteser om de direkte og indirekte sammenhænge mellem kvarterløftindsatser og effekter. Effekterne er ændringerne i modellens elementer, som vi stort set alle kan belyse med de tilgængelige data. Indsatserne kan opdeles efter hvilke elementer i modellen, de søger at påvirke, dvs. indsatser mht.:

• Boligforbedringer
• Forbedring af byrum
• Ændring af byfunktioner
• Indsatser for beskæftigelse og erhverv
• Indsatser mod specifikke sociale problemer og for integration
• Netværksskabende aktiviteter og kultur med henblik på at øge den sociale kapital.

Ændringer i stedsopfattelsen ses primært som en indirekte følge af de øvrige indsatser, men der kan også være indsatser rettet direkte mod dette – fx information og pressedækning.

Med udgangspunkt i modellen kan man derefter opstille følgende hypoteser om, hvilke effekter der har sammenhæng med hvilke indsatser.

Tabel 1. Hypoteser om sammenhængen mellem indsatser og effekter:

Oversigt over områderne

I tabel 2 er udarbejdet en oversigt over, hvordan de enkelte kvarterer vurderes ud fra det empiriske materiale. Oversigten er opdelt i fysiske forhold, byfunktioner, sociale forhold og stedsforståelse.

Tabel 2. Overordnet vurdering af problemer og ressourcer i kvarterløftområderne ved kvarterløftets start.

Der er væsentlige forskelle mellem de tre ældre byområder - Nørrebro Park, Nord-Vest Kvarteret og Vestergadekvarteret - og de to nyere områder Brøndby Strand og Vollsmose.

De tre ældre områder er karakteriseret ved store fysiske problemer mht. boligerne og byrummene. Der er desuden mangel på grønne områder, trafikgener og fysisk forfald. Boligerne er ofte meget små. Områdernes styrke er, at de har en mere blandet boligsammensætning mht. ejerform, at de har en tættere beliggenhed i forhold til byens centrum og en bedre forsyning med service og forlystelser. I et af kvarterne - Nord-Vest Kvarteret - er der desuden mange arbejdspladser.

De to forstadskvarterer har en god boligstandard, gode grønne områder og få trafikgener. Men i Brøndby Strand er beboerne ikke så tilfredse med områdets udseende. Områderne mangler service og forlystelser, har få arbejdspladser, og har en meget ensidig boligstruktur domineret af almene boliger.

De tre gamle kvarterer er domineret af unge og enlige husstande. Der er relativt få indvandrere og beboere på overførselsindkomster, selv om indkomstniveauet er lavt. Der er visse sociale problemer med misbrugere og kriminalitet, især i Nord-Vest Kvarteret. I Vestergadekvarteret er der en særlig dårlig social stabilitet med stort gennemtræk af beboere. Beboerne har kun i mindre udstrækning en negativ opfattelse af kvarterets omdømme, men relativt mange har planer om at flytte væk. Dette skyldes dog kun i mindre udstrækning kvarteret.

De to nyere kvarterer har mange børn og børnefamilier. Især Vollsmose har desuden mange indvandrere og mange på overførselsindkomster. Volls-mose har desuden noget større sociale problemer end Brøndby Strand og en manglende social stabilitet. Dette kommer til udtryk ved, at Vollsmose har et meget dårligere omdømme, og at mange beboere ønsker at flytte.

Tilbage til Signalement af fem nye byområder ved starten af kvarterløft 2002