Ændrede tilskudsregler til byfornyelse - lavere offentlige udgifter og mere motiverede ejere

Private udlejere er villige til at bidrage mere til finansieringen af byfornyelse, hvis tilskudsreglerne ændres.
Dette vil reducere de offentlige udgifter og billiggøre byfornyelsen, fordi ejerne får bedre muligheder for - og et større incitament til - at spare på udgifterne.
Det fremgår af en ny undersøgelsesrapport fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) udarbejdet af seniorforskerne Hans Skifter Andersen og Bent Foerlev for Boligministeriet.
SBI-rapport 265, Private udlejeres økonomi i byfornyelsen, henvender sig både til politikere, ministerier, organisationer og grundejere.

Ejerfordele ved byfornyelse
Undersøgelsesresultaterne i SBI-rapport 265 viser at de private udlejere - især ejere af de mest nedslidte ejendomme - ved byfornyelse ofte opnår økonomiske fordele i form af værdistigninger.
Men da forventninger om byfornyelse ofte medfører højere ejendomspriser er det er ikke altid de nuværende ejere som indkasserer gevinsterne.
Ejernes største fordele er dog, at ejendommene bliver sat i stand, så de slipper for fremtidige krav om udbedring af vedligeholdelsesmangler og skader fra lejere, kommune eller huslejenævn .
Hvis ejerne selv skulle betale kunne dette blive meget dyrt.

50-90 pct. offentlig dækning af udgifter
Som reglerne er i dag skal ejerne principielt ikke bidrage til finansiering af byfornyelsen, idet ydelserne på de optagne lån dækkes af lejeforhøjelser eller tilskud fra stat og kommune. Når huslejetilskud til lejerne medregnes betaler det offentlige 50-90 pct. af byfornyelsen.
I en del tilfælde - fx ved projektoverskridelser eller når der er særlige udgifter - betaler ejerne imidlertid alligevel en del af udgifterne. Men undersøgelsen viser, at udlejere der deltager frivilligt i byfornyelsen som regel ikke har noget imod selv at bidrage.

Uhensigtsmæssige regler
Med de aktuelle regler skal byfornyelsesudgifterne i hvert enkelt projekt godkendes af kommunerne. Dette forudsætter en detailleret projektplanlægning før igangsættelsen. Men disse planer kan ofte ikke holdes i praksis og ændringer undervejs kræver forhandling med kommunen.
Alt i alt medfører dette en mindre fleksibel byfornyelse og relativt dyrere projekter, fordi ejerne ikke har incitamenter til at spare. Det betyder også, at byfornyelsen tager længere tid end nødvendigt.

Behov for nye tilskudsregler
For at billiggøre byfornyelsen og for at få ejerne til at bidrage til betalingen forudsættes en ændring af tilskudsreglerne.
Derfor bør deltagelse i byfornyelsen så vidt muligt gøres frivillig for ejerne. Kun motiverede ejere vil være villige til selv at investere penge i fornyelse af deres ejendomme.
Herudover bør man forlade princippet om at alle udgifter skal have offentlig støtte og godkendes af kommunen. Istedet kan kommunerne indgå aftaler med ejerne om at betale bestemte udgifter indenfor en ramme, mens ejerne forpligter sig til selv at betale resten. Der er allerede i dag kommuner, som bruger byfornyelsesloven på denne måde.

SBI-rapport 265. Private udlejeres økonomi i byfornyelsen. Hans Skifter Andersen og Bent Foerlev. 1996, 104 sider, kr. 190,00.

YDERLIGERE OPLYSNINGER fås hos seniorforskerne civilingeniør Hans Skifter Andersen og arkitekt MAA Bent Foerlev, Statens Byggeforskningsinstitut (SBI), Afdelingen for Byer og Boliger.