Byudvikling i nyt lys

Enkeltprojekter dominerer kommuneplanlægningen - viser en undersøgelse af syv kommuners håndtering af omdannelse af forskellige typer byområder. Undersøgelsen er foretaget af Statens Byggeforskningsinstitut (SBI), og resultaterne er samlet i SBI-rapport:299: "Planlægning af byfornyelse og byomdannelse".
Hovedresultaterne af undersøgelsen er, at

• kommunernes planlægning af bydelenes fornyelse domineres af enkeltprojekter, som på forskellig vis inddrages eller samordnes med kommuneplanlægningen. Der mangler imidlertid den handlingsorientering, som er nødvendig for at samordne realiseringen af projekterne.
• kommunerne har været tilbageholdende med selv at investere i byudviklingen og har stort set holdt sig til de gængse virkemidler - det vil sige projekter med mulighed for statsstøtte.
• kommunerne har haft gode erfaringer med at inddrage beboere og brugere i byomdannelsens planlægningsproces. Således har fx arbejdsgrupper, brugerpaneler, fremtidsværksteder haft stor indflydelse på hvilke projekter, man er gået i gang med.

Nye signaler i Byfornyelsesloven fra 1998
I den nye Byfornyelseslov fra 1998 er der lagt op til en bredere og mere helhedsorienteret byfornyelse, hvor det er hensigten at inddrage boligsociale forhold samt hele byområder med henblik på at forbedre de generelle levevilkår og skabe velfungerende byer.
Syv kommuner har allerede erfaring med projekter, der rækker ud over fornyelse af boliger og de nære friarealer. SBI har undersøgt disse kommuners håndtering af en mere helhedsorienteret byfornyelse og byomdannelse ud fra temaerne: mål for områder, planlægning, organisering og virkemidler.

Typiske områder med behov for byudvikling
Projekterne fra de undersøgte kommuner omhandler forskellige typer byområder i Odense, Nyborg, Nykøbing F, Nørresundby, Randers og Horsens.
Hovedproblemerne i disse områder har typisk været fysisk nedslidte boligområder med sociale problemer, forfaldne eller uudnyttede erhvervsbygninger, svigtende omsætning i detailhandlen eller manglende sammenhæng mellem forskellige bydele.
De overordnede mål for byudviklingsområderne har derfor været at rette op på disse forhold.
Bynær beliggenhed og andre herlighedsværdier giver store forventninger til fremtidig udnyttelse - men barrierer og usikkerhed om jordforurening og byggemodning bremser omdannelsen.
Problemerne og særinteresserne er mange. Økonomisk usikkerhed, manglende investeringsvilje og mange interessekonflikter betyder, at udviklingstakten og resultaterne ikke altid står mål med forventningerne og de gode planer.

Enkeltprojekter dominerer
Det dominerende billede af kommunernes fremgangsmåde for områdeplanlægning er, at der tages udgangspunkt i konkrete projekter, som vurderes i forhold til hvilke konsekvenser, de har for området.
Beslutningen om at gennemføre projekterne ligger som delbeslutninger i fx sektorplaner og investeringsplaner. Denne fremgangsmåde har reelt betydet, at projekterne ikke er blevet en del af den formelle, overordnede plan for området. Planerne samordner således ikke indsatsen i områderne.
Hovedproblemet er, at planerne ikke er handlingsorienterede - de mangler beslutninger om projekternes økonomi, organisering og tidsplan.

Eksterne midler har finansieret byudviklingen
Kommunerne har været meget tilbageholdende med selv at investere i områderne, fx ved opkøb af jord, selv om deres investeringer kunne være katalysator for de pågældende områders udvikling. De har også været tilbageholdende med udbygning af særlige institutioner, der kunne støtte byudviklingen.
Det har i høj grad været økonomiske midler udefra, typisk gennem byfornyelsesloven og boligbyggeriloven, som har dannet det finansielle grundlag for projekternes gennemførelse. Men også EU-midler samt midler fra blandt andet private fonde har figureret.

God erfaring med inddragelse af borgere i arbejdsgrupper
Man har i alle kommuner afholdt borgermøder. Derudover har de fleste kommuner gode erfaringer med brug af åbne arbejdsgrupper, hvor borgere samt handels- og erhvervslivet i områderne har været repræsenteret. Disse arbejdsgrupper har i alle tilfælde været vigtige og højt prioriterede elementer i planlægningsprocessen, de har været kilder til projekter, og de har sat et markant præg på projekternes indhold.

Planlægning af byfornyelse og byomdannelse. SBI-rapport 299.
Knud Erik Hansen og Thorkild Ærø. Statens Byggeforskningsinstitut (SBI). 1998. 136 sider. Kr. 230,00.
Bogen kan bestilles i boghandlen eller købes i Byggecentrum Boghandel, tlf. 70 12 06 00 eller fax 70 12 08 00.

Store arealer og bygninger frigøres i disse år, når produktionsanlæg, lokaler og infrastruktur overflødiggøres. Det sker som følge af strukturændringer i industrien og konkurrence i detailhandelen.
Ændringerne i den eksisterende by kræver planer for gennemførelse. Det stiller krav til den kommunale planlægning, der skal være handlingsorienteret med gennemførelse for øje.
Illustration fra SBI-rapport 299: Planlægning af byfornyelse og byomdannelse: I Nyborg har storebæltsforbindelsen frigjort store arealer.

TIL REDAKTIONEN:

Yderligere oplysninger kan fås hos civilingeniør, cand.art., seniorforsker Knud Erik Hansen eller cand.geom. Thorkild Ærø, Statens Byggeforskningsinstitut (SBI).