Kvarterløft: øget beskæftigelse og mindre kriminalitet i Vollsmose
Når man vil give belastede boligområder et socialt løft, så er strategien ofte at prøve at få flere velfungerende danskere ind i boligerne.
Den strategi fulgte man også i den almene boligbebyggelse Vollsmose i Odense, da man i 2001 satte sig for at udvikle bebyggelsen til en mere varieret og tryg bydel. Men den holdt ikke, fordi kun få af fri vilje ville flytte ind.
Alligevel er det lykkedes med en målrettet indsats over for kriminalitet og arbejdsløshed at få skabt nogle succeshistorier for bydelen.
Det fremgår af en ny rapport, hvor seniorforsker Hans Skifter Andersen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) sammen med Niras Konsulenterne har undersøgt, hvordan de fem igangværende kvarterløft, herunder i Vollsmose, klarer opgaverne med at forbedre kvartererne, her cirka halvvejs i forløbet.
Én af succeserne er, at det er lykkedes at reducere vold og hærværk i bydelen, så den nu er nede på niveau med resten af Odense.
En anden markant succes er, at mange af de arbejdsløse beboere er kommet i arbejde. Og paradoksalt nok er det samtidig grunden til, at man måtte opgive den oprindelige strategi. For når de arbejdsløse får arbejde og kan begynde at forsørge sig selv, så flytter en stor del af dem fra området. Det gælder også familier med indvandrerbaggrund. De bliver hurtigt erstattet af nye beboere, i særlig grad etniske minoriteter, hvoraf mange er uden for arbejdsmarkedet.
Det har dels betydet, at andelen af danskere samlet set er faldet, dels at andelen af beskæftigede beboere ikke er øget. To ting, der skulle være gået den anden vej, hvis man skal trække resursestærke danskere til bydelen. Så selvom der har været en vis omsætning, så ser billedet af beboersammensætningen faktisk dårligere ud nu, end før man begyndte kvarterløftet.
Hurtig integration med boligstart i Vollsmose
På den måde har Vollsmose fået en funktion som en slags integrationssluse for minoriteter til det danske samfund. Af undersøgelsen fremgår det nemlig, at nye indvandrere, der flytter til Odense, hurtigere bliver integreret i det danske samfund, når de starter deres boligkarriere i Vollsmose frem for andre steder i Odense.
"Erfaringerne fra Vollsmose kan være med til at ændre opfattelsen af problemerne i boligområder med mange etniske minoriteter. De tyder på, at det ikke i sig selv behøver at være et problem, at der ikke bor så mange danskere i bebyggelserne. Problemerne er primært sociale, og de kan løses, hvis der afsættes tilstrækkelig mange resurser til det", siger Hans Skifter Andersen.
Over halvdelen af beboerne i Vollsmose er er anden etnisk herkomst end dansk.
Undersøgelsens resultater kan ses i SBi-rapporten 'Midtvejsstatus for fem kvarterløft'. Ud over Vollsmose omfatter undersøgelsen Nørrebro Park og Nordvestkvarteret i København, Vestbyen i Horsens og Brøndby Strand. Her skrider forbedringerne stort set frem efter planerne, der ikke har fokus på beboersammensætningen.
Undersøgelsen er finansieret af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.
Faktaboks:
Kvarterløft er en statsfinansieret indsats over for udvalgte boligkvarterer og bydele i Danmark, der behøver hjælp til at holde områderne oppe og vende en negativ udvikling med mange beboere uden for arbejdsmarkedet, lav indkomst og kriminalitet. Det gøres ved at forbedre de beskæftigelsesmæssige, sociale og kulturelle forhold og ved at forny boliger, byrum og grønne arealer. |
Til redaktionen: Flere oplysninger kan fås hos seniorforsker Hans Skifter Andersen
Klik på billederne for at hente dem i en høj opløsning
Motiv fra bydelen Vollsmose i Odense (Foto Benny Schytte).
Motiv fra bydelen Vollsmose i Odense (Foto Benny Schytte).
Læs mere om 'Midtvejsstatus for fem kvarterløft'