Halmhuse kan opføres forsvarligt
Huse bygget af halmballer, ler og muslingeskaller er så småt ved at finde vej i det danske nybyggeri til boliger. Det er især selvbyggere, der har taget halmhusene til sig, men på det seneste er der også set eksempler på, at bygherrer har fået opført halmhuse med professionel assistance.
For at sikre at kvalitet, sikkerhed og sundhed er i orden i halmhusene, har By og Byg udarbejdet en bog, der gennemgår halmhuset fra gulv til tag med hensyn til udformning af konstruktioner, dagslys, varmeisolering, fugt, brand og lydisolering. Også miljøbelastningen og arbejdsmiljøet under byggeprocessen er behandlet. Bogen er lige til at gå til for bygherrer, myndigheder, rådgivere, selvbyggere og professionelle håndværkere.
Udformning af halmhuse
Bogen beskriver, hvordan et halmhus kan opfylde bygningsreglementets krav: Hvad man særlig skal være opmærksom på i forbindelse med bærende konstruktioner, krav til luft- og fugttæthed, og hvordan man forhindrer svampeangreb.
Desuden rummer bogen en række konkrete eksempler på udformning af bygningsdele i halmhuse: Tage, terrændæk, vinduer, fundamenter og ydervægge, samt hvordan disse sammenbygges korrekt.
Til grund for bogen er foretaget en lang række laboratorieforsøg med de materialer, der indgår i halmhuse. Væsentlige resultater er bl.a., at halmvægge opfylder det gældende U-værdikrav til lette ydervægge. Et andet resultat er, at selv ved langvarig fugtpåvirkning, svarende til danske vinterforhold, vil fugtindholdet i halmen holde sig under niveauet, hvor der er risiko for angreb af råd og svamp.
Også brandkravene til en såkaldt BD 30 konstruktion opfylder de viste eksempler på konstruktioner, uanset om de bærende træstolper er placeret inde i halmvæggen, eller de står synlige som indvendig bindingsværk.
Desuden viser forsøgene, at muslingeskaller kan bruges som isolerende og kapillarbrydende lag, uanset om der er tale om hele eller knuste skaller.
Dagslys og arkitektur
De fleste halmhuse er relativt dybe, de har et stort tagudhæng, og desuden er ydervæggene tykke. Der er defor grund til at tænke på, hvordan man får dagslys nok ind i huset. I bogen vises principperne for lysindtag, udformning af vindueslysninger og vinduesplacering.
Én mulighed for mere dagslys er, at husets større rum udformes som gennemlyste rum, ved f.eks. at placere vinduer, vinduespartier eller glasdøre over for hinanden. Også ovenlys kan være en fordel, når huset er meget dybt.
Et stort tagudhæng bør være placeret højt i forhold til vinduernes overkant. Det beskytter facaden mod slagregn uden at begrænse udsynet og lysindfaldet. Den gode effekt opnås ved at øge væghøjden og samtidig placere underkanten af vinduerne længere nede.
Projektet er finansieret af Energistyrelsens program for Miljø- og Arbejdsmiljøvenlige isoleringsmetoder. Bogen ’Halmhuse. Udformning og materialeegenskaber’ kan bestilles eller downloades på www.by-og-byg.dk
Til redaktionen: Flere oplysninger kan fås hos konstitueret forskningschef Jørgen Munch-Andersen eller arkitekt MAA Birte Møller Andersen.
De viste illustrationer kan hentes i høj opløsning ved at klikke på billerne (ligger i selvudpakkende filer, Størrelse ca. 2,0 MB).
Halmhus i Herskind ved Århus under opførelse. Her ses det bærende træskelet udfyldt med halmballer. Afstivning af gavle er midlertidig. (Foto Lars Keller)
Det færdige hus, hvor der uden på de lerpudsede halmvægge er opsat en regnskærm af klinklagte brædder. Der er brugt stålplader som tag, hvor der med tiden skal gro græs. Huset blev opført i 2001 af professionelle håndværkere. (Foto: Jettie Nielsen)
Halmhus i Torup i Nordsjælland under opførelse. Bagmuren er opbygget som en bindingsværkskonstruktion udfyldt med lersten. Udvendig er der efterfølgende isoleret med halmballer og pudset med kalkcementmørtel. Indvendig er der pudset med ler. (Foto: Birte Møller Andersen)
Det færdige hus på 152 m2 er opført i 2000 af professionelle håndværkere for ca. 1,2 mio. kr. (Foto: Birte Møller Andersen)
De fleste halmhuse er relativt dybe, de har et stort tagudhæng og tykke ydermure. Derfor er det vigtigt at tænke på, hvordan man får dagslys nok ind i huset. Her er et godt eksempel. (Foto: Birte Møller Andersen).