Hvornår er dilatationsfuger nødvendige i murværk?

I de senere år har det været praksis i stort omfang at indlægge dilatationsfuger i ydervægge af tegl for at undgå revner i formuren. Fugerne er i æstetisk henseende uheldige, og er de virkelig nødvendige i det omfang de bruges?
Dette spørgsmål har Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) undersøgt i et forskningsprojekt. Her er hovedkonklusionen, at ved at overholde nogle få konstruktive regler, er det kun i særlige tilfælde nødvendigt at indlægge dilatationsfuger - nemlig hvor beregninger med rimelig sikkerhed viser, at dilatationsfuger kan forhindre revnedannelse.
Forskningsprojektets resultater er publiceret i SBI-rapport 291: Dilatationsfuger i ydervægge af tegl", som især er anvendelig i det daglige arbejde hos de projekterende ingeniører og arkitekter samt entreprenører.

Klimabetingede bevægelser i de to vægdele
Formur og bagvæg i nyere ydervægge er klimamæssigt adskilt af varmeisoleringsmateriale. Det betyder, at de klimabetingede bevægelser i formuren styres af udeklimaet, mens de i bagvæggen styres af indeklimaet.
Disse bevægelser kan ikke uhindret foregå - af to årsager:

• Formur og bagvæg er forbundet til hinanden med trådbindere for at vindlasten kan overføres mellem dem. Det er især ved væghjørner, at binderne forhindrer bevægelserne - med risiko for lodret revnedannelse i formuren.
• Formuren er forbundet til fundamentet. Hvis formuren forsøger at trække sig sammen i forhold til fundamentet, vil der opstå vandrette trækspændinger i muren. Alt efter bevægelsernes størrelse og murens udformning med hensyn til dør- og vinduesåbninger, vil disse trækspændinger kunne medføre revnedannelse i formuren.

Sådan undgås lodrette revner ved hjørner
I SBI-rapporten opstilles formler til beregning af, hvornår bevægelserne bliver så store, at man kan forvente revnedannelse - og hvad man så skal gøre.
Med hensyn til revnedannelse i hjørner er de afgørende parametre dels afstanden fra hjørnet til første lodrette række af bindere mellem formur og bagvæg, dels længderne af de mure, der mødes i hjørnet. De opstillede formler viser, at hvis afstanden fra et retvinklet hjørne til første række bindere er to meter og både formur og bagvæg er teglmure, kan murene have en ubrudt længde på op til 35 m, uden at der opstår en revne i hjørnet.
Formlerne angiver også, hvordan længden af en ubrudt mur beregnes, hvis for eksempel hjørnet ikke er retvinklet.
Yderligere angives i rapporten regler for, hvornår det er nødvendigt at etablere dilatationsfuger for at undgå revnerne.

Vandrette revner ved fundamentet
Observationer viser, at de trækspændinger der forårsages af, at formuren trækker sig sammen i forhold til fundamentet, eller når fundamentet forsøger at udvide sig i forhold til muren, sædvanligvis ikke vil føre til revner i muren. Det gælder også lange mure uden dilatationsfuger.
I rapporten opstilles enkle beregningsmodeller til bestemmelse af disse trækspændinger - der understøtter observationerne.
En undtagelse er dog mure, der indeholder store huller nær ved murens ender. I disse tilfælde er der i SBI-rapporten opstillet en formel til vurdering af, om resttværsnittet har en tilstrækkelig styrke.
En anden undtagelse er mure med så store huller, at resttværsnittet består af mindre end 8-10 skifter. Ved så store svækkelser bør der indlægges en dilatationsfuge.

Dilatationsfuger - både godt og skidt
Når det skal vurderes, om ydervæggen skal udføres med dilatationsfuger, skal man være opmærksom på, at fugerne svækker muren mindst lige så meget som den revnedannelse, de skal forhindre. Derudover øges både etablerings-og driftsomkostningerne, da fugerne skal udskiftes med 10-15 års mellemrum. Da dilatationsfuger samtidig i æstetisk henseende er uheldige, bør fugerne derfor kun bruges i de tilfælde, hvor man med rimelig sikkerhed kan sige, at de forhindrer revnedannelse.

Dilatationsfuger i ydervægge af tegl. Klavs Feilberg Hansen.
SBI-rapport 291. Statens Byggeforskningsinstitut (SBI). 1998. 32 sider. Kr. 100,00 inkl. moms.

Bogen kan bestilles i boghandelen eller købes direkte hos Byggecentrum Boghandel, tlf 70 12 06 00 eller fax 70 12 08 00.

TIL REDAKTIONEN:

Yderligere oplysninger kan fås hos civilingeniør, ph.d. Klavs Feilberg Hansen, Statens Byggeforskningsinstitut (SBI), Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet.