Afløbsinstallationer
En ny revideret udgave af SBI-anvisningen om afløbsinstallationer er nu udkommet.
Ny afløbsnorm
Den nye SBI-anvisning 185 afløser SBI-anvisning 96 fra 1974. I de mellemliggende år er der sket meget på afløbsområdet, blandt andet fremkomsten er en ny afløbsnorm, Norm for afløbsinstallationer, DS 432, 1994. Derudover er der sket en markant teknisk udvikling af produkter og metoder.
Disse ændringer har medført et stort behov for en revideret udgave af den gamle SBI-anvisning - og nu er den her.
Norm og anvisning bruges side om side
I Norm for afløbsinstallationer, DS 432 anføres myndighedernes krav til afløbsinstallationer. I SBI-anvisning 185: Afløbsinstallationer beskrives, hvordan installationerne kan projekteres og udføres, så de opfylder normens krav.
Funktionskrav og praktisk projektering
Afløbsnormen er baseret på funktionskrav, det vil sige at der stilles krav til komponenternes egenskaber og installationernes ydeevne, men der stilles ikke specificerede krav til materialer og udformning.
I SBI-anvisningen findes eksempler på, hvordan normens krav opfyldes. Det gøres ved hjælp af vejledende regler samt data og diagrammer til brug ved den praktiske projektering af afløbsinstallationer.
Det skal imidlertid stærkt understreges, at SBI-anvisningen ikke må betragtes som et "fortolkende tillæg" til normen. Anvisningens regler er vejledende, mens normens krav er generelle, og kan opfyldes på andre måder end angivet i anvisningen.
Nyt oversigtsafsnit med definitioner
Som noget helt nyt indledes SBI-anvisningen med et omfattende afsnit med de definitioner og signaturer, der bruges i anvisningen. Samtidig er den samme kapitelinddeling holdt, hvilket gør den meget brugervenlig.
Afløbsinstallationer. 2. udgave. SBI-anvisning 185. Kaj Ovesen, Inge Faldager og Viggo Nielsen. 1997. 376 sider. Kr. 375,00 inkl. moms.
Bogen kan bestilles i boghandelen eller købes direkte hos Byggecentrum Boghandel, tlf. 70 12 06 00 eller fax 70 12 08 00.
TIL REDAKTIONEN:
Yderligere oplysning om bogen kan fås hos afdelingsleder Georg Christensen, Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet, Statens Byggeforskningsinstitut (SBI).
Læs mere om 'Afløbsinstallationer'