Emnenavigation
Statens Byggeforskningsinstitut
Dr. Neergaards Vej 15
DK - 2970 Hørsholm
T +45 45 86 55 33
F +45 45 86 75 35
EAN 5798000019034
CVR 29102384
sbi@sbi.dk
Nyhed 27/01 2011

Små banditter sladrer om fugt

Billeder
Sensorerne er placeret de steder, hvor der er størst risiko for fugtskader. Her er sensoren placeret ved et gulvafløb. (Foto: Magne S. Hansen).
Sensorerne er placeret de steder, hvor der er størst risiko for fugtskader. Her er sensoren placeret ved et gulvafløb. (Foto: Magne S. Hansen).

Råd og svamp som følge af fugt er den største kilde til nedbrudte konstruktioner og dårligt indeklima. Årsagen til fugten kan være konstruktionsfejl, slid og skader, eller at brugerne har forsømt at lufte tilstrækkeligt ud. Eller en kombination.

Hidtil har det været svært at følge med i, hvor der er opløb til fugtskader i en bygning. Men en ny teknik gør det lettere at overvåge bygningens konstruktioner, så man løbende kan sikre sig, at der ikke sker fugtophobning.

De små banditter, der sladrer om, at f.eks. gulvet i brusenichen er utæt, er trådløse sensorer, der er bygget ind i gulv og vægge, hvor der er størst sandsynlighed for utætheder. Sensorerne er batteridrevne og udstyret med en lille sender, der kan aflæses på en computer, så det er muligt hele tiden at være opdateret om fugtniveauet i konstruktionen.

Se hele pressemeddelelsen: Små banditter sladrer om fugt' (27.01.2011).

Redigeret af Pia Dyregaard