Forsøg i By og Bygs fugtforsøgshus

By og Byg har undersøgt forskellige parametres indflydelse på fugtophobningen i højisolerede træfacader. Undersøgelsens overordnede spørgsmål er: Vil det stadig være muligt at udføre fugtsikre træfacader, hvis isoleringskravene øges svarende til ca. 300 mm mineraluld?

Svaret er: ja, så længe konstruktionerne udføres og behandles korrekt, er det muligt at udføre fugtsikre træfacader, også selvom isoleringstykkelsen i ydervæggene øges til 300 mm.

I instituttets fugthusforsøg er følgende parametres indflydelse på fugtforholdene blevet undersøgt:

  • Konstruktionsopbygning
  • Isoleringstykkelse
  • Isoleringsmateriale
  • Dampspærre/dampbremse
  • Ventilationsspalte

Fugtforholdene er undersøgt i forskelligt opbyggede træfacadeelementer, se evt. tabel 1.

Tabel 1. Oversigt over nummerering af facadeelementer, elementnavne, isoleringsmateriale og isoleringstykkelse.

Facadeelement-nummer

Facadeelement navn

Isolerings-materiale

Isolerings-tykkelse


1

Uden kuldebro

Rockwool

290 mm

2

I beskyttet zone

Rockwool

285 mm

3

Element

Rockwool

285 mm

4A

Papirisolering

Papiruld

285 mm

4B

Papirisolering med dampbremse

Papiruld

285 mm

5

500 mm mineraluld

Rockwool

485 mm

6

200 mm mineraluld

Rockwool

190 mm

7

Uden dampbremse

Rockwool

285 mm

8

Uden dampbremse og uden ventilation

Rockwool

285 mm

9

Uden ventilation

Rockwool

285 mm


Facadeelementernes forskellige opbygninger og resultaterne af fugtmålingerne er udførligt beskrevet i rapporten.

Forsøg og resultater

Der er undersøgt parvis identiske facadeelementer orienteret mod henholdsvis nord og syd. Facadeelementerne er blevet påvirket af det aktuelle udeklima og et indeklima på 20 °C og 60 % RF.

Forsøgene har kørt i en periode på to år, således at facadeelementerne er blevet udsat for to opfugtningsperioder og to udtørringsperioder.

Fugtindholdet i facadeelementerne er to gange i døgnet blevet registreret med fugtmåledyvler anbragt i facadebeklædningen, afstandslisten, den udvendige side af konstruktionstræet, isoleringen bag vindspærre og i isoleringen på den udvendige side af hhv. dampspærre, dampbremse og indvendig beklædning.

Resultaterne af fugtmålingerne er sammenlignet med faregrænsen for svampeangreb på 20 % fugt i træ (træ-fugt). Det er den grænse, som normalt anvendes, når risikoen for vækst af råd og trænedbrydende svamp skal vurderes.

Konstruktionsopbygning

Konstruktionsopbygningen har ingen væsentlig betydning for fugtforholdene i de undersøgte konstruktioner isoleret med 285 mm mineraluld, idet den maksimale fugtophobning, som er fundet i isoleringen umiddelbart bag vindspærren, er 18 % (træ-fugt) for alle tre konstruktionstyper.

Det skønnes, at der i facadeelementer opbygget uden kuldebro, hvor dampspærren ligger 10 mm inde i elementer, er større risiko for byggefejl i forbindelse med samling af dampspærre end i de to øvrige konstruktionsopbygninger.

Isoleringstykkelse

Isoleringstykkelsen (190, 285, 485 mm) har ingen væsentlig betydning for fugtindholdet. Den maksimale fugtophobning, som er målt i isoleringen umiddelbart bag vindspærren, er 18 % (træ-fugt) for alle tre isoleringstykkelser

Isoleringsmateriale

Valget af isoleringsmateriale (Rockwool, Papiruld) har ingen betydning for det målte fugtindhold i facadeelementerne med dampspærre/dampbremse. Den maksimale fugtophobning, som er målt i isoleringen umiddelbart bag vindspærren, er 18 % (træ-fugt) for begge isoleringsmaterialer.

Dampspærre/dampbremse

Tilstedeværelse af en dampspærre har væsentlig betydning for fugtindholdet i facadeelementernes yderste dele, når facadeelementet er isoleret med Rockwool. Den maksimale fugtophobning, som er målt i isoleringen umiddelbart bag vindspærren, er knap 30 % (træ-fugt), når der ikke er dampspærre.

For facadeelementer isoleret med Papiruld er det maksimale fugtindhold 18 % (træ-fugt), uanset om der er en dambremse eller ej. Udeladelse af en dampbremse bør kun ske, hvis lufttæthed i konstruktionen sikres på anden vis, og der er et passende forhold mellem vindspærrens og den indvendige beklædnings diffusionsmodstand.

Ventilationsspalte

Ventilationsspalten har øjensynlig ingen betydning for fugtindholdet i facadeelementer med dampspærre. Den maksimale fugtophobning, som er målt i isoleringen umiddelbart bag vindspærren, er 18 % (træ-fugt), uanset om der er ventilationsspalte eller ej. Da der kun er udført forsøg med ét facadeelement uden ventilationsspalte, bør dette eftervises med flere forsøg. I facadeelementer uden ventilationsspalte og uden dampspærre er det maksimale fugtindhold over 25 % (træ-fugt).

Tilbage til Fugtsikre træfacader

Sidst opdateret 06. juli 2006