Forsøg i By og Bygs fugtforsøgshus

By og Byg har undersøgt forskellige parametres indflydelse på fugtophobningen i højisolerede træfacader. Undersøgelsens overordnede spørgsmål er: Vil det stadig være muligt at udføre fugtsikre træfacader, hvis isoleringskravene øges svarende til ca. 300 mm mineraluld?

Svaret er: ja, så længe konstruktionerne udføres og behandles korrekt, er det muligt at udføre fugtsikre træfacader, også selvom isoleringstykkelsen i ydervæggene øges til 300 mm.

I instituttets fugthusforsøg er følgende parametres indflydelse på fugtforholdene blevet undersøgt:

• Konstruktionsopbygning
• Isoleringstykkelse
• Isoleringsmateriale
• Dampspærre/dampbremse
• Ventilationsspalte

Fugtforholdene er undersøgt i forskelligt opbyggede træfacadeelementer, se evt. tabel 1.

Tabel 1. Oversigt over nummerering af facadeelementer, elementnavne, isoleringsmateriale og isoleringstykkelse.

Forsøg og resultater

Der er undersøgt parvis identiske facadeelementer orienteret mod henholdsvis nord og syd. Facadeelementerne er blevet påvirket af det aktuelle udeklima og et indeklima på 20 °C og 60 % RF.

Forsøgene har kørt i en periode på to år, således at facadeelementerne er blevet udsat for to opfugtningsperioder og to udtørringsperioder.

Fugtindholdet i facadeelementerne er to gange i døgnet blevet registreret med fugtmåledyvler anbragt i facadebeklædningen, afstandslisten, den udvendige side af konstruktionstræet, isoleringen bag vindspærre og i isoleringen på den udvendige side af hhv. dampspærre, dampbremse og indvendig beklædning.

Resultaterne af fugtmålingerne er sammenlignet med faregrænsen for svampeangreb på 20 % fugt i træ (træ-fugt). Det er den grænse, som normalt anvendes, når risikoen for vækst af råd og trænedbrydende svamp skal vurderes.

Konstruktionsopbygning

Konstruktionsopbygningen har ingen væsentlig betydning for fugtforholdene i de undersøgte konstruktioner isoleret med 285 mm mineraluld, idet den maksimale fugtophobning, som er fundet i isoleringen umiddelbart bag vindspærren, er 18 % (træ-fugt) for alle tre konstruktionstyper.

Det skønnes, at der i facadeelementer opbygget uden kuldebro, hvor dampspærren ligger 10 mm inde i elementer, er større risiko for byggefejl i forbindelse med samling af dampspærre end i de to øvrige konstruktionsopbygninger.

Isoleringstykkelse

Isoleringstykkelsen (190, 285, 485 mm) har ingen væsentlig betydning for fugtindholdet. Den maksimale fugtophobning, som er målt i isoleringen umiddelbart bag vindspærren, er 18 % (træ-fugt) for alle tre isoleringstykkelser

Isoleringsmateriale

Valget af isoleringsmateriale (Rockwool, Papiruld) har ingen betydning for det målte fugtindhold i facadeelementerne med dampspærre/dampbremse. Den maksimale fugtophobning, som er målt i isoleringen umiddelbart bag vindspærren, er 18 % (træ-fugt) for begge isoleringsmaterialer.

Dampspærre/dampbremse

Tilstedeværelse af en dampspærre har væsentlig betydning for fugtindholdet i facadeelementernes yderste dele, når facadeelementet er isoleret med Rockwool. Den maksimale fugtophobning, som er målt i isoleringen umiddelbart bag vindspærren, er knap 30 % (træ-fugt), når der ikke er dampspærre.

For facadeelementer isoleret med Papiruld er det maksimale fugtindhold 18 % (træ-fugt), uanset om der er en dambremse eller ej. Udeladelse af en dampbremse bør kun ske, hvis lufttæthed i konstruktionen sikres på anden vis, og der er et passende forhold mellem vindspærrens og den indvendige beklædnings diffusionsmodstand.

Ventilationsspalte

Ventilationsspalten har øjensynlig ingen betydning for fugtindholdet i facadeelementer med dampspærre. Den maksimale fugtophobning, som er målt i isoleringen umiddelbart bag vindspærren, er 18 % (træ-fugt), uanset om der er ventilationsspalte eller ej. Da der kun er udført forsøg med ét facadeelement uden ventilationsspalte, bør dette eftervises med flere forsøg. I facadeelementer uden ventilationsspalte og uden dampspærre er det maksimale fugtindhold over 25 % (træ-fugt).

Tilbage til Fugtsikre træfacader