Undgå fugtophobning i bagvægge af letbeton
Anvendelse af lette facadebeklædninger på skeletvægge øger udvalget af alternativer til de mere traditionelle facader i tegl eller beton. Ofte kombineres lette facader med en bærende bagvæg af letbeton (porebeton og letklinkerbeton). Byggeskadefondene har imidlertid konstateret fugtrelaterede svigt i denne type konstruktioner. Fugt i bygningskonstruktioner er især farligt, når der anvendes organiske materialer som fx træ. Det er almindeligt, at der anvendes træ eller stål i skeletkonstruktionen.
Forskere fra By og Byg har derfor undersøgt hvilke faktorer, der har indflydelse på ophobning af fugt i lette træfacader kombineret med bagvægge af letbeton. På baggrund af undersøgelsen har forskerne udpeget følgende faktorer, som er afgørende for at forhindre fugtskader i facadeelementerne:
De røde kurver viser fugtophobningen bag vindspærren for en pudset og malet bagvæg. De blå kurver viser fugtniveauet i en tilsvarende væg, men uden indvendig overfladebehandling.
Undgå byggefugt
Højt indhold af restfugt fra fremstillingen af letbetonen er en væsentlig årsag til fugtophobning i konstruktionerne. Byggefugt viste sig at være en væsentlig årsag til at fugtniveauet bag vindspærren kom over 30 % træfugt (fugtindhold i bøgetræ, regnet i vægtprocent) den første vinter. De følgende to vintersæsoner nåede fugtniveauet bag vindspærren op på 20 % træfugt i løbet af en vinter.
Det kritiske fugtniveau ligger omkring 20 % træfugt – en grænse der sandsynligvis er lavere, når træet tidligere har været udsat for kraftig opfugtning, hvilket netop er tilfældet i de undersøgte konstruktioner.
På baggrund af undersøgelsens resultater anbefales det derfor at tage særligt hensyn til byggefugt i forbindelse med træfacader kombineret med bagvægge af letbeton. Letbetonelementer bør ved passende overdækning sikres mod yderligere opfugtning på byggepladsen og udtørring af elementerne bør foregå ved hjælp af affugtere. Anvendes varmekanoner bør det ikke ske efter opsætning af vindspærrer, medmindre der er opsat en dampspærre mellem letbeton og isolering.
Bagvæggen skal pudses
En korrekt overfladebehandling af bagvægge af letbeton er afgørende for fugtophobningen i konstruktioner, i det tilfælde hvor der ikke anvendes dampspærre.
Bagvægge af letbeton uden dampspærre bør således altid pudses og males på alle indvendige overflader, også bag fx køkkenelementer. Selv en simpel overfladebehandling med sandspartel, tapet og maling nedsætter fugtbelastningen i væggen væsentligt.
Benyttes dampspærre, er det derimod ikke nødvendigt at overfladebehandle bagvæggen.
Valg af vindspærre afgørende
Det er afgørende for fugtniveauet i skeletvæggen, at isoleringen i væggen holdes på plads af en vindspærre med passende lav diffusionsmodstand, og at facadebeklædningen opsættes, så der er ventilation mellem vindspærren og beklædningen.
Blandt de undersøgte materialer er vindgips, vurderet ud fra diffusionsmodstanden, det sikreste valg til vindspærren. Vindgips har den laveste diffusionsmodstand og dermed den hurtigste transport af fugt ud af konstruktionen. Vindpap derimod har den højeste diffusionsmodstand.
Ved laboratorieforsøg viste det sig, at netop vindpappen gav store fugtproblemer ved overtryk på den varme side af væggen. Der fandt imidlertid en kraftig udtørring sted, når luftrykket blev vendt til undertryk på den varme side. Ved pulserende lufttryk, som typisk forekommer ved naturlig vindpåvirkning, vil resultatet være, at opfugtningen ved indvendigt overtryk udlignes af udtørringen ved indvendigt undertryk. Dette er sandsynligvis årsagen til, at det trods alt ofte går godt, når vindpap anvendes i praksis.
Mere om publikationen 'Fugt i træfacader med bagvægge af letbeton'