Dampspærre i vægkonstruktioner
Facadekonstruktioner med pladebeklædning opbygges traditionelt med en ventileret luftspalte bag facadepladen. Isoleringen holdes på plads af en vindspærre, der har til formål at hindre luftgennemstrømning i isoleringen. Traditionelle rammekonstruktioner i træ udføres typisk med en dampspærre og en beklædning med gipsplade på den indvendige side. Alternativt opbygges en bærende bagvæg af letbeton (porebeton eller letklinkerbeton).
Lette konstruktioner
Det er almindelig praksis, at der opsættes dampspærre i ydervægge, der helt er baseret på lette konstruktioner (såsom traditionelt træhusbyggeri). Dampspærren skal forhindre, at fugt inde fra boligen trænger ud i væggen, hvor den typisk vil kondensere på kolde udvendige flader, der i dette tilfælde kan være vindspærren. Ved at opsætte en dampspærre på den varme side af isoleringen, og i øvrigt anvende en diffusionsåben vindspærre, kan kondensation i væggen reduceres eller helt undgås.
Tunge konstruktioner
Det er som regel ikke nødvendigt at opsætte dampspærre i tunge vægge fremstillet af uorganiske materialer som letbeton eller murværk. I modsætning til letbeton og murværk, indeholder lette facader med pladebeklædning ofte organiske materialer.
Lette facader med bagvægge af letbeton
I facadeelementer, hvor bagvæggen udgøres af letbeton og den udvendige facade er en let konstruktion, er der begrænset viden om effekten af at udelade dampspærre. Generelt anvendes ikke dampspærre i disse konstruktioner. Der har imidlertid vist sig at være fugtproblemer i nogle af disse konstruktionstyper. Problemerne kunne muligvis have været undgået, hvis der var anvendt dampspærre på samme måde som i de lette konstruktioner.
I denne rapport beskrives en række undersøgelser, der har til formål at kortlægge, hvilke mekanismer, der ligger til grund for fugtophobning i vægge, hvor træskeletfacaden er kombineret med en bagvæg af letbeton.
Tilbage til Undgå fugtophobning i bagvægge af letbeton
Tilbage til forsiden Fugt i træfacader med bagvægge af letbeton