Emnenavigation
Statens Byggeforskningsinstitut
Dr. Neergaards Vej 15
DK - 2970 Hørsholm
T +45 45 86 55 33
F +45 45 86 75 35
EAN 5798000019034
CVR 29102384
sbi@sbi.dk

Artikel i FORSK17: Gamle ejendomme kan få lige så lavt varmeforbrug som nybyggeri

Erfaringerne fra et byøkologisk demonstrationsprojekt i Hedebygade i København viser at det er muligt at bringe varmeforbruget i gamle ejendomme ned på niveau med bygningsreglementets krav til nybyggeri.

Et spejl på taget som sender masser af dagslys ind i lejlighederne, luftrensning gennem plantekasser indbygget i vindueskarmen, solvægge og solceller indbygget i altaner og karnapper. Det er blot et lille udpluk af de løsninger man har eksperimenteret med ved den byøkologiske renovering af Hedebygadekarréen i perioden fra 1998-2002.

"Hedebygadeprojektet er det måske vigtigste byøkologiske demonstrationsprojekt der er gennemført i den ældre bygningsmasse", siger seniorforsker Ole Michael Jensen fra SBi, der har stået for at samle erfaringerne fra projektet.

Varmebesparelser koster elektricitet

Resultaterne på ressourceområdet har vekslet meget fra projekt til projekt. Varmeforbruget pr. kvadratmeter i den ejendom som har det største forbrug, er f.eks. dobbelt så stort som i den der har det mindste.

I flere af projekterne har man anvendt solvægge, solfangere og solcelleanlæg, og på den måde er det lykkedes at nedsætte varmeforbruget med ca. 50 pct. i forhold til traditionel byfornyelse. Desværre har man måttet konstatere at det ofte koster elektricitet at spare på varmen. Ser man på CO2-udslippet, har flere af de projekter som ensidigt har satset på varmebesparelser, nemlig sat en del af miljøforbedringen over styr gennem et øget elforbrug. Det projekt der præsterede det mindste CO2-udslip, havde således kun en relativt lille varmebesparelse, men til gengæld et meget lavt elforbrug.

Renoveringen blev gennemført med økonomisk støtte fra Projekt Renovering.

gsc

Et stort, drejeligt spejl fanger sollyset og sender det ned gennem en lysskakt i lejlighederne. Med sin placering højt hævet over karréen er denne heliostat blevet et vartegn for renoveringen af Hedebygadekarréen. Foto: SBS.

Et stort, drejeligt spejl fanger sollyset og sender det ned gennem en lysskakt i lejlighederne. Med sin placering højt hævet over karréen er denne heliostat blevet et vartegn for renoveringen af Hedebygadekarréen. Foto: SBS.

Lagt på nettet 13/06 2005
Siden er senest redigeret 08/03 2006 af Hanne Brix