Vinduer så store som hele huset

Det er ikke mange år siden, at vinduerne i nyt dansk byggeri var små glughuller, der kun dækkede en lille procentdel af facaderne. Det var hensynet til varmetabet og dermed energiforbruget til opvarmning, der satte grænserne for vinduernes størrelse. Nu er det anderledes. Med nye højisolerende rudetyper kan man i dag i bogstaveligste forstand bygge hele huset af glas - og samtidig holde sig inden for lovens rammer om, hvor stort varmeforbruget i for eksempel et enfamiliehus må være.

Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) har været med i et samarbejde om at opføre et højisoleret glashus i to etager i Egebjerggårdbebyggelsen i Ballerup. "Vi ville gerne se, hvad et glashus kunne byde på med hensyn til energiforbrug, dagslysforhold og indeklimaet både sommer og vinter. Og ikke mindst var vi interesseret i at få et bud på en ny arkitektonisk udformning af en lavenergibolig med facader næsten udelukkende af glas", siger seniorforsker Søren Aggerholm, SBI.

Resultaterne viste, at ved hjælp af ventilationsvinduer og indvendige rullegardiner var det muligt at holde temperaturen i huset nede om sommeren. Men lidt overraskende viste det sig også, at det var vanskeligt at opnå det forventede lave energiforbrug. Årsagen var, at ruderne ikke var så isolerende som lovet, og at der var problemer med kuldebroer i facaderne, som gav nogle store varmetab.

Men hvordan er det så at bo i et glashus? For at få en fornemmelse af det, blev en familie på to voksne og to børn inviteret til at bo i huset i et år, som et forsøg.
Familien kunne fortælle om både positive og negative oplevelser. Dagslyset, som glasvæggene tillod at strømme ind i boligen, var meget attraktivt. Man er tæt på naturen, og hyppige aftenbesøg af ræven kunne næsten erstatte fjernsynskikkeri.

Til det negative hørte, at familien følte sig stillet til skue for naboer og forbipasserende, og det kunne være vanskeligt at finde steder at placere skabe og reoler, også selv om en del af glasset var matteret.

"Et højisoleret glashus er ikke nødvendigvis svaret på fremtidens enfamiliehus, men ved at gå helt til grænserne er der lært meget, som kan anvendes bredt ved fremtidig projektering af arkitektonisk vellykket lavenergibyggeri", afslutter Søren Aggerholm.

Yderligere oplysning kan fås hos Kim B. Wittchen eller Søren Aggerholm.